5-års fødselsdagfest i Varadero trods vækst i corona

I denne 14. reportage beretter Henrik Thejl om Cubas aktuelle udfordringer med flere coronasmittede. Trods vanskeligheder med transport er han og familien kommet på ferie i Varadero, hvor lille Linets 5-års fødselsdag fejres med kage og en tur i poolen.

Havanna, 7. august 2020

Så har Danmark oplevet den største stigning i coronatilfælde på én dag i de sidste tre måneder: 112 nyesmittede.

I mange andre vestlige lande har vi også oplevet markante stigninger. Og selvom det stadig er små tal, har vi også oplevet et ’markant’ stigende antal coronasmitte i Cuba de sidste 15 dage. Den 20. juli var vi nede på blot 38 smittede i hele landet (koncentreret i Havanna), men nu er vi oppe på hele 310 smittede for hele landet.

En del af disse er cubanere, som er vendt tilbage til Cuba og er opdaget under den obligatoriske karantæneperiode ved tilbagevenden til landet. Deres smitte er kommet udefra, hvorfor de ikke har nået at smitte lokalt, men alligevel følger man deres smittespor til passagerer, der har siddet ved siden af dem i fly eller bus på vej til karantæne etc, og disse sættes i midlertidig karantæne indtil negativ svar på coronatest.

Nu er vi som sagt oppe på 310 smittede. Alene i går var der 54 nye coronatilfælde. Det er første dag i tre måneder, at man i Cuba konstaterer så mange nye smittede på en dag. De smittede er fordelt på Havanna (43 tilfælde) samt naboprovinsen Artemisa (4 tilfælde), og desuden 5 tilfælde, som er cubanere, der er kommet til landet og under den obligatoriske karantæne bliver konstateret smittede.

Derudover er 2 udlændinge ved ankomst til Cuba blevet konstateret positive.

I alt har der nu været 2829 coronatilfælde i Cuba.

Dødstallet fortsat helt i bund

Stadig er der kun sammenlagt 88 døde relateret med coronavirus i Cuba.

Indtil nu har der været et enkelt coronarelateret dødsfald i august måned, og for hele juli var der også kun ét dødsfald. For juni måned var der kun tre dødsfald, så siden de første coronatilfælde i Cuba den 11. marts har vi haft 83 dage uden coronarelaterede dødsfald. Jeg har i tidligere artikler beskrevet Cubas succes med egne producerede medicinprodukter til behandling af alvorligt ramte coronapatienter. 

>> LÆS OGSÅ: Som coronasyg ville jeg vælge Cuba

20. juli var der blot ca 250 i karantæne. 97 var indlagte af sikkerhedsmæssige årsager og 140 var i hjemmekarantæne. Men nu er der 11.351 personer i karantæne.

Det høje tal skyldes ikke mindst, at da vi kun havde 38 smittede personer i hele landet tidligere i juli, begyndte folk atter at slappe af i forhold til brug af mundbind, som stadig er obligatorisk i det offentlige rum.

Resultatet har været, at én enkelt coronasmittet person (uden symptomer) ved en fest i byen Bauta, Artemisa (naboprovins til Havanna) siden har været årsag til næsten 100 nye smittetilfælde. Umiddelbart efter festen i Bauta deltog samme personer (stadig uden symptomer) i en anden religiøs fest i Havanna-kommunen La Lisa, hvilket siden har resulteret i et større antal smittede i det område.

Adskillige personer blev smittet til denne fest og efterfølgende har disse fester sammenlagt resulteret i spredning samt stigning i antallet af coronatilfælde.

Det høje antal af karantæneramte (11.351 personer) skyldes derfor, at hele byområder bliver karantæneramte, hvor uvedkommende ikke må komme ind, ligesom folk i de karantæneramte områder ikke må bevæge sig udenfor området i karantæneperioden, hvorfor man derfor heller ikke kan gå på arbejde.

Det høje antal karantæneramte skyldes også, at når en person bliver testet positiv, undersøger man straks, hvilke kontakter vedkommende har haft, og disse skal efterfølgende i obligatorisk karantæne indtil negativt svar på coronatest. I denne periode bliver alle i karantæne testet minimum to gange, og det er særligt i gruppen af karantæneramte/kontakter til smittede, at man finder mange af de nye smittede. Så netop det faktum, at de er i karantæne har været et effektivt våben imod yderligere spredning!

Unge er mere sløsede

Det øgede antal smittede kan hovedsageligt begrundes med den øgede åbning af landet samt en manglende disciplin i forhold til hygiejniske krav.

Statistisk kan det ses, at et stigende antal unge smittes, og det kan igen relateres til sociale begivenheder i forhold til fester samt det faktum, at de véd, at de sjældent bliver alvorligt syge af coronavirus.

Men netop derved bliver de farligere smittebærere og kan smitte personer, der er sårbare overfor coronavirus.

Det har netop været en vigtig del af den cubanske strategi, at ALLE – uanset alder eller eventuel anden sygdom – har lige meget ret til livet!

Samtidig har det øgede antal smittede resulteret i en spredning af coronavirus til flere provinser. Nu er fire provinser coronaramt, heraf tre tilfælde i provinsen Villa Clara og et tilfælde i Pinar del Rio. Det er relativt få tilfælde, men det, man skal huske er, at rigtig mange er asymptome, hvorfor risikoen for smittespredning er stor, når først man opdager coronasmitte flere steder i landet.

Havanna befinder sig stadig i ‘fase 1’ af genåbning, hvorfor den i princippet stadig er isoleret fra resten af landet, da der ikke er offentlig transport mellem Havanna og andre provinser, og nu går provinsen Artemisa også tilbage til ‘fase 2’ på grund af de mange coronatilfælde som følge af den religiøse fest i byen Bauta, der har spredt sig videre til andre byer i provinsen.

Resten af landet befinder sig stadig i ‘fase 3’, hvor der er etableret offentlig transport mellem provinserne, og hvor hverdagen i høj grad er blevet genetableret.

Blandt nye aktioner i Havanna med henblik på at forhindre yderligere spredning af coronavirus er bla. at lukke tidligere ned for bylivet. Barer, restauranter o.l. må nu kun holde åbent til kl. 21. På barer indstilles danseaktiviteter.

Offentlig transport kører kun til kl. 23, så mobilitet derefter besværliggøres. Koncerter og aktiviteter med større grupper af personer forbydes.

Personer med bestemte respiratoriske sygdomme o.l. samt personer over 65 år må atter ikke gå på arbejde.

Trafikken mellem de vestligste provinser reduceres nu også for at forhindre yderligere spredning af coronavirus. Der bliver etableret kontrolpunkter på motorvej og landeveje. Det betyder blandt andet, at offentlig transport mellem provinserne i denne del af landet reduceres kraftigt.

Linet 5 år – fejret i Varadero

Jeg har netop lige opholdt mig en enkelt dag på et strandhotel i Varadero, hvor rigtig mange cubanere valfarter ud i disse tider, da hotellerne er genåbnet, og som sædvanligt laver billige tilbud i sommermånederne for at tiltrække det cubanske publikum, da den udenlandske turisme hovedsageligt er koncentreret omkring månederne fra oktober til maj.

Man kan dog kun komme dertil ved at køre med de statslige turistbusser, hvor der er skrappe hygiejniske krav, da almindelig offentlig transport stadig er lukket ned.

Min familie befinder pt. sig i Varadero, fordi jeg selv skulle have rejst til Danmark den 2. august, hvorfor vi havde planlagt, at familien – som kompensation for, at de ikke kommer til Danmark i år – skulle tage til stranden nogle dage efterfølgende.

Men flyselskabet valgte i sidste øjeblik at aflyse min billet (under mystiske omstændigheder!), så jeg måtte sende familien afsted til strandhotellet og så i gang med at finde nyt fly til Danmark, hvad ikke er nemt i disse tider, hvor der endnu ikke er åbnet op for kommercielle fly til Havanna.

Men det lykkedes mig at finde en billet, og jeg kunne samtidig lige nå et lille smut til Varadero og fejre min lille datters 5 års fødselsdag, og så hurtigt tilbage til Havanna igen.

Ved ankomst til hotellet bliver ens temperatur tjekket, og man bliver instrueret om de hygiejniske regler i coronatider: Obligatorisk brug af mundbind bortset fra i swimmingpool og ved stranden. Ved indgang til restauranten bliver hænder afsprittet samt kontrol med antal personer i restauranten. Ved buffeten peger man på det, man vil have, og så tager tjenerne/kokkene maden til gæsterne.

Men hvis der atter lukkes ned for transport mellem de vestlige provinser, vil det nok også betyde afslutning for Havanna-indbyggernes mulighed for at tage på ferie i Varadero eller andre provinser.

Netop i disse dage er man også påbegyndt genåbning af international turisme. I første omgang betyder det dog kun, at der tillades udenlandske turister ud til bestemte resorter oppe ved nordkysten – såkaldt sol-og-strand turisme. Og der er iværksat mange sikkerhedsforanstaltninger.

Det bliver uden tvivl hovedsageligt canadiske turister, man satser på. Canada er Cubas største marked i forhold til turisme (ca. 1/3 af alle turister i Cuba kommer derfra), og specielt strandhotellerne er attraktive for det canadiske marked.

Hvordan er det med cykling i Cuba?

Jeg har fået tilsendt et spørgsmål fra en i Danmark, der spørger ind til transport-situationen i Cuba, og specielt om, hvordan vilkårerne er for cyklister i Havanna, hvis man sammenligner med København, hvor rigtig mange cykler.

Jeg har tidligere beskrevet, at der relativt set er ret få biler i Cuba. Bilismen – og specielt privatbilismen – er i høj grad koncentreret omkring Havanna og andre større byer i Cuba. Man skal blot bevæge sig udenfor disse storbyer, så lægger man straks mærke til de tomme motorveje.

Udover privatbiler findes der mange statsbiler, der kører ansatte på statsligevirksomheder/institutioner, som har brug for transport i forbindelse med deres arbejde.

Inden den økonomiske krise i 1990’erne var der masser af offentlige transport-muligheder; selv taxier var billige at bruge.

Det var heller ikke normalt før 1990 at have privat bil. Mange af de gamle amerikanerbiler, som vi i dag ser køre rundt i Havanna og andre steder, var inden 90’erne stillet i garage, fordi de var gamle og slidte.

Den økonomiske krise i 1990’erne hang blandt andet sammen med bortfald af støtten fra Østbloklandene, og samtidig havde USA betinget sin støtte til Ruslands genoprettelse af, at landet ikke længere støttede Cuba. Så i Cuba kunne man ikke længere få reservedele til de mange russiske busser, der efterhånden blev slidt ned.

Derfor var det offentlige transportsystem meget begrænset i 1990’erne, hvilket tvang Cuba til at importere cykler fra Kina.

Siden er transport blev opbygget igen, ikke mindst med kinesiske og russiske busser, men det er stadig ikke på niveau med tiden før 1990.

Billetprisen i offentlig transport er dog stadig meget lav: blot 10 øre uanset busstrækning. Derudover er der siden 90’erne udviklet mange forskellige alternative kollektive transport-systemer til at aflaste det offentlige system.

Med tiden har man udvidet med private kollektivtaxier, senere igen med ‘Rutero’s’, som er minibusser, der kører busstrækninger, men under mere komfortable forhold. Rutero’s drives af private kooperativer, og prisen for en strækning er ca. 1,25 kr.

Nyere initiativer de såkaldte ‘Gazela’s’, der også drives af private kooperativer, og hvor priser varierer mellem 1,25 – 3,75 kr, afhængig af strækningen.

I mange byer er man også begyndt med 3-hjulede motorkøretøjer med plads til 6 – 8 personer, som lige så langsomt er ved at overtage markedet fra hestevognene, der blev sat ind under den økonomiske krise i 1990’erne. Disse begynder nu også at køre i Havanna, men i Havanna er de alle elektriske køretøjer.

Tilbage til det med cyklerne

Men det var jo cykler, jeg skulle snakke om!

Jeg har selv en cykel, og i Danmark har vi også cykler, og jeg holder meget af at cykle, men jeg må indrømme, at jeg cykler meget lidt i Havanna.

Havanna er en meget stor by og ikke mindst på grund af den økonomiske krise siden 90’erne er vejene ikke blevet holdt i god stand.

Det betyder, at der er mange huller i vejene, og for cirka to år siden oplevede jeg at køre over et hul, der betød to eksede hjul. Da man ikke bare finder en cykelsmed i Havanna – der er relativ få cyklister i Havanna – er det ikke nemt at få cyklen ordnet igen.

Havanna er en stor by, det er varmt – og lige nu rigtigt varmt!, og sammen med hullede veje er det absolut ikke attraktivt at cykle. Kommer man derimod til mindre byer eller til byer uden de store niveauforskelle, er det meget normal at se folk cykle rundt.

Selv har jeg en gammel russisk damecykel (27”), og man kan endda finde gamle amerikanske cykler herovre, som stammer helt tilbage fra før Revolutionen.

Igennem de år, jeg har opholdt mig herovre, er der blevet solgt cykler i CUC-butikkerne, men det har været cykler af meget dårlig kvalitet.

I de senere år, hvor stadig flere cubanere er begyndt at tage på ’shoppingture’ til Panama, Guyana, Surinam, Rusland m.fl., er cykelparken tydeligvis blevet fornyet. Men Havanna er stadig alt for stor, varm, kuperet og med huller i vejen til, at det er attraktivt, at køre på cykel der!

Staten sælger nu el-cykler og el-knallerter

Derimod er mange begyndt at importere elektriske cykler og el-knallerter på deres ’shoppingture’, og det begynder at præge det havannesiske gadebillede. Ikke mindst i coronaperioden har det været tydeligt, hvor al offentlig trafik har været lukket ned, og hvor der samtidig har været problemer med brændstoflevering. Det gjorde det væsentligt nemmere for folk med disse 2-hjulede elektriske køretøjer at transportere sig rundt til de få åbne butikker og købe ind.

Nu har man oprettet de nye statslige ‘MLC-butikker’, hvor der bruges hård valuta til indkøb. Staten får dermed tiltrængt hård valuta i statskassen og får bremset de individuelle shoppingture til udlandet, der har betydet, at megen hård valuta i landet er havnet i udlandet. Her kan man nu købe mange af de varer, som man før tog til udlandet for at købe, eksempelvis el-knallerter.

Så under de givne klimatiske økonomiske forhold, er det mest logisk, at der i en by som Havanna udvikler sig et stigende marked for el-cykler og el-knallerter.

Og nu rejser jeg til Danmark

Det bliver nok min sidste artikel for denne omgang, da jeg nu tager til Danmark.

Jeg håber, at mine artikler har været med til at informere om, at succes’en i kampen mod corona – trods det aktuelle stigende antal coronatilfælde i Cuba! – ikke er et spørgsmål om, hvorvidt et land er rigt eller fattigt.

Mange af verdens rige lande har tværtimod vist, at økonomisk tænkning går forud for menneskeliv. Cuba har derimod vist – og viser stadig, at den mest effektive behandling pt. er vilje, samarbejde og solidaritet, og at retten til livet – som beskrevet i Menneskerettighedserklæringens art. 3 – gælder alle, uanset alder eller sundhedstilstand!

Jeg håber også, at mine skriblerier har været med til at give et indblik i, hvordan det cubanske samfund fungerer, forskellige historiske forhold, og ikke mindst et indblik i det spændte forhold mellem USA og Cuba. Det kan der snakkes meget mere om!

Alt for nu!

Henrik