2019 Referat af generalforsamling
Cirka 40 medlemmer deltog – Cubas ambassadør talte ved åbningen.
- Formalia:
Valg af ordstyrer: Kirsten Bindstrup blev valgt. Forslag til forretningsorden blev oplæst og vedtaget enstemmigt. Dirigenten oplyste, at referat af generalforsamlingen vil komme i næste nummer af Cubabladet.
Valg af referenter: Luis Monteiro og Johnny Mortensen blev valgt.
Valg af stemmeudvalg: Jen Bjerregaard, Steen Lund og Michael Betzer.
Dagsorden godkendt.
- Hovedbestyrelsens beretning:
Sven-Erik henviste til HB’s skriftlige beretning, optrykt i sidste nummer af Cubabladet, Marts/2019 og aflagde en mundtlige beretning om bl.a. situationen i Latinamerika, USA’s skærpelse af blokaden mod Cuba, Cubas økonomisk vækst på 1,5% mod forventet 2%, Cubas ny grundlov, DCF som én af de 1.400 solidaritetsorganisationer i verden, fordelt på 120 lande, som udfører solidaritets- og oplysningsarbejde om Cuba, DCF’s 2 temarejser og 2 brigader som fandt sted i 2018, fra 5 til 4 lokalafdelinger i DK, lotteri blev afholdt i 2018 for 25. år i træk, Cojimars projekt om et rodzoneanlæg til vandrensning. DCF’s medlemstal er stabilt og svagt stigende, webbutikken fungerer. Der er stadig brug for flere aktivister.
Under debatten om beretningen blev der gjort reklame for den kommende efterårsrejse til Cuba (okt. 2019), under temaet ”Hvordan ændrer Cuba sig ?”. Der blev opfordret til at trække flere medlemmer til DCF (især blandt de unge). USA’s blokade mod Cuba koster det cubanske samfund 71 mio. kroner om dagen. Og opfordret til solidaritet med Venezuela, hvor en USA-intervention kan være nært forestående.
HB’s beretning blev derefter vedtaget enstemmigt.
Efterfølgende aflagde de tilstedeværende lokalafdelinger i Kolding og Århus beretning for generalforsamlingen, over det sidste års aktiviteter:
Marianne Mass, Kolding-afd. meddelte, at afd. har afholdt årsmøde i marts ’18 og i februar ’19 og i denne periode afholdt afd. 4 offentlige arrangementer om Cuba incl. besøg af de cubanske boksere og med salg/omdeling af materialer, en gadeaktion mod blokaden 17. oktober 2018. Deltaget i byens 1. maj samt Cubafester i Kbh. og Odense.
Jytte Svensson, Århus-afd. meddelte, at afd. afholdte årsmøde 21/2-19 og i 2018 havde deltaget i LO’s 1. maj, Gadeaktion den 17, oktober 2018 med omdeling af materialer om blokaden, samt drøftet hvordan man kan få flere, unge medlemmer. Lokalafdelingens bestyrelse er udvidet idet Per Nielsen er valgt ind.
- Regnskab 2018:
Kasserer Mogens Hansen fremlagde foreningens regnskab for 2018. De vigtigste poster i indtægter og udgifter blev gennemgået. Bemærket, at aktivitetsniveauet i 2018 var blevet skruet i vejret og Megafesten gav underskud. Årets underskud blev på ca. kr. 40.000.
Under debatten blev der henvist til foreningens likviditet og egenkapital, som er tilstrækkelig til at klare det kommende års opgaver.
Regnskabet blev derefter vedtaget enstemmigt.
- Indkomne forslag:
Følgende 5 vedtægtsændringer fra HB var indkomne, og de blev oplæst af dirigenten, kommenteret af forsamlingen og derefter sat under afstemning:
§ 7, stk. 2: ”Kontingent for et kollektivt medlem dækker kalenderåret. Størrelsen på kontingent aftales mellem FU og medlemmet.”
Vedtaget enstemmigt.
§ 9. ”Foreningens ordinære generalforsamling holdes én gang årligt i perioden februar – april, en lørdag eller søndag. Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne eller ved meddelelse i foreningens blad og på foreningens hjemmeside.”
Vedtaget enstemmigt.
§ 9, stk. 2: Besluttet, at forslag til forretningsorden ikke skal udsendes sammen med indkaldelse til generalforsamling”
Vedtaget enstemmigt.
§ 14. ”Hovedbestyrelsen kan i særlige situationer antage lønnet, til overenskomstmæssig løn.”
Vedtaget med 35 stemmer for, 1 imod, 3 undlod.
§ 23. Tilføjelse: ”Hovedbestyrelsen kan derudover imødekomme ansøgning fra en afdeling om økonomisk støtte til et specifikt arrangement.
Ved ophør af lokalafdeling skal alle aktiver overdrages til foreningen.”
Vedtaget enstemmigt.
Udtalelse
Et HB-forslag til udtalelse ”Afvis USA’s stramning af blokaden mod Cuba” blev drøftet og vedtaget enstemmigt med få ændringer.
Planer for det kommende år
HB’s forslag til Årsplan for 2019 blev læst op af dirigenten, kommenteret af forsamlingen og derefter sat under afstemning. Vedtaget enstemmigt.
- Budget og kontingent:
Luis Monteiro præsenterede HB’s forslag til budget for 2019.
Indtægter: Kontingenter 130.000, støttebidrag 3.000, kontorsalg øl/vand 500, materialesalg 25.000, arrangementer 4.000, lotteri adm. 4.000, rejser/brigader 15.000, rejseassistance 1.000; i alt kr. 178.500,-
Udgifter: Cubabladet 66.000, annoncer 1.500, agitation 8.000, kontorhold 5.000, husleje 48.000, porto 14.000, it+telefon 3.000, internationale møder 5.000, mødevirksomhed 10.000, materialekøb 15.000, afskrivninger 4.000, gebyrer 1.600, medlemskab Casa 300, megafestunderskud 6.500; i alt kr. 187.900,-. Beregnet underskud 2019 kr. 9.400,-
Efter en kort debat blev budgetforslaget for 2019 vedtaget enstemmigt.
HB’s anbefaling om uændret kontingent i 2019 blev også vedtaget.
- Valg af hovedbestyrelse:
De 19 opstillede til HB blev præsenteret (18 genopstillet og 1 ny opstillet) og derefter valgt. HB består af følgende:
Ole Bach, Kirsten Bindstrup, Helle G. Bruun, Claus ‘Bager’ Christoffersen (BJMF), Hellen Gade, Christian Gjelstrup, Jesper Brohm Hansen, Mogens Hansen, Inge Høgh (KPiD), America Labrador, Thomas Lindrod, Luis Monteiro (DKP), Johnny Mortensen, Helene-Marie Sandberg, Kirsten Schelbeck, Anne Sieg, Sven-Erik Simonsen (KP), Susanne Wind (ny opstillet) og Kit Aastrup.
- Valg af to suppleanter:
De to hidtidige suppleanter genopstillede, præsenteredes og blev valgt: Ole Nors Nielsen (3F Aalborg) og Krista Sørensen.
- Valg af to revisorer og én suppleant:
De to revisorer var afgående og derfor blev foretaget ny valg: Som revisorer blev valgt Signe Rieland (Kbh) og Poul Erik Nielsen (Fyn). Som revisorsuppleant blev Steen Lund valgt.
- Eventuelt
Der blev udvekslet private beskeder og forsamlingen overgik til afterparty med god mad som Thomas og Bager have lavet. Ca. 30 deltog incl. Cubas ambassadør og hendes mand.
Mødet slut. Referenter: Johnny Mortensen/Luis Monteiro