Beretning

Hovedbestyrelsens beretning til generalforsamlingen 12. marts 2016

Som Cubas nationle frihedshelt José Martí fornemt har formuleret det: ”Den bedste måde at sige noget på er at gøre det.”

Vi har gjort det et år mere. Vi har sagt solidaritet med Cuba – både i ord og handling.

Og når vi gør status på arbejdet i 2015, er det for at kunne gøre det bedre i 2016.

Længe leve solidariteten med Cuba!

Cuba i verden:

Cuba modtog i 2015 besøg af delegationer fra 184 lande. 25 delegationer var ledet af stats- og regeringsledere. Det er et glædeligt bevis på, at USA’s ønske om at isolere Cuba er mislykkedes definitivt.

Cuba står med en autoritet i det internationale samfund, som ikke bygger på et stort befolkningstal og heller ikke på økonomisk styrke. Det er Cuba som eksempel på, at der eksisterer et alternativ til kapitalisme, imperialisme og krig – et alternativ til nyliberalisme og markedets diktatur, der giver Cuba sin status. Og så er det Cubas utrættelige diplomatiske arbejde for at forene landene i Syd herunder landene i Latinamerika i en kamp for fred, udvikling og social fremgang. Det er et politisk arbejde, som underbygges af konkret og praktisk international solidaritet, idet Cuba har over 50.000 internationalister udsendt på sociale missioner til over 60 lande i verden.

Cuba lægger kræfter i enhedsarbejdet i Gruppen G77+Kina, som omfatter over 130 lande. Cuba arbejder i Den Alliancefri Bevægelse. Cuba var for to år siden vært for topmødet i CELAC, som samler alle lande i Latinamerika og Caribien; på topmødet i Havanna erklærede CELAC regio-nen for en fredszone, hvor alle konflikter skal løses med fredelige midler. Cuba skabte sam-men med Venezuela ALBA-samarbejdet, som i 2015 blev udvidet med et par caribiske østater og i dag omfatter 9 lande. I år er Cuba formandsland for Sammenslutningen af Caribiske Stater.

Cubas centrale rolle og prestige skyldes utvivlsomt, at mennesker i hele verden og ikke mindst fattige landes regeringer fortvivler over den herskende verdensorden, hvor de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere, og hvor krige truer.

Lande og folkeslag søger efter en alternativ vej frem, og her har Cuba noget at byde på.

Vi har i 2015 set Cuba yde et enestående bidrag til kampen mod ebola i Vestafrika.

Vi har i det forgangne år oplevet, at Operacion Milagro, som Cuba og Venezuela står bag, rundede øjenoperation nummer 4 millioner… på vej mod at opfylde løftet om 6 millioner gratis øjenoperatio-ner til fattige i Latinamerika.

Alle disse fortjenester har ikke just præget mediernes behandling af Cuba.

I de store medier har forholdet mellem USA og Cuba derimod været i fokus.

Den 17. december 2014 præsenterede præsidenterne Obama og Castro aftalen mellem USA og Cuba om at indlede en dialog. De sidste 3 af ”de 5” cubanske antiterrorister blev løsladt fra fængslerne i USA og kunne vende hjem.

I januar startede forhandlingerne.

I maj fjernede USA Cuba fra sin liste over lande, der anklages for at støtte terrorisme.

I juli åbnede Cuba ambassade i Washington, og i august åbnede USA sin ambassade i Cuba.

Men USA opretholder sin blokade mod Cuba … Obama siger, han ønsker blokaden ophævet, men på nogle punkter administrerer han blokaden strammere end selv forgængeren George W. Bush! Han udnytter ikke de muligheder han har for at lette blokaden på en række områder.

Og Obama var skamløs nok til 27. oktober at stemme imod Cubas resolution i FN’s generalforsam-ling, som kræver blokaden ophævet. 191 lande stemme sammen med Cuba, mens Israel var alene om at stemme sammen med USA.

Cubanerne påpeger, at Obamas tale om at ”normalisere forholdet til Cuba” forbliver snak -medmindre blokaden ophæves, og USA forlader Guantanamo-basen.

Præsident Raul Castro gentog det igen i sin nytårstale.

Hjemme i Cuba

I sin nytårstale oplyste Raul Castro, at 2015 var et godt år med en vækst på 4 procent i Cubas bruttonationalprodukt (BNP). Der har trods USA’s blokade været vækst på alle områder af den cubanske økonomi, dog er alle mål ikke opfyldt, påpegede præsidenten.

Prisen på nikkel falder på verdensmarkedet, og Cubas indtægt nåede ikke det ønskede niveau. Omvendt oversteg indtægterne fra turismen forventningerne. Antallet af turister rundede 3,5 millioner. Det er det højeste antal nogensinde.

Den cubanske stat opretholdt sine ydelser til befolkningen på samme niveau som i 2014. Uddannelse og videnskab er i top, sundhedssystemet fungerer, sport og kultur blomstrer.

Raul Castro annoncerede, at de økonomiske forventninger til 2016 er en vækst på kun 2 procent. Præsidenten anfører to hovedårsager. Den ene er fortsat lav pris på nikkel, og den anden er udsigt til færre indtægter fra økonomiske og sociale fællesprojekter med Venezuela, hvor den højreorienterede opposition har vundet flertallet i parlamentet, hvilket vil ramme landets samarbejde med Cuba og ALBA-samarbejdet.

Cuba er midt i en økonomisk forandring; en ”opdatering af den økonomiske model”, som man formulerer det. Målet er at skabe en ”produktiv og bæredygtig socialisme”.

Det handler om at investere i den produktive sektor – ikke mindst landbrugsproduktionen. Hjemlig produktion skal erstatte import, selvforsyningsgraden med fødevarer skal øges, industriproduktionen skal øges. Med finansiering fra Rusland forstærkes el-produktionen nu med fire elværker med hver en kapacitet på 200 megawat; og Cubas stålproduktion skal genoprettes.

Raul Castro kunne i sin tale berette om, at Cuba har indgået en aftale med internationale långivere i den såkaldte ”Paris-Klub” om håndtering af Cubas internationale gæld. Det kan åbne for bedre muligheder for eksportkreditter og investeringslån.

Her i foråret skal Cubas Kommunistiske Parti samles til den 7. kongres. Her skal de delegerede evaluere, hvordan det er lykkedes at opfylde de mål om økonomisk opdatering, som blev vedtaget på den 6. kongres i april 2011.

Når vi besøger Cuba, ser vi et land i forandring. Privat erhvervsliv – især i form af kooperativer – spiller en voksende rolle. Frisører, restauranter, taxaer, busser, ‘bed and breakfast’ og snesevis af servicefunktioner er udskilt fra staten og overtaget af små, private enkeltmandsforetagender og kooperativer. Der strømmer en del investeringspenge ind i landet til denne private sektor – fra familiemedlemmer i USA, Canada og Europa til de erhvervsaktive cubanere.

For Obama-regeringen er det elementer i en bevidst plan om at påvirke Cuba ideologisk og politisk.

For Cuba handler det om, at skabe mere økonomisk dynamik og produktion, og at staten ikke skal bruge sine ressourcer på en servicesektor, hvor erfaringen viser, at private kan gøre det bedre.

Både i Cuba og blandt Cubas venner i verden diskuteres det, om de økonomiske forandringer er en trussel mod socialismen.

Der er ingen tvivl om, at det, der sker repræsentere en ideologisk udfordring og medfører potentielle farer for den socialistiske samfundsordning. På den anden side er det hovedbestyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt at gennemføre økonomiske forandringer, der kan fremme økonomisk vækst og engagere flere cubanere i produktionen og arbejdslivet.

Planen er, at staten skal fortsætte med at stå for alle de centrale og ”strategiske” dele af produktionen og økonomien, og at her skal cirka to tredjedele af cubanerne arbejde. Den private og kooperative sektor skal omfatte cirka en tredjedel af arbejdsstyrken – heri medregnet de ansatte i udenlandske virksomheder i Cuba og joint-venture virksomheder.

Der var kommunalvalg i Cuba den 19. og 26. april 2015.

Vi skrev en artikel om valget i Cubabladet fra september, men kan her lige gentage nogle få fakta: Valgdeltagelsen var på 88 procent. For 63.400 16-årige var det deres første valg. Der var opstillet 27.379 kandidater i de 168 kommuner. 11.425 kandidater blev valgt i første valgrunde, idet de fik over 50 procent af stemmerne i deres valgkreds. I 1.164 valgkredse fik ingen af de opstillede over 50 procent af stemmerne, hvorfor der skulle gennemføres en anden valgrunde mellem de to kandidater, der fik flest stemmer i første runde.

Internationale medier skrev efter valget om, at et antal erklærede modstandere af landets socialistiske system var blevet opstillet. Der var dog ingen af dem, som på valgdagen fik stemmer nok til at komme ind i en kommunalbestyrelse.

Granma oplyste efter valget, at 35 procent af de valgte er kvinder, og at 59 procent af alle valgte er medlemmer af Cubas Kommunistiske Parti.

Valgets forløb og dets resultat giver grundlag for at konkludere, at Cuba har et solidt demokratisk system. Med en frivillig valgdeltagelse på 88 procent nyder systemet større opbakning end i de fleste lande. Resultatet viser også, at kvinderne spiller deres store rolle i ledelsen af landet, og at der er støtte til de politikere, der repræsenterer forsvaret for et socialistisk Cuba.

I 2018 er der valg til Cuba lovgivende nationalforsamling og i den forbindelse præsidentvalg. Raul Castro har meddelt, at han ikke genopstiller til præsidentposten.

Dansk-Cubansk Forening

Dansk-Cubansk Forening har haft et travlt og resultatrigt år.

I vores oplysnings- og solidaritetsarbejde har vi skiftet fokus fra ”de 5” til kamp mod blokaden. Det er vores mål sammen med Cuba og den internaationale solidaritetsbevægelse at vinde denne kamp også!

Tidligt på året deltog tre fra foreningens forretningsudvalg (Christian Gorm, Marianne Maass og Sven-Erik Simonsen) i Nordisk Solidaritetsmøde med Cuba, som Finland var vært for i 2015.

Kampen mod blokaden

På mødet i Finland var opfordringen fra ICAP, at solidaritetsbevægelsen sætter alle sejl til i en kampagne mod USA’s blokade. Deltagerne fra de nordiske lande og Irland var helt enige. Der kommer ikke foreløbigt en bedre chance for at tvinge blokaden af banen end her i Obamas anden og sidste periode som præsident.

Det blev besluttet, at den 17. i hver måned skal være aktionsdag mod blokaden (fordi annoncerin-gen af dialogen mellem USA og Cuba skete den 17. december 2014). 17. oktober skal være en særlig global mega-aktionsdag, og alle andre 17. skal man gøre det, man nu har mulighed for. Det er ikke lykkedes for os at skabe markante aktiviteter lige den 17., men vi har haft en række aktiviteter – og må så søge at komme mere på banen fremover.

Den 6. december udgav DCF en bog om blokaden. En bog fra Svensk-Cubansk Forening er oversat og udvidet med et kapitel om Danmark. Det er en vigtig bog, og hovedbestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at udbrede kendskabet til den – og ikke mindst selv at købe den og læse den. Den indeholder oplysninger, som er ukendte, og som er vigtige for at styrke kampen mod blokaden.

DCF har doneret et eksemplar af bogen til alle 32 medlemmer af Folketingets Udenrigsudvalg og Udenrigspolitisk Nævn samt udenrigsministeren.

Foreningen har desuden i forbindelse med afstemningen om blokaden i FN sendt et åbent brev til udvalgsmedlemmerne og ministeren (offentliggjort i Cubabladet fra december 2015).

Vi har lavet et banner mod blokaden (var på bagsiden af Cubabladet, december 2015). Alle medlemmer, de kollektive medlemmer og andre fagforeninger og organisationer opfordres til at låne dette banner og hænge det op hos sig i en periode.

Vi har skrevet om blokaden i Cubabladet, på hjemmesiden og på Facebook m.v. Foreningens formand og andre fra aktivistkredsen og hovedbestyrelsen har holdt omkring 10 foredrag i det forløbne år, hvor blandt andet blokaden er blevet belyst.

De store medier har haft et betydeligt fokus på Cuba i det forløbne år. Altid med et større eller mindre element af fordrejning og manipulation. Det er dog positivt, at en række medier; DR, TV2 og enkelte dagblade har henvendt sig til DCF, og foreningens formand har en lille håndfuld gange været inviteret i studier eller citeret i trykte medier.

Og blokaden og al dens skade har været på dagsordenen i forbindelse med de brigader og rejser, som DCF har gennemført i det forløbne år.

Rejserne og brigaderne

12.476 danskere besøgte Cuba i 2015, og antallet er voksende.

Dansk-Cubansk Forening havde 9 deltagere på vinter-brigaden 2014/15

Foreningen sendte 2 deltagere på sommerbrigaden og

7 danske brigadister deltog i Vinterbrigaden 2015/16.

På Nordisk Solidaritetsmøde i Finland var der en diskussion af brigaderne, og det blev besluttet at alle foreninger satser på skaffe flere deltagere til brigaderne. Især er det vigtigt, at mobilisere til Vinternbrigaden (Brigada Nordica), hvor der nogle år har været færre deltagere end ønskeligt.

Foreningens temarejse i efteråret (om demokrati og socialisme) blev gennemført med 8 deltagere.

Dansk-Cubansk Forening har i flere år haft vanskeligheder med at samle rejsedeltagere nok til nogle af temarejserne, som derfor er blevet aflyst.

Efterårsrejsen 2015 var forsøgsvis et samarbejde med rejsebureauet C&C-Travel, som står for flybillet og den grundlæggende logistik i Cuba. Så kan foreningen i samarbejde med ICAP indlægge en række af de sociale og politiske programpunkter, som vores deltagere skal have med.

Denne model gør rejserne billigere, fordi vi ikke behøver en bus og en rejseguide fra AMISTUR og det er en fleksibel ordning, som betyder, at rejser kan gennemføres med deltagerantal helt ned til 5-6 stykker.

Vi har således i år knækket et problem, som fremover åbner for, at vi kan få mere gang i denne del af foreningens rejseaktiviteter.

Cubabladet, hjemmesiden og Facebook

Der er udsendt 4 numre af Cubabladet.

Der har været en lille redaktionsgruppe omkring bladet, og Per Hørning har overtaget arbejdet med layout efter Helene Caprani.

Med et nyt trykkested er bladet nu blevet i farvetryk på alle sider.

Der er stadig knap 100 medlemmer, der kun modtager bladet elektronisk tilsendt som PDF-fil. Det sparer foreningen for cirka 5.000 kr. i porto. Da foreningens økonomi pga. lavere husleje ikke længere er så presset, er medlemmerne nu velkomne til at bede om at få tilsendt bladet med posten.

Der er blevet arbejdet med hjemmesiden, hvor der i årets løb er lagt 21 nyhedsartikler op samt en række artikler om rejser, og kalenderen er blevet holdt opdateret.

Der er store uudnyttede muligheder for at lægge mere på hjemmesiden og få flere til at gå ind på den…. blandt andet ved at lokke folk ind via Facebook.

Det er i det forløbne år lykkedes at skabe en voksende trafik på Facebook, hvor DCF både har en SIDE og en GRUPPE.

Facebookgruppen, hvor alle medlemmer har en lige adgang til at ‘poste’ ting, er der næsten dagligt nye ting. Antallet af medlemmer er i 2015 vokser fra cirka 550 til 680.

Facebooksiden, hvor der pt. er fire med administrator-rettigheder, har administratorerne adgang til at ‘poste’ de meget synlige ting, mens andre kan lægge ting på i en mindre synlig spalte i venstre side. Her lægger vi ting op 1-2 gange om ugen og bruger nogle gange muligheden for at købe Facebooks service med at ”promovere” vores opslag (om rejser og brigader, om møder, om bogudgivelse etc.) Det har været nyttigt, og trafikken på siden er vokset betydeligt – samtidig med at ‘medlemstallet’ er vokset fra cirka 380 til i dag over 500.

Den øgede aktivitet på Facebook medførte senest, at vi fik fire unge medlemmer, som meldte sig ind via webbutikken, hvor kan kan betale kontingent online.

Lokalafdelingerne i Århus og Kolding har også en Facebookgruppe.

Lokalafdelinger, landskontoret og Casa Latinoamericana

Dansk-Cubansk Forening har fortsat lokalafdelinger i Kolding, Aarhus og Aalborg. Her laves der et værdifuldt lokalt arbejde med debatmøder, mobilisering til brigader og rejser og kontakt til de lokale medlemmer. Salget af lodsedler i det årlige lotteri har igen i år været noget som lokalafdelinger har bidraget til.

Særligt skal fremhæves, at Dansk-Cubansk Forening i Kolding meget flot havde samlet hele Latinamerika-miljøet og dele af kulturlivet i Kolding om en Latinamerika-uge i september, hvor Cuba-aktiviteter var med til at præge programmet.

Da foreningen i oktober havde besøg af to undervisere fra Cuba, tog to lokalafdelinger hånd om gæsterne i nogle dage og fik organiseret besøg på skoler samt offentlige møder, hvor medlemmer og andre interesserede kunne møde gæsterne fra Cuba og høre om undervisning i Cuba samt stille spørgsmål om, hvad der sker i Cuba i dag.

Da Claudia Garcia omkring 1. maj var på tourné i Danmark, aflagde hun besøg i alle tre lokal-afdelinger og i København.

Landskontoret i København har fungeret hele året igennem og holdt åbent hver onsdag fra kl.17-19. Der er godt og vel en håndfuld aktivister, hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsmedlemmer, som sammen og lidt på skift passer kontoret.

Kontoret ligger ikke centralt i byen, og det begrænser antallet af medlemmer og ‘kunder’, som stikker hovedet forbi, men de fleste onsdage kommer der besøg.

Det seneste års tid er der arbejdet med at tiltrække nye aktivister, der kan bidrage til arbejdet – og om muligt bringe yngre kræfter på banen i en aldrende forening.

Det er lykkedes at tage nogle værdifulde skridt:

To unge kvinder – Thyra Søndergaard og Naja Yndal-Olsen – er nu brigadegruppe under rejsegruppen. De to, som begge tidligere har været på brigade, kom så småt i gang med at lave PR for brigaderne og svare på henvendelser fra interes-serede i slutningen af 2015.

Medlem Miam Bech Nygaard i Aarhus har taget fat på arbejdet med at opbygge og holde DCF’s mail-adresse kartoteker ajour.

Medlem i København Thomas Lindrod vil arbejde med at formidle plakater, flyers, opslag, Cubablade og andet ud til aktive medlemmer, som henvender sig og til de lokale kontaktpersoner, som DCF har i Gedser, Odense, Herning, Kastrup, Odder/Hundslund og Silkeborg.

Medlemmet Ulf Matzon kommer ind fra Nordsjælland og er ansvarlig for at holde DCF’ humedor i orden, så de gode Havanna-cigarer forbliver gode at ryge.

Casa Latinoamericana er en god ramme at bo i. DCF har sit kontor, og vi har adgang til at benytte mødelokaler og festsal m.v. nogenlunde efter behov.

Der er en venlig og solidarisk stemning i huset.

Økonomisk er det godt for DCF at bo her.

Det er en opgave at skabe og vedligeholde en tradition for, at medlemmer, venner og kunder kommer til aktiviteter i Huset. Men det går godt med det. Vi har holdt en række særdeles velbesøgte møder og aktiviteter i huset.

Butikken

Der er kun et lille salg fra DCF’s butik på åbningsdagene, fordi huset ligger så forholdsvis afsides. Så salg foregår primært, når butikken rykker ud til K-festival, Rød 1. Maj, Latinamerikansk Festival, Verdensjulemarked (i Casa Latinoamericana), Roskilde Minifredsfestival og andet.

Og så er der et stigende salg fra web-butikken og desuden ekspederes naturligvis bestillinger, som kommer pr. mail eller brev.

DCF’s bøger og enkelte andre udgivelser som dvd’er samt T-shirts sælges også via kommissions-aftaler med f. eks: Internationalt Forums butik (Kbh.), Arbejderens bogbutik (Kbh.) Cafe Oscar og Spartakus (Aarhus) samt salg fra lokalafdelingerne.

Medlemmer

Dansk-Cubansk Forening har per 20. januar 2016:

200 enkelt fuldtbetalende

(236 i 2015 og 256 i 2014)

70 par fuldtbetalende

(80 i 2015 og 96 i 2014)

177 enkelt nedsat/pensionister

(172 i 2015 og 139 i 2014)

71 par nedsat/pensionister

(60 i 2015 og 51 i 2014)

10 nedsat/unge under 25

(7 i 2015 og 7 i 2014)

13 ukendt

Det svarer til 682 personlige medlemmer.

(695 i 2015 og 687 i 2014)

Som det fremgår bliver medlemskaren ældre og flere overgår år for år til nedsat kontingent. Det er dog vær lige at bemærke, at antallet af unge medlemmer (under 25 år) er steget en lille smule, men unge udgør endnu kun en meget lille gruppe.

Det samlede medlemstal er stabilt.

Enkelte melder sig ud, nogle afgår ved døden, og der er en næsten tilsvarende tilgang af nye medlemmer.

Det seneste år har 41 nye medlemmer meldt sig ind.

Vi arbejder med at fastholde medlemmer, som er kommet i restance. I februar er der udsendt kontingentopkrævning til alle de medlemmer, som ikke har fulgt opfordringen i Cubabladet fra december 2015 og betalt deres kontingent for i år.

Dansk-Cubansk Forening har uændret 8 kollektive medlemmer:

Det er 3 partier: DKP, KPID og KP.

2 organisationer: Casa Latinoamericana og Murerstiftelsen i København

3 fagforeninger: 3F Aalborg, 3F Århus/Murernes Brancheklub og 3F BJMF i København.

Kolding lokalafdeling har arbejdet med at fastholde medlemmerne i sit område. Det er meget positivt og det ville være godt at udbrede til andre lokalafdelinger.

105 medlemmer har sagt ja til kun at få Cubabladet tilsendt eletronisk som en PDF per mail. Det har sparet portoudgifter på cirka 5000 kr.

Lotteri og verdensjulemarked

I slutningen af 2014 gennemførte vi et lotteri, hvor overskuddet – som blev på 30.000 – skulle gå til at invitere to cubanske lærere på foredragstourné i Danmark.

Besøget fra Cuba er gennemført som planlagt. Fra slutningen af september og ind i oktober var skolelærer og skoleleder Verky Vazquez fra Cojimar og universitetslærer og medlem af Nationalforsamlingen, Miguel Charbonet i Danmark. 3 uger med en lang række besøg på skoler og gymnasier m.m. i hovedstadsområdet, Kerteminde, Odense, Aarhus og Kolding.

Det har været eksemplarisk; lige fra lotteriet blev skudt i gang den 1. oktober 2014 og til besøget var gennemført 12-13 måneder senere.

I slutningen af 2015 kørte der et nyt lotteri.

7.000 lodsedler a 10 kroner med to flybilletter til Cuba som hovedpræmie + 42 andre flotte præmier – blandt andet rom både fra Havana Club og fra Legendario. Begge selskaber sponsorerer lotteriet med hver 6 flasker.

Mange medlemmer er aktive med salget af lodsedler. Det var igen i år den aktivitet, der skabte mest medlemsaktivitet. Det er fedt! Vi kommer ud til mange hundrede mennesker – også nye mennesker med budskabet om solidaritet med Cuba.

Overskuddet fra lotteriet i 2015 – som igen bliver på cirka 30.000 kroner – går til miljøprojekter i Cojimar.

Verdensjulemarkedet, hvor vinderne offentliggøres, og hvor der er marked og underholdning, er et højdepunkt i Dansk-Cubansk Forenings år.

Verdensjulemarkedet havde denne gang (6. december 2015) mindst 20 boder – mange af vennerne omkring Casa Latinoamericana og organisationer, som vi gerne vil være i samspil med: Hands Off Venezuela, Demos, Internationalt Forum, Verdens Skove, Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea, DKP, KPiD’s bogbutik, Arbejderens Bogbutik.

Cojimar

Dansk-Cubansk Forening er i gang med at opbygge en ”venskabsby-forbindelse” med Cojimar, som er en selvstændig by og kommune, som ligger lige øst for Havanna.

Cojimar er kendt fra Bjørn Afzelius sang Tanker i Havanna…. og længere tilbage kendt, fordi det var her forfatteren Hemingway havde sin båd ‘Pilar’ liggende. Der var fra havnen i Cojimar, at Hemingway stod ud for at fiske kæmpetun, marlin og hajer.

Der er en del bureaukrati, som vi har svært ved at få på plads… eller rettere vores ivrige lokale partnere i Cojimar har svært ved at få bureaukratiet på plads, så vores samarbejde kan udvikle sig. Men lidt sker der, og projekter er der mange af i støbeskeen. De mest konkrete er støtte til økologisk byhave med dyrkning af grøntsager samt strandrensning og etablering af et mekanisk renseanlæg i Cojimar-floden. Målet er, at Cojimar også kan modtage danske praktikanter (pædagoger, lærere, sygeplejerkser etc) i praktiforløb… samt at vi kan få skabt kulturudveksling.

Vi arbejder på, at få de formelle aftaler med myndighederne på plads i det kommende år.

Latinamerika-akademiet og samarbejde med andre organisationer

Dansk-Cubansk Forening er med i Latinamerika-akademiet, og har deltaget i et par møder i årets løb. Der er pt. ikke nogen særlig aktivitet i Latinamerikaakademiet.

Men der er et netværk og en Facebookgruppe, som kan bruges til at kommunikere til og igennem.

Dansk-Cubansk Forening har et godt forhold til partier og organisationer, som er aktive omkring solidaritet, fred og antiimperialisme.

Der er et godt samarbejde med blandt andet Hands Off Venezuela, når det er relevant.

DCF er med i netværket omkring Las Malvinas /Falklandsøerne.

Når der er anledning til det, kontakter vi en kreds af organisationer, partier og fagforeninger, men antallet af aktivister og ledelseskræfter sætter grænser for, hvor meget vi kan arbejde med at sætte solidaritet med Cuba på dagsordenen i andre cirkler.

Samarbejdet med ICAP og Cubas ambassade

Samarbejdet med ICAP er godt.

Claudia Garcia, som er vores kontaktperson i ICAP’s Nordiske kontor, er både effektiv og god at arbejde sammen med.

Kommunikationen flyder i det store og hele uden frustrerende forsinkelser.

ICAP har også en udmærket nyhedstjeneste, som vi godt kunne bruge mere til artikler og notitser fra solidaritetsmiljøet i og omkring Cuba.

ICAP’s rejsebureau AMISTUR fungere også udmærket, og vi bruger det når vi har grupper, der er så store, at det kan hænge sammen økonomisk. Desuden kan vi bruge AMISTUR, hvis vi skal hjælpe fagforeninger, skoler eller andre eksterne grupper med at organisere rejser til Cuba.

I november 2015 rejste ambassadør Yamira Cueto tilbage til Cuba sammen med ægtefællen, konsul Disnael Rivera og parrets søn Disnaelito.

Dansk-Cubansk Forening takker Yamira og Disnael for fire år med et meget fint samarbejde. Her kan vi citere kort fra et farvel-interview, som blev bragt i december-nummeret af Cubabladet: ”Jeg vil gerne officielt og personligt sige farvel og tak til alle de mænd og kvinder i Danmark, som har ”lunet” vores ophold i dette land, hvor vi ofte måtte undvære solen, men aldrig savnede venskabets lys”.

Som ny ambassadør er Yiliam Gómez startet og hendes mand, Ares Valdes er konsul. Parret har en datter, Ana Paula.

Vi byder det nye ambassadørpar velkommen og glæder os til samarbejdet.

Ambassadør Yiliam Gómez talte ved verdensjulemarkedet 6. december, hvor hun blev varmt modtaget af foreningens medlemmer og de fremmødte Cuba-venner.