Cubas bidrag til idé- og kulturkampen i verden

fre. 09. august – 2013
Kære delegerede, gæster og øvrige tilstedeværende ved Ung-Kommunistemes Forbunds 8. kongres! Kære kommunister!

Nogle af de idéer, jeg vil berøre i dag, er allerede blevet diskuteret og offentliggjort. Nogle er blevet udviklet i kampens løb; andre refererer til mål, som vi allerede har nået; og atter andre er simpelthen overvejelser.

I dag – hvor I har inviteret mig til at henvende mig til jer – skal jeg forsøge at forklare, hvordan og hvorfor denne dag har en ganske særlig betydning for os alle. Desværre tvinger det ansvar, som har påhvilet mig hele vejen gennem denne intense og vanskelige revolutionære proces – og især min forbundethed med Idéernes Kamp – mig til at referere til mine egne taler, idéer og principper… Noget, der på ingen måde behager mig; så jeg beder på forhånd om jeres overbærenhed. Jeg har aldrig troet, at idéer har offentlige skikkelser som centrum – snarere er det de offentlige skikkelser, der bør have idéer og principper som centrum for deres færden. Den kendsgerning, at jeg har vovet at fremsætte så mange forudsigelser – som folk i dag anerkender som uafviselige sandheder – er udelukkende vokset ud af den erfaring, som jeg har opsamlet. Jeg kunne være død som ung, sådan som mange andre cubanske revolutionære gjorde det gennem hele vor historie. Fjenderne af i går og i dag har gjort alt, hvad der var dem menneskeligt muligt, for at opnå dette mål. Men jeg har haft det privilegium at have kæmpet i så mange år – lige siden tidligt i 1953, da vi fik den idé at erobre Santiago de Cuba-regimentets våben for at indlede kampen. Æren for dette privilegium tilfalder ikke mig. Æren herfor tilhører i sandhed dem, der stod ved deres overbevisning og var villige til at ofre selv deres liv for de mål, som vi viede vores tilværelse til. For bare tre dage siden – da nogen lykønskede mig og mindede mig om 48 års dagen for landsætningen fra Granma – var min første reaktion båret af overraskelse. Hvor lang tid er der ikke gået siden da – og hvor meget er der ikke sket siden da!!

Fordybet som vi er i vores aktuelle opgaver, har nogle af os, der deltog i aktionen dengang, næppe et øjeblik til at se tilbage på begyndelsen på den lange march, som vi satte ud på i dagene med Moncada og Granma. Jeg ville beskrive det hele som én lang læreproces… Og det er forbløffende, hvor uvidende vi var, da vi startede på denne ukendte vej. Tillad mig at give jer et konsist sammendrag – med mange citater – af kernepunkterne i, hvad jeg har givet udtryk for ved tre forskellige lejligheder forud for vores indledning af Idéernes Kamp, hvis ånd i dag gennemsyrer den 8. kongres i vores prestigefyldte Ung-Kommunistemes Forbund. Den 8. oktober 1997 – i beretningen til partiets 5. kongres – sagde jeg Det er åbenbart, at vi nødvendigvis må arbejde tættere og mere intenst sammen med vores ungdomsorganisationer – eftersom denne periode og partiel behøver en kontinuerlig tilstrømning af unge kadrer og medlemmer. Nu mere end nogen sinde, mere end ved nogen anden korsvej – eftersom dette er det vanskeligste og hårdeste tidspunkt nogen sinde – mener jeg, at vi må yde særlige indsatser over for vores unge og deres (ud)dannelse. For de, der følger efter vores generation, skal nødvendigvis være bedre. Vi ønsker, at de skal være fuldt bevidste om deres rolle; om hvad de kan udrette for deres land; om hvad de kan udrette for Revolutionen; om hvad de kan udrette for deres egen fremtid. Den 10. oktober 1997 – i mine bemærkninger om de unge ved det afsluttende møde på partiets 5. kongres – påpegede jeg Vi har partiet, vi har vores vidunderlige unge mennesker -ja, sådan sagde jeg, vidunderlige unge mennesker – som vi selvfølgelig vil bede om at udføre stadig mere politisk arbejde… Politisk arbejde, der ikke er det samme som at lire et slogan afsig som en papegøje. Igennem lang tid var partiet også undertiden overfladisk og dogmatisk – og arbejdede med slogans i stedet for argumenter. Vi må arbejde i direkte kontakt med folket, menneske til menneske. Dette betyder mere end det arbejde, der gøres gennem pressen og fjernsynet, på konferencer eller politiske møder. Arbejdet med at overbevise og overtale menneskelige væsener – eet for eet – er af historisk rækkevidde. Religioner blev skabt på denne måde og har holdt i tusindvis af år. Vi revolutionære må gøre det samme. Vore kadrer og unge mennesker må arbejde på denne måde og aldrig betragte noget menneske som en tabt sag. Baseret på den dybeste overbevisning om, at vi har ret – og at det, vi forsvarer, er det mest retfærdige, det smukkeste, det mest menneskelige – må vi diskutere tingene, lige så længe det er nødvendigt… forklare tingene lige så mange gange, det er nødvendigt… vi må undervise og opdrage.

Politisk arbejde kan ikke udføres på abstrakt vis. Vi må bore dybere i viden, i tænkning, i hvad der foregår her og i resten af verden. Vi må være åbenhjertige, modige og sandfærdige. Der er 780.000 partimedlemmer, og så er der alle de revolutionære, som ikke er partimedlemmer. Det er en opgave for enhver at gøre det, som i mange tilfælde er en undtagelse, til reglen – og vores bedste erfaringer til normen. Hvordan skulle vi undlade at gøre dette Hvad er vi så for nogen Hvad er vi værd, hvis vi ikke kan udrette dette I betragtning af alt det, vi ved og kan i dag – og alle de muligheder, som står åbne for os – så må og skal vi udrette det. Det ville udgøre den virkelige sejr i Idéernes Kamp. Den 10. december 1998 – på Ungkommunisternes Forbunds 7. kongres – sagde jeg Vi må i kampens forløb mødes med de ledende kadrer for at diskutere, analysere, videreudvikle og udtænke planer og strategier for at tage spørgsmål op og arbejde med nye idéer… lige som når en hærs generalstab mødes. Vi må bruge gode og gyldige argumenter, når vi taler med medlemmer og ikke-medlemmer. Når vi taler med dem, der måtte være forvirrede. Og også når vi diskuterer og debatterer med dem, der indtager standpunkter i modsætning til revolutionens – eller dem, der er under indflydelse af imperialistisk ideologi… -1 denne store Idéernes Kamp, som vi nu har udkæmpet igennem år…. Lige netop for at gennemføre den heroiske bedrift At modstå det politisk, militært, økonomisk, teknologisk og kulturelt mest magtfulde imperium – som nogen sinde har eksisteret. – Unge kadrer må nødvendigvis være velforberedte til denne opgave. I denne ideologiske kamp er idéerne vores fundamentale våben – og vores vigtigste ammunition er også idéer. Vi må bevæbne vores kadrer med idéer – så at de på deres side kan give disse videre til de unge og til hele folket. Denne hær kender planen og strategien – lad fjenden lære dem at kende i kampens løb. Jeg sammenligner igen denne kamp med et stort slag udkæmpet af en fortroppernes hær, en elite-styrke for Revolutionen. Jeg sætter Revolutionen og Partiet i første række – de er, når alt kommer til alt, én og samme ting. Ved et kort møde med den nye Nationale Komité kunne jeg tale mere frit fra leveren med jer, eftersom færre kammerater var til stede… Og vi kunne tale endnu mere frit fra leveren og tage flere diskussioner og synspunkter op til behandling ved et møde i det Nationale Bureau.

Denne 7. kongres, sagde jeg på daværende tidspunkt, har været en excellent kongres – én, hvor diskussionerne har dækket den bredeste vifte af emner. Hvor intet fik os til at glide af på noget spørgsmål. Tværtimod Vi blev konstant presset til at tage alle spørgsmål op – lige meget hvor vanskelige eller komplicerede -for at få mest muligt ud af dette møde. Og jeg mener, at vi har opnået dette. Dette har været muligt – vi må udtale det kategorisk – takket være det ekstraordinære arbejde udført i det forgangne år under ledelse afUng-Kommunistemes Forbunds landsledelse. Faktisk bør vi oprigtigt og helhjertet – på dette tidspunkt, hvor der sædvanligvis siges tak – give udtryk for vores anerkendelse af de kammerater i ledelsen… Og de talrige kadrer, som under Ottos ledelse har arbejdet lige fra det tidspunkt, hvor kongressen blev indkaldt, og til dette øjeblik. Vi har alle lært noget – ikke bare jer; vi har også lært noget. Kongressen, tilføjede jeg, viser, at Ung-Kommunistemes Forbund er blevet stadig stærkere. Og at det er bedre organiseret, har mere erfaring, større prestige og indflydelse end nogen sinde… På nøgleområder og virkeligt strategiske sektorer i dagens samfund. Samt endnu mere i morgendagens samfund, morgendagens Cuba. Det er organiseret på den måde, som disse tider, dette historiske øjeblik, kræver! En af de ekstraordinære ting ved vores Revolution er At lige siden den kom til verden – og man kunne sige, at vores Revolutions idéer blev fostret her på universitetets højdedrag – har Revolutionen og vore unge været så tæt forbundne; så de faktisk var enæggede, man kunne endog sige siamesiske, tvillinger. Jeg inviterer jer til at prøve at finde et bånd lige så stærkt i noget andet land i verden – som det, der har eksisteret, stadig eksisterer og altid skal eksistere i denne dybtgående revolutionære proces. Vores Revolution bliver genfødt hver dag. Fordi de idéer, vi står for, den retfærdighed, vi forsvarer, den sag, vi kæmper for, i dag er sagen – og der kan ikke være nogen anden sag end den – for de milliarder af mennesker, der lever på denne planet. Jeg siger idéer… For den kamp, som vi taler om, vil i sin essens ikke blive en krig, men snarere en idéernes kamp. Verdens problemer vil ikke blive løst ved anvendelsen af atomvåben – det er umuligt – og heller ikke gennem konventionelle krige. Hvad mere er De vil heller ikke blive løst ved isolerede revolutioner, der inden for rammerne af den orden, som er indført med den neo-liberale globalisering, kan knuses på nogle dage eller højst uger.

Imidlertid kan vi ikke negligere forsvaret et eneste øjeblik… For i betragtning af de uudngåelige kriser er en ny regering, et fascist-lignende eller ultra-højreorienteret parti ved magten alt, hvad der skal til for at bringe imperiet tilbage til gamle dages eventyrpolitik. Men i dag er idéernes kamp den virkelige kamp. Revolutionen var i stand til at holde ud; fordi den såede idéer. Verden bliver globaliseret i et rasende tempo. En ikke-bæredygtig og uudholdelig økonomisk verdensorden bliver etableret i et rasende tempo. Idéer er de råvarer, som bevidstheden formes af— de er ideologiernes råvarer par excellence. Jeg foretrækker at kalde dem bevidsthedens råvarer for at understrege, at det ikke er et spørgsmål om strikt og rigid ideologi – men snarere om en stadig mere udviklet bevidsthed. Det vil sige en overbevisning, som hundredvis af millioner og milliarder af mennesker uundgåeligt vil nå frem til. Og at det utvivlsomt vil udgøre det bedste værktøj til at sikre disse idéers sejr over hele verden. Ikke våben, men idéer, vil afgøre denne universelle kamp. Og ikke på grund af en eller anden indbygget egenværdi i disse idéer – men på grundlag af, hvor tæt de er forbundet med den objektive virkelighed i den aktuelle verden. Disse idéer vokser ud af den overbevisning, at verden – matematisk set – ikke har nogen anden udvej end at indse At imperialismen er ikke-bæredygtig. At det system, der er blevet påtvunget verden, fører til katastrofe, til en uovervindelig krise… – Og, tør jeg godt sige, det snarere før end siden. Det er baseret på disse forudsætninger og disse overbevisninger, at jeg bedømmer det, som vi har analyseret, og det, som vi arbejder med i disse dage. Det er ikke den eneste måde at gøre det på – langtfra – men det er værdifuldt at gøre det; fordi det er kernespørgsmål. Denne kamp, som I udkæmper, må og kan ikke tabes. Uden de opgaver, som I må fuldføre, uden det arbejde, som I vil udføre – og I vil gennemføre det med absolut succes, det nærer jeg ikke nogen tvivl om… uden det ville vi end ikke kunne tale om vores drømme. Ikke bare drømme for vores medborgere, men også for alle andre mennesker i denne verden. Aldrig nogen sinde før eller noget som helst andet sted har et folk udført, hvad Cubas folk er i gang med at udføre i dag… Det, som det er i færd med at udføre i dag med idéer, med at så idéer, dyrke og videreudvikle idéer… Dette kan ikke føre til noget andet end idéernes sejr… Til den faste overbevisning, at denne Revolution ikke vil forsvinde og styrte sammen; fordi den er solidt plantet i dybt rodfæstede idéer, som bliver konstant videreudviklet.

Retfærdige idéer er uovervindelige. Om dem sagde Marti Skyttegrave bygget af idéer er stærkere end dem, der er bygget af sten og En retfærdig sag – selv en, der er begravet i en hules dyb – har mere magt end en hær. Idéer er ikke bare et værktøj til opbygge en bevidsthed og føre folk i kamp. I dag er de blevet det vigtigste våben i kampen – ikke en inspirationskilde, ikke en guide, ikke et direktiv, men kampens vigtigste våben. Vi er ikke dogmatiske – og vi kan heller ikke være dogmatiske. Vi skal undgå alle slags dogmer, eftersom vi tror på virkeligt dialektiske og fleksible sind. Hvilket ikke betyder at give efter for selv den mindste grad af opportunisme eller pragmatisme. Vi er fleksible og dialektiske netop på grund af vores yderst nøjeregnende fastholden ved principperne og målene for vores revolutionære proces – samt vores nye mål… Som vi ikke bad nogen om at få besked om… Som vi ikke håbede på eller planlagde med… Men som livet og historien igennem de forgangne årtier har pålagt vores land og vores revolutionære. Og når dette er tilfældet, så har vi ikke andet valg end at kæmpe af alle kræfter. Ikke bare med tanke på os selv – men også på den velfærd, som frugterne af vor kamp måtte indebære for så mange mennesker i hele verden. Som skæbnen formede sig, så begyndte den kolossale Idéernes Kamp, som vort folk nu har været optaget af at udkæmpe, bare et år efter at disse ord blev sagt. Den 5. juli år 2000 – ved tildelingen af Carlos Manuel de Céspedes Ordenen til Miguel Gonzålez – så jeg tilbage på, hvordan jeg havde mødt ham et år tidligere, den 2. december for at være nøjagtig… Og hvordan kampen for Eliáns tilbagevenden var begyndt. Jeg sagde den dag følgende Jeg stillede ham en række spørgsmål… Og skønt han så åbenlyst var hårdt ramt og bedrøvet – så besvarede han dem med overbevisende argumenter og uafviselige vidnesbyrd om sit hengivne, pletfri og urokkelige forhold til sin søn. Hele tiden kunne jeg i hans ansigt se en ædel, oprigtig og seriøs mands træk. Jeg sagde til ham, at jeg var overbevist om, at drengen aldrig ville blive sendt tilbage som følge af juridiske procedurer. Dette var en sag, hvor USA’s retsvæsen absolut ingen jurisdiktion havde – og det var USA’s immigrationsmyndigheders pligt at iværksætte en øjeblikkelig hjemsendelse til Cuba af hans søn. Men jeg var nøje bevidst om USA’s myndigheders arrogante, vilkårlige, partiske og konspiratoriske fremfærd med hensyn til alle slags misgeminger og forbrydelser begået imod vort folk. Hjemsendelsen af denne dreng kunne kun opnås gennem en intens national og international politisk kamp om den offentlige opinion. Den følgende dag – som jeg sagde det ved den højtidelighed – talte jeg med andre af partiets ledere… Og uden at spilde et øjeblik fik jeg kontakt med Ung-Kommunistemes Forbund og De Universitetsstuderendes Føderation.

Unge mennesker og studerende skulle være i front i denne kamp – med fuld støtte fra alle revolutionære kræfter. Otteogfyrre timer senere – på en søndag aften som denne for nøjagtig fem år siden -tog et tusinde unge mennesker fra Ungdommens Tekniske Brigader, som netop var ved at afslutte en national konference, del i den første protestmarch foran USA’s interessekontor. Således begyndte den episke kamp for Eliåns frihed. Kampen for et barn blev hurtigt en kamp for retfærdighed og lykke for alle vore børn og hele vort folk. Ledet af den dybeste overbevisning – som allerede udtrykt i de afsluttende bemærkninger til den 7. ungdomskongres, som jeg omtalte før – om, at idéer er det vigtigste våben i menneskehedens kamp for sin egen frelse… Så var den kamp, vi indledte, ikke alene en kamp med tanker, diskussion, argumenter og mod-argumenter – men også med konkrete fakta og handlinger. Som partner i Idéernes Kamps arbejdsgruppe har Ung-Kommunistemes Forbund koordineret og sat fart i næsten 200 revolutionære programmer, der er blevet skabt som et resultat af denne kamp. I de år, der nu er forløbet, har jeg selv viet over syv tusind timer til frugtbart og uforglemmeligt samarbejde med den opgave at udveksle idéer, analysere og give vejledning til denne gruppe… Hvor flertallet af medlemmerne er ledere i Ung- Kommunistemes Forbund og repræsentanter for arbejderne, de studerende og kvinderne, ledet af vores parti. Vi har arbejdet gennem hele denne periode med at udvikle en kritisk snarere end en selvtilfreds vision om vores forehavende og vores historiske målsætninger. Vi har praktiseret revolutionære principper, som gør op med formalisme og konformisme – og fremskynder de forandringsprocesser, som er nødvendige for vort lands fremtid. Noget af det følgende er taget fra selve de notater, som kadrer fra Ung- Kommunistemes Forbund og andre, som deltager i vores møder, har taget… Det indbefatter følgende punkter

• Ingen ung må opgives; og intet menneske må overlades til sin egen skæbne. Ung-Kommunistemes Forbund må arbejde med enhver ung. Bag enhver kategori og ethvert procenttal gemmer der sig en mand, en kvinde, et barn eller en ældre borger.

• Der er en løsning på ethvert problem; det er et spørgsmål om at finde alternativerne.

• Ethvert ledelsesarbejde må basere sig på kontinuerlig analyse og ajourførte oplysninger – så beslutningerne tager detaljerne i nøjeregnende betragtning. Enhver aktion må være gennemtænkt; og man må handle hurtigt og aldrig spilde et minut.

• Nye ledelsesmetoder og mekanismer må findes; så at alle instanser og organisationer tager del ud fra den forståelse At nationens interesser kommer før og rangerer over bureaukratiske modsigelser, magtstræb og jalousi mellem forskellige instanser.

• At sikre høje niveauer for involvering og forpligtethed fra de kadrers og arbejderes side, som deltager i hvert eneste af programmerne.

• At udøve kritik og refleksion, hvor og når det er nødvendigt.

• Enhver idé fører altid til en ny idé; og denne nye idé fører til flere og flere idéer. En ny idé – lige meget hvor god den synes – må afprøves og udsættes for gennemgribende eksperimenter under virkelige betingelser, inden den omsættes i virkeligheden for alvor.

• Diskretion og inddragelse afrette instanser er grundlæggende principper i koordination og ledelse af programmer. Programmer skal først offentliggøres, efter at de er blevet til realiteter. På denne måde skal vi undgå løfter, som ikke kan holdes – eller som i første omgang holdes og dernæst ignoreres, glemmes eller bliver opgivet.

• Firmaer, som deltager, skal hverken have fortjeneste eller tab deraf. Arbejdsopgaver må udføres hurtigt – inden for budgettets rammer – med kvalitet og en optimal anvendelse af ressourcerne.

• Der skal sørges for vedligeholdelse af udstyr og faciliteter, som stilles til rådighed for disse programmer. Alting skal altid være så godt som nyt. Til denne lille samling af, hvad der stod tilbage i kadrernes opmærksomhed, kunne vi tilføje hundredvis af eksempler på, hvad kadrerne fremkom med… – Når de stod over for behovet for at handle hurtigt og garantere succes. Vi skulle kompensere for al den tid, der var tabt på rutinebåret, overfladisk tænkning… Og andre dårlige vaner, der hindrer fremskridt og frustrerer de målsætninger- som kun et virkelig socialistisk system kan virkeliggøre. En dag sagde jeg ordret følgende Uanset de rettigheder og garantier, som er givet alle borgere af enhver race og baggrund – så har Revolutionen ikke haft større succes end som så med sin kamp for at udrydde dårligere social og økonomisk status for Cubas sorte befolkning… – Selv om denne sektor spiller en vigtig rolle på mange meget vigtige områder, herunder uddannelse og sundhed. Det er de ord, som jeg ordret anvendte uden nogen som helst tøven den 7. februar i fjor – ved det afsluttende møde på Den Internationale Pædagogiske Kongres År 2003, som fandt sted midt under Idéernes Kamp. Denne tænkning om den sørgelige arv efter slaveriet, klassesamfundet, kapitalismen og imperialismen var noget, som jeg havde gået og båret på indvendig – og ønskede at erklære i offentlighed.

Ingen steder har der nogen sinde eksisteret virkelig lige muligheder. Muligheden for at studere, tilegne sig flere kvalifikationer eller en universitetsgrad var altid det eksklusive privilegium for de mere vidende og økonomisk magtfulde sektorer. – Det var kun undtagelsen blandt de fattige, som var i stand til at overvinde systemet. De vældige fremskridt skabt af socialismen havde givet grundlaget hos os – men vi stod stadig over for at skulle tage det store spring fremad. Takket være Idéernes Kamp kan vi i dag sige At livet ikke længere er det samme for børn, teenagere, unge mennesker og hele den cubanske familie, som det var for fem år siden. I dag er en grundskolelærer kun ansvarlig for 20 elever… Noget, der tillader ham eller hende at give en bedre undervisning – og give enhver af sine elever og disses familier individuel opmærksomhed… Og dermed en mere sammenhængende undervisning og almendannelse. De har fjernsynsapparater, videoapparatur og computerværksteder til deres rådighed. Det er utroligt efektive værktøjer, der anvendt som undervisningsmidler i høj grad udvider vores børns viden og kunnen. Intet barn i Cuba er uden adgang til disse moderne værktøjer. Skoler uden elektricitet er i dag udstyret med solskærme, som forsyner computere, fjernsyn og videoer med strøm. Undervisning i computer-videnskab er indledt på førskole-niveau. Der er blevet afholdt intensive kurser for 12.958 lærere, så de kunne undervise i grundlæggende computer-videnskab i vores klasseværelser. Og alle grundskolelærere har fået specielt udarbejdede kurser i faget. Børn med behov for særundervisning er også blevet undervist i at anvende disse nye og moderne undervisningsmidler. Den første skole for autistiske børn – en gruppe, der er blevet overset i næsten alle lande i verden – blev indviet for to år siden. I dag begynder børn at studere engelsk på audi-visuelle kurser fra og med tredje klassetrin. De lærer at spille skak i skolen. Og de får idag undervisning i kunst og kultur af de første 3.271 lærere i disse fag, som fik eksamen den 20. oktober i fjor. Et lignende eller større antal undervisere i samme fag vil tage eksamen hvert år fremover… Og vil arbejde ikke bare inden for undervisningssektoren, men også på kulturelle og sociale institutioner i lokalsamfundene. Vi har forbedret måltiderne på de skoler, som giver skolefrokost. Det omfatter nu det overvældende flertal af dem, der behøver dette program.

Systematisk opmærksomhed vies idag til alle de børn, som viste sig at have ernæringsproblemer, da det første program med måling og vejning af børn på 15 og derunder blev gennemført i år 2001. Fomylig blev en omfattende undersøgelse gennemført af alle børn i landet. De aspekter, som blev undersøgt – herunder ernæringstilstand, skolegang, familie- og boligmiljø – bliver nu behandlet og fulgt op. Alle disse forandringer har tilladt os at gennemføre et virkeligt heldagsskoleprogram. – Og har gjort det muligt for vores børn i grundskolen at lære 2,2 gange mere matematik og 1,5 gange mere spansk, end de gjorde for fire år siden. Disse tal skulle vokse, hvis vores uddannelsessystem fortsætter med at udvikle sig som planlagt. Mulighederne for indlæring, og for fysisk og intellektuel udvikling, er i dag lige for alle børn – uafhængigt af hvor de bor, deres hudfarve eller sociale baggrund. De ekstraordinære forandringer, der finder sted i grundskoleuddannelsen, er blevet opnået med få ressourcer – brugt med omtanke – under anvendelse af principperne om lighed og retfærdighed… Og frem for alt med henblik på at tilbyde alle børn i hele landet de samme muligheder. Vi vil fortsætte med at arbejde lige så intenst på at forbedre og videreudvikle de andre trin i uddannelsessystemet. Radikale forandringer har også fundet sted på mellemskoleniveau… Med indførelsen af en anderledes undervisningsmetode for børn og teenagere på syvende, ottende og niende klassetrin — der står i en alvorlig krise i andre lande. Denne model bryder med tidligere uddannelsesprincipper. På disse klassetrin er der nu en gennemgående klasselærer, som er ansvarlig for 15 elever. Og som underviser i alle fag bortset fra engelsk og fysisk uddannelse (idræt -red.) Han eller hun er vejleder, underviser og mentor for hver enkelt studerende. Dette gør en ende på det overdrevne antal lærere i de forskellige fag… Et system, hvorunder det var umuligt at integrere de forskellige vidensgrene. Samt de (ud-) dannelsesmæssige inspirationskilder, som er tiltrængt i dette afgørende stadie af livet. Takket være dette skridt er skolens forbindelse med familierne blevet kvalitativt forbedret – hvilket betyder, at de kan samarbejde mere gennemgribende. Og forandringerne har endog indvirket på den måde, som mange forældre opfører sig på overfor og behandler deres børn. Der undervises i matematik, spansk, historie, engelsk og fysik. Med anvendelse af videoprogrammer, hvis indhold er udarbejdet af landets mest fremragende specialister i undervisning. Dette betyder en betragtelig styrkelse af lærernes indsats -og øger kvaliteten og fordybelsen i undervisningen.

Antallet af undervisningstimer i matematik, computerlære, spansk og historie er blevet øget. Hvilket betyder, at eleverne får mere viden og forbedrer deres kunnen i disse fag. De nye undervisere i kreative fag arbejder også i vores mellemskoler – og forbedrer således kendskabet til kultur samt formidler det bedste i Cubas og resten af verdens traditioner til vores teenagere. Der er et program med gratis mellemmåltider eller frokost til mellemskoleelever. Det giver dem den nødvendige ernæring; så de kan klare det dobbelte antal timer i skolen. Og det betyder, at der bliver taget bedre vare på eleverne på disse klassetrin; fordi de ikke behøver forlade skolens område, før skoledagen er forbi. Den 2. december 2004 modtog i alt 307.339 elever og 38.246 arbejdere i 591 mellemskoler i byerne gratis mellemmåltider i skolen. I 83 mellemskoler venter eleverne stadig på at blive tilsluttet programmet. De vil blive tilsluttet dette program i løbet af de første tre måneder næste år. På Skolen For Bedre Adfærd arbejder også socialarbejdere med eleverne. De er ansvarlige for at organisere den måde, som samfundet kan handle på.. .For at ændre på de årsager og vilkår, hvorfra de sociale problemer og adfærdsvanskeligheder stammer. Disse vidtrækkende forandringer har også været rettet mod vore unge fra 16 år og opefter. Vi har startet socialarbejder-skoleme, hvorfra mere end 21.485 unge allerede har taget eksamen. Disse udgør et veritabelt regiment af social støtte og solidaritet, som nu arbejder sammen med næsten alle Cubas Folkeråd. Hvert år bliver yderligere 7.000 unge uddannet under anvendelse af nye undervisningsprincipper. Og ikke bare i skolerne beregnet til dette formål, men også i deres egne kommuner – i det vi kalder Hjemsteds-Skoler – under anvendelse af fjernsyn, video og computere. Og under ledelse af erfarne lærere – samt i direkte berøring med de sociale vilkår i deres egne lokalsamfund. Når de har taget eksamen, har de alle direkte adgang til mange universitets-baserede programmer i relation til deres mangesidede aktivitet. Vi har skabt de gymnasiale efteruddannelses-kurser for unge mellem 17 og 30 år, som efter at de havde færdiggjort deres skolegang i 9. klasse – der nu er det generelle niveau for denne aldersgruppe – førhen hverken læste videre eller fandt arbejde. Det har gjort det muligt for mere end 150.000 unge at deltage i disse gymnasiale efterudannelses-programmer – og samtidig modtage en indkomst svarende til deres alder og behov.

De opnåede resultater har betydet At 48.406 eksaminander fra disse kurser allerede har tilmeldt sig forskellige universitets-programmer – herunder det medicinske – og opnået meget positive resultater. Gennem Idéernes Kamp har vi gjort en gammel drøm til virkelighed At gøre højere uddannelse til noget alment… Og således åbne universiteterne for alle de unge, der deltager i Revolutionens skoleprogrammer – og for arbejderne i almindelighed. Dette program har givet uhørte muligheder til vore unge og voksne, som tidligere ikke var i stand til at komme ind på de højere uddannelses-institutioner… Men som nu kan tage del i at virkeliggøre det revolutionære mål at skaffe alle borgere – uanset hvad de arbejder med – en virkelig omfattende og høj grad af almendannelse. Resultatet af disse programmer er, at landet i dag har et større antal studerende under højere uddannelse end på noget andet tidspunkt i sin historie 380.000 studerende. Hvoraf 233.011 uddanner sig ved de 938 universitets-afdelinger (fakulteter, red.), der allerede findes i landets 169 kommuner. De 65.427 lærere og tutorer (vejledere), der arbejder under dette almendannende program – og som har givet en dedikeret og resolut respons på denne appel fra Revolutionen – udgør bare en del af mere end 700.000 professionelle, uddannet af Revolutionen, som arbejder i Cuba på trods af den konstante hjemeflugt (rettere hjemesug – brain drain – red.), som den tredje verdens lande er ofre for. Vores ambition om at have avancerede centre for højere uddannelse resulterede i skabelsen af Universitetet for Informations-Videnskaber… Den første institution af denne type, som er blevet skabt under Idéernes Kamp. Bare to år og tre måneder efter at den blev indviet, studerer mere end 6.000 unge fra alle landets kommuner ved dette allerede prestigefyldte universitet – hvor der anvendes nye principper og revolutionære arbejdsmetoder. Disse har skabt betydelige resultater på det undervisningsmæssige og produktive område på meget kort tid. Den ånd og de principper, som er indført på Universitetet for Informations-videnskaber er dem, som vi også må indføre på de polytekniske læreanstalter, hvor der undervises i samme fag. De er i færd med at uddanne næsten 40.000 mellemteknikere i informations-videnskab i hele landet – for således at sikre Cubas fremtidige udvikling… Noget, der kun er muligt takket være den vældige menneskelige kapital, som er skabt af Revolutionen gennem mere end fire årtier. Dette forny ligt godkendte projekt med polytekniske læreanstalter i informations-videnskab er bare det seneste af programmerne for årene 2000-2004 som led i Idéernes Kamp. Vi vil afsætte de nødvendige materielle ressourcer og udstyr hertil.

Undervisningsministeriet, Ministeriet for Informations-Videnskaber og Kommunikation samt Ung-Kommunistemes Forbund har allerede modtaget de relevante instruktioner. Idéernes Kamp har gjort meget for den cubanske familie… For børnenes sikkerhed og deres mentale og fysiske udvikling – for alle uden undtagelse. Med hensyn til så vigtigt et område som sundhedspleje… Så drager familierne nytte af de store pengebeløb, som er investeret i vores 444 polyklinikker. Hvoraf 107 er blevet fuldstændig renoveret – og hvoraf 34 er i færd med at blive renoveret. Oven i dette foregår der genopbygnings- og modemiserings-arbejde på 27 hospitaler – som led i et program, der vil gavne dem alle ligeligt. Og 217 afdelinger for fysioterapi er i færd med at blive åbnet på poliklinikkeme – som alle vil tilbyde denne form for behandling ved udgangen af næste år. 24 nye faciliteter, som kan give dialyse-behandling, er blevet åbnet – lige som 88 øjenafdelinger og 118 intensiv-afdelinger… Dette i de kommuner, der – fordi de ikke har kirurgiske hospitaler – førhen ikke rådede over disse ekstremt værdifulde lægelige ressourcer, som allerede har reddet tusindvis af liv. Programmet med teknisk opgradering – som nu er i fuld sving – vil berøre alle de primære og sekundære sundhedstjenester, som vi allerede har… – Og vil indebære den yderligere forbedring at bringe de vigtigste behandlingsformer af højeste kvalitet tættere på befolkningens hjem og bosteder. I samme omgang er der blevet åbnet 1.905 fjemsyns-lokaler i isolerede lokalsamfund på landet, der ikke har elektricitet… Så at mere end en halv million cubanere, der lever i disse områder – og som var de eneste, der endnu ikke havde det – nu får adgang til information, underholdende og oplysende fjemsyns-programmer. Udvidelsen afUngdoms-Klubbeme til 300 faciliteter har gjort det muligt for 436.753 cubanere at lære at bruge computere… Det vil sige siden starten af april i år 2001 – da de nye Ungdoms-Klubber blev åbnet; og antallet af computere blev forøget til 3.000. Dette excellente program er i færd med at blive udvidet med yderligere 100 klubber, som allerede er færdiggjort… Og med det mål at fordoble de eksisterende 300 faciliteter. Bogmesserne har udviklet sig til en kæmpemæssig festival for hele den cubanske familie. I år 2002 bredte de sig fra deres traditionelle hjemsted i Havana til 19 andre cubanske byer. Og i år vil de brede sig videre til i alt 34 byer. Ni og en halv million mennesker har gæstet de sidste tre bogmesser med mere end 15 millioner bøger til salg.

Familie-Biblioteket har gjort den bedste cubanske litteratur og verdenslitteratur tilgængelig for vort folk til rimelige priser. 100.000 eksemplarer af 25 titler er blevet produceret; og en ny serie er klar til at gå i trykken. To nye, moderne trykkemaskiner med høj kapacitet er blevet købt – hvoraf den ene arbejder under fuld kapacitet, mens den anden er i færd med at blive installeret. Ressourcer er afsat til at reparere og modernisere alt udstyret på det nationale trykkeri. Universitetet For Alle – som sendes over fjernsynet, og som kom i luften den 2. oktober år 2000 – er blevet det største universitet i landet… Og det, der tilbyder studier i den bredeste vifte af fag. 43 kurser med 1.721 timers undervisning og studier er blevet tilbudt på denne måde. For øjeblikket sendes der seks kurser. 775 professorer – hvoraf 265 er PhD’ere, og 134 har Master’s Degrees — har medvirket ved disse kurser over fjernsynet. De programmer, der er udviklet for at gøre fængslerne til skoler, har haft en markant indvirkning på de indsattes familier… Ved at hjælpe med at styrke båndene mellem de unge lovovertrædere og deres slægtninge. Undersøgelser affolk med handicaps har gjort det muligt at løse nogle af kriserne i det system af omsorg, der indtil nu har været tilbudt dem og deres familier. Det har givet os mulighed for at advare familierne om arvelige sygdomme.. .Og har samtidig gjort det muligt for 6.052 mødre at hengive sig fuldtids til omsorgen for børn med alvorlige handicaps – eftersom de modtager løn for at gøre det. I alt 366.864 mennesker med fysiske og motoriske, sansemæssige, organiske og andre handicaps – herunder mentale handicaps – er blevet undersøgt. Mere end 30.000 lægevidenskabeligt uddannede, administrativt og teknisk personale deltog i den landsomfattende undersøgelse. Den 5. august år 2003 blev Nyt Nationalt Center For Genetisk Medicin indviet. Som et samlet resultat af denne vældige indsats for at opnå det højest mulige niveau af retfærdighed for vort folk – og skaffe fuldstændig lige muligheder for alle – er mere end 380.000 jobs blevet skabt… Som et resultat af Revolutionens programmer, hvoraf de fleste grundlæggende set kommer ungdommen til gode. Ifølge oplysninger fra Arbejdsministeriet var arbejdsløsheden ved dette års udgang faldet til mindre end 2 % … Noget, som er fuldstændig umuligt i et hvilket som helst industrialiseret kapitalistisk land.

På bare tre år er mere end 44.979 nye grundskolelærere og mellemskolelærere blevet uddannet. Det svarer til elleve års færdiguddannede lærere fra seminarierne fra år 1988 til år 2000. Som jeg allerede har sagt, har vi nu 21.485 socialarbejdere. I år 2000 – da Idéernes Kamp indledtes – rådede det sociale sikkerhedssystem kun over 795 socialarbejdere i hele Cuba. Den 20. november var 5.810 offentlige arbejder (nyopførelser, forandringer eller udvidelser) færdiggjort. 1.732 af disse var inden for uddannelsessektoren. 1.537 inden for sundhedssektoren. 32 vedrørte større kulturelle institutioner – herunder større reparations- og udvidelsesarbejde på Den Højere Læreanstalt For Kunst. Og 2.508 havde at gøre med andre af Revolutionens programmer. 913 skoler har undergået større reparationer, mens 32 nye skoler er blevet bygget. Vort land har i dag 5.270 nye klasseværelser. Over 25 millioner kassetter er blevet produceret på omkring halvandet år – og en ny kassette-fabrik er under opførelse. De aftaler, vi lige har undertegnet med Kina, betyder, at vi vil blive i stand til at anskaffe os 100.000 computere årligt. De vil hovedsagelig blive anvendt til uddannelsen af børn, unge og voksne – og til efteruddannelse af vort lands voksende antal universitetsuddannede teknikere og akademikere. Den dag vil også komme, da computere vil blive anvendt bredt til dialog med resten af verden. Når man tager dette lands politiske uddannelse i betragtning – og den stadig større indsats for at gøre cubanerne i stand til at mestre engelsk og andre sprog godt… Så er der ikke noget andet folk, som har mere information at give fra sig. – Eller mere træning i at kunne gøre det på så god en måde. Den første million fjernsynsapparater, som vi købte i Folkerepublikken Kina, har betydet At 827.322 familier i Cuba har et 21 tommers farvefjernsyn i top-kvalitet… -Som bruger 20 watts mindre elektricitet end et LG farvefjernsyn og 120 watts mindre end et sovjetisk sorthvidt fjernsyn. Dette har haft en dybtgående og meget bred indvirkning på vort folks kulturelle niveau, informations-niveau – og på dets muligheder for afslappende underholdning. Resten affjemsynsapparateme blev givet til brug inden for sektorerne undervisning, sundhed og andre af landets sociale programmer. 80.000 af dem blev brugt inden for området internationalt samarbejde (Cubas betegnelse for sin hjælp i og til andre fattige lande – red.) .

Og vi vil få 300.000 21 tommers fjernsynsapparater mere fra Kina. Flere tusinde 29 tommers fjernsynsapparater – der nu anvendes i uddannelsessystemet – er ikke fra Kina. Vores uddannelsessystem råder over 109.117 fjernsynsapparater og 40.858 VCR-apparater (video – red.) i klasseværelserne. Det er blevet excellente undervisnings-midler. To nye uddannelseskanaler er blevet startet, som i samarbejde med Cubavision og Tele Rebelde sender 394 timers skoleprogrammer om ugen. Det svarer til 62,7 % af det samlede antal timer sendt i cubansk fjernsyn. 247 af disse timer er viet til kurser i uddannelsessystemets pensa. Hvis vi på den sidste kongres i Ung-Kommunisternes Forbund gav udtryk for vor bekymring over det lave omfang af udgivne bøger og andre publikationer for vores børn og unge… Så kan vi i dag oplyse At 457.840.862 eksemplarer af bøger, nyhedsmagasiner, pjecer – og andet trykt materiale – er blevet produceret inden for rammerne af vores forskellige programmer og projekter. Det omfatter 41.025.778 bøger, nyhedsmagasiner og pjecer i forbindelse med undervisnings-programmer. 15.979.198 bøger præsenteret på bogmesserne. 35.371.758 udskrifter fra Rundbords-Samtalerne og De Åbne Fora. 15.905.758 trykte studie-materialer til brug i Universitetet For Alle. I 1999 var der kun otte skoler for visuel kunst i landet. I dag har denne type uddannelse bredt sig til alle provinserne – med skoler for visuel kunst i 17 byer. Indskrivningen ved den nye Nationale Ballet Skole – der kan tage 300 studerende – er blevet udvidet til at omfatte studerende fra alle landets provinser. I dag deltager 4.021 studerende fra alle hovedstadens kommuner i faglige workshops – som arrangeres på den Nationale Ballet Skole to gange om ugen. Andre skoler for dans tilbyder lignende kurser. 6.789 offentlige biblioteker og skolebiblioteker har modtaget encyclopædier (leksika – red.), ordbøger, atlas og andre bøger, hvormed de har fornyet deres samlinger. 2.365.234 børn og unge har fået en bog som præmie i forbindelse med deres eksaminer. Omkring 10.900.000 cubanere har taget del i de 161 Åbne Fora, som har rundet sted. 11.800.000 mennesker har taget del i de 18 protest-marcher og demonstrationer, der har været afholdt.

1030 Rundbords-Samtaler har været udsendt over medierne frem til i dag. De er blevet en slags politisk universitet, der udbreder helt ajourført relevant information. Samt dybtgående og sandfærdige analyser om imperiets grove løgne og perfide aggression imod vort folk. Samtidig med, at der også diskuteres vigtige aspekter inden for international politik, økonomi, kultur, videnskab, sport og andre spørgsmål af interesse. Eftersom Idéernes Kamp – som jeg engang sagde det – er humanismens kamp mod dehumaniseringen; broderskabets og søsterskabets kamp mod den mest vulgære form for selviskhed (…) retfærdighedens kamp mod den mest brutale form for uretfærdighed; kampen for vort folk og kampen for andre folkeslag… – Så har vi på nuværende tidspunkt 23.413 læger og sundhedsteknikere, der arbejder i forbindelse med humane og solidariske missioner i 66 lande. Et meget stort antal af dem arbejder i de fattigste boligkvarterer i Simon Bolivar’s storslåede fædreland (Venezuela — red.)… Som for øjeblikket står midt i revolutionære forandringer under ledelse af en forbavsende, ny politisk leder – en elev afBolivar og Marti, en elsket ven af Cuba – Hugo Chåvez Frias. Indvirkningen fra Idéernes Kamp, dens principper og arbejdsmetoder har ikke alene forandret vores uddannelsessystem og vores folks hele liv… Men har også styrket og øget den prestige, der er forbundet med Ung-Kommunistemes Forbund, som i dette øjeblik – hvor denne kongres finder sted – har det højeste antal medlemmer igennem de sidste ti år 557.298. Hvilket er 104.692 flere end ved den 7. kongres. I dag har vores ungdomsorganisation 49.054 lokale afdelinger – 8.756 mere end i 1998. Hvis vi kritiserede Ung-Kommunistemes Forbund ved den sidste partikongres for dets svagheder med hensyn til at fremavle medlemmer til vort avantgarde-parti… – Så er vi i dag lykkelige over at se At den opmærksomhed, som de har viet til dette afgørende spørgsmål – og den voksende styrke i denne organisation selv – har resulteret i, at Ung-Kommunistemes Forbund leverer 63 ud af hver 100 medlemmer af partiet, som har nået deres 30. fødselsdag. Så alt i alt – hvis vi tæller de unge medlemmer med, som er under 30 og blev optaget som medlemmer efter en særlig plan – så har Ung-Kommunistemes Forbund styrket partiet med 133.283 nye medlemmer. Dette er deres konkrete svar på den rimelige kritik, som de fik. De hovedansvarlige for disse resultater, har været de unge kadrer. Denne kamp har krævet, at de øgede deres handleevne og deres beredthed. Og den har tvunget dem til foretage en kvalitativ forandring af deres arbejdsmetoder; så at de kan vie deres opmærksomhed til deres organisations interne funktionsmåde og daglige arbejde – og så de samtidig også kan tage nye opgaver på sig, som vokser ud af Revolutionens programmer. Organisationens erfaring, ihærdighed og dens præstationer har betydet, at den har været i stand til at forsyne partiet med flere kadrer. I de sidste to år er 215 kadrer fra Ung-Kommunistemes Forbund blevet professionelle parti-arbejdere. Hvad vi har præsteret til dato er resultatet af vort folks og vore vidunderlige unges heroiske indsats. Og vi har stadig meget tilbage at udrette. -1 ved alle, hvor de gamle og nye problemer findes… Vi må sikre, at de lærere, der arbejder i vores klasseværelser i dag, bliver ved med at arbejde der. Vi må øge deres reserver – nidkært beskytte de unge menneskelige ressourcer, som vi har skolet igennem de sidste år – og vie særlig opmærksomhed til deres professionalisme og yderligere kvalificering. Vi må fortsætte med at analysere de uundgåelige forandringer, som vores faglige og gymnasiale uddannelser må gennemgå. Vi må forbedre den måde, hvorpå de højere uddannelser gøres tilgængelige for alle. Og vi må sikre At alle landets universiteter gør fremskridt ud fra dette princip – og henimod den akademiske og revolutionære excellence, som landet kræver af sine universitets-studerende og professorer. Vi må udføre langt mere intensivt politisk arbejde med alle vores sundhedsarbejdere.. Så at kvaliteten af den behandling, de tilbyder offentligheden, holder trit med de investeringer i bygninger og teknologi, som foretages i denne sektor… Og med den prestige, som cubansk sundhedspleje har vundet ved at sende sine læger og teknikere til andre dele af verden i solidaritet. Vi må fortsætte med den opgave at fremme sunde, oplyste og nyttige rekreative muligheder for vore unge – der gør brug af alle de muligheder og ressourcer, som vi har takket være Revolutionens programmer. Vi bliver nødt til at fortsætte med at udkæmpe vores hårdnakkede kamp mod korruption, social udisciplin og enhver tendens til stofmisbrug. Den størst mulige integration af alle de institutioner, som er beskæftiget med offentlige radioudsendelser må finde sted. Det er disse institutioner, som kan og skal stå fuldstændig i lærdommens, kulturens og rekreationens tjeneste – samt vort folks højest værdsatte værdinormer og interesser. Der er stadig en masse at reparere, bygge op og forbedre i vores sociale institutioner. Vi har bevis på, at det også er muligt.

Som jeg engang sagde Måske vil den nyttigste af vores beskedne indsatser i kampen for en bedre verden være At demonstrere, hvor meget der kan gøres med så lidt – når alle samfundets menneskelige og materielle ressourcer sættes i folkets tjeneste. Omkostningerne i hård valuta i forbindelse med Idéernes Kamp – herunder udgifterne til bygninger, materialer af alle slags, de tusindvis af standardiserede højkvalitets- eksemplarer af udstyr inden for læge-, tandlæge- og øjenlæge-behandling, computere og videoer, og også afbetalinger på kreditterne i forbindelse med indkøbet af fjernsyn til befolkningen og de forskellige institutioner samt andre lignende betalinger – udgør mindre end 2 % af landets totale udgifter i hård valuta igennem de sidste fem år. Hertil må vi – som et eksempel på den bedste anvendelse afknappe ressourcer – tilføje At udgiften til en million kinesiske fjernsynsapparater næsten fuldstændig udlignes ved den besparelse i elektricitet, der vil blive opnået i løbet af de 8 år, som behøves for at afdrage den kredit, vi har opnået. Når vi ser tilbage på disse heroiske år med intenst arbejde og ikke så få udfordringer – så kan vi ikke undgå at føle os stolte af vor ungdom, af dens værdinormer, af dens kaliber, af dens temperament og iver. Mænd som Juan Miguel, der har levet op til sine forpligtelser som fader og som patriot på en så eksemplarisk måde, var medlem af Ung-Kommunistemes Forbund. Vore fem helte, fængslet af imperiet, var medlemmer afUng-Kommunistemes Forbund… De, som er ofre for hævn og had… Som lider under grusomme og uretfærdige fængselsdomme i amerikanske fængsler – uden at lade nogen få lov at sætte en plet på deres ære eller bryde deres integritet og loyalitet over for Revolutionen og over for vort folk. De er symboler – og tjener som inspiration for dem, der vil forandre verden. Vi vil ikke hvile et øjeblik, før retfærdigheden sker fyldest – og de bliver sendt hjem til vort land. Før eller siden – med støtte fra resten af verden – vil vi også vinde den kamp! De oplysninger, som jeg har fremlagt i disse bemærkninger – og som er mit svar på jeres invitation – vil muligvis forbløffe mange mennesker.. .Nogen vil måske ikke engang tro på dem – andre vil fuldstændig ignorere dem. Imperiet vil blive rasende – og med utrolig kynisme bebude At Cuba skal befries – og demokratiet bringes til dette slavebundne folk… Og hvad mere er At man må lære dette folk at læse og skrive sådan som de har bebudet det i deres program for overgang til kapitalisme.

Men menneskemasserne – som stadig er delvis bedraget af regnskyllet af løgne og skældsord, som kommer fra de magtfulde imperialistiske medier – vil tro os stadig mere… Når de begynder at vågne op til, hvad der venter dem – og forstår den gigantiske forskel mellem vort system og det, som imperiet forfægter. Kapitalismen har mistet enhver humanistisk kerne. Den lever af spild og for at spilde. Den kan ikke gøre sig fri af denne medfødte uhelbredelige sygdom. Lad det være nok at sige At Cuba har 450 læger i Haiti – det fattigste land på denne halvkugle… De industrialiserede lande kan ikke engang sende 50… For de har godt nok finans-kapital – men de mangler menneskelig kapital. Hverken militær aggression eller blokade, terroristiske handlinger eller opløsningen af den socialistiske blok,ensidig beherskelse af verden eller det ekstreme højres magtovertagelse i De Forenede Stater – sum vi i 1998 advarede om var mulig og faktisk sandsynlig – har været i stand til at bryde vort heroiske folks kampånd. Vi har lært den sande uafhængighed og virkelige frihed at kende. Vi vil aldrig give os tilfredse med at leve uden dem! Vi er villige til at betale den nødvendige pris herfor, som Marti talte om. Vi vil fortsætte med at skabe og kæmpe. Ingen vil nogen sinde være stærke nok til at presse ånden tilbage i flasken – hos et folk, som for altid er undsluppet udplyndringen, ydmygelsen og vanæren. Som Camilo Cienfuegos sagde det – denne ekstraordinære frihedskæmper, som er afbildet her sammen med Mella og Che på de cubanske ungkommunisters emblem, og som kun var 27, da han døde – som han sagde det i sin sidste tale den 26. oktober 1959 Vi vil knæle én gang, og vi vil bøje vore hoveder én gang – og det vil blive, når vi når frem til det land, der våger over og ærer de 20.000 dræbte cubanere… Og så vil vi sige til dem Brødre og søstre, Revolutionen er gennemført -jeres blod blev ikke udgydt forgæves! For længe siden sagde det cubanske folk det på denne måde Fædrelandet eller døden! Og det folk vil føre sin Idéernes Kamp igennem til dens logiske afslutning. Længe leve det folk, som ærefoldt har konfronteret det mest magtfulde imperium, der nogen sinde har eksisteret!

Evigt liv til det eksempel, som de cubanske unge sætter for verden i dag!

Længe og for evigt leve socialismen!