Ømme håndflader og 17 dage uden corona-dødsfald

Cubanerne har klappet af ‘hverdagens helte” i to måneder, og Francisco Duran er blevet en del af alle familier i Cuba. Den statslige medicinindustri har travlt. Og Henrik fået en pudsig henvendelse – hvis læsere i Danmark har spørgsmål, så send dem.

Henrik Thejl i Havanna

Havanna, 29. maj 2020

I dag er det 2 måneder siden, at vi begyndte at klappe fra vores lejligheder og huse ud mod vejen klokken 21 om aftenen. Og det er virkelig blevet en tradition.

Lige meget, hvor trætte folk er af coronakrisen og den i Cuba radikale coronapolitik, så stiller de fleste sig stadig ud og klapper taknemmeligt – ikke bare til sundhedspersonalet, der bekæmper coronavirus, men også alle andre sektorer og frivillige, der deltager i kampen mod coronavirus.

Her medtælles alle de institutioner, såsom civil forsvaret, familiekøkkener for dårligt stillede og ældre, taxa- og buschauffører, der kører sundhedspersonale og smittede til og fra hospitalerne. Dertil køkkenpersonale og rengøringsfolk på institutioner indrettet til smittede og mulige smittede coronapatienter samt sundhedspersonale, der tager sig af de smittede og måske smittede i de efterfølgende 14 dages karantæne – inden de må vende hjem til deres familier.

Man skal huske på, at alle – med blot lille mulighed for at være smitte – indlægges eller kommer i karantæne på en institution, f.eks. hoteller, der pt. ikke huser turister.

Så klappene er dedikeret til rigtig mange arbejdere for deres indsats.

En god uge

Endnu en gang har det været en god uge med blot et enkelt coronarelateret dødsfald, siden jeg skrev i sidste uge.

Sammenlagt er vi til dags dato (29.5.20) oppe på hele 17 dage i maj måned uden dødsfald relateret til coronavirus. Igen er det interessant at sammenligne med et land som Danmark, som relativt set har ført en ret succesfuld coronapolitik, der har forhindret pandemien i at udbrede sig eksplosivt, hvis vi ser i forhold til middelhavslandene samt England, USA og Brasilien.

I Danmark har der nu været 4 dage i træk uden coronavirus, men her skal vi huske, at de første coronatilfælde i Danmark blev registreret 14 dage før de første 3 tilfælde i Cuba. Først nu er man begyndt at have dage uden coronadødsfald i Danmark, hvor Cuba har oplevet det siden 29. april.

Samtidig skal man huske på, at Cubas befolkning er dobbelt så stor som i Danmark, men i Danmark er der registreret ca. 6 gange så mange coronatilfælde (11593) som i Cuba (2005).

Danmark og Cuba er interessante at sammenligne, netop fordi begge lande har gratis og universelle sundhedssystemer. Danmark er et meget rigt land (BNP pr. indb: 61.000 USD) og Cuba er et relativt fattigt land (BNP pr indb: 8800 USD).

Danmark og Cuba er begge lande med en høj grad af sociale servicer til deres borgere.

‘Men selvom Cuba er et relativt fattigt land, er dets prioritering af sundhedssystemet høj: Ca 11% af BNP, og det er helt gratis for alle dets borgere; selv tandlæge og psykologisk bistand er gratis. Tilsvarende bruger Danmark ca. 9% af BNP på sundhedssystemet (både offentlige samt private område), hvor noget er gratis, men andre dele har egenbetaling.

Danmark over for et dæmoniseret Cuba

Men modsat Danmark, som sammen med de andre nordiske lande ofte betegnes som forbilledlige samfundsmodeller – selv Bernie Sanders i USA fremhævede de nordiske lande – ses Cuba som en dæmoniseret satan, der fra USA’s side bliver bekæmpet med alle tænkelige våben, om det så er at forhindre Cuba i at udvikle medicin eller få medicindonationer under disse coronatider.

For nylig beskrev Enhedslistens rådgiver Poya Pakzad i en kronik, hvordan kun ”et forsvindende mindretal af verdens medicinalvirksomheder afsætter midler til forskning i ny antibiotika og virusvacciner, selvom behovet er stort”, men ”vaccineforskningen er massivt ressourcekrævende”, og derfor er det ikke mærkeligt, at ”en profitstyret branche…flygter fra antibiotika- og vaccineforskningen”. ”Vi er prisgivet den profitorienterede medicinalindustri” og dens store ”interesse i opskruede priser”, der går ”stik imod hensyn til folkesundheden”.

Cuba producerer medicin

Cuba har en meget stor statslig ejet farmaceutisk industri, der siden midt 80’erne har udviklet et hav af medicintyper til nationalt brug og til eksport. Og det er blevet en vigtig indtægtskilde fra eksport.

63 % af det mest almindelig daglige medicinforbrug kommer fra den statslige medicinalindustri, resten importeres. Apotekernes salg af medicin er 81 % cubansk produceret.

Desuden har man også en stor produktion af homøopatiske produkter, som både udvikles lokalt samt industrielt. Denne produktion blev specielt udviklet under den dybe økonomiske krise i 90’ernes Cuba, hvor der var få ressourcer til at skaffe råvarer på det internationale marked, som Cuba pludselig var blevet afhængig af efter østbloklandenes sammenbrud.

Den statsejede medicinalindustri sikrer meget billig medicin til den cubanske befolkning. Eksempelvis køber jeg min astmaspray til blot 75 øre. Og hvis der alligevel skulle være personer, for hvem det er svært at betale medicinen, kan man søge de sociale myndigheder om tilskud eller at få medicinen gratis.

Desuden forskes der også meget i vacciner herovre, hvorfor det er lykkedes at udrydde mange børnesygdomme i Cuba. Børn får 12 vacciner i deres første 6 leveår, der beskytter imod 13 børnesygdomme. Gennemsnitslevealderen i Cuba er 77 år for mænd og 81 år for kvinder.

Men den cubanske statsejede medicinalindustri er også stærkt påvirket af USA’s sanktioner mod såvel Cuba, som mod andre lande, der handler med Cuba.

Dels kan det være svært for Cuba at importere råvarer til medicinproduktion, fordi transport til Cuba besværliggøres af USA’s sanktioner mod handelsskibe, der lægger til i cubanske havne. Sådanne skibe udelukkes efterfølgende fra at lægge til i US-havne et halvt år.

Men den største forhindring er USA’s forbud mod Cubas brug af US-dollars i samhandel med udlandet. Da det meste af international handel foregår i USD, er Cuba nød til at have USD-reserver til at betale for importvarer.

Selvom præsident Obama åbnede en del op overfor Cuba, var han faktisk meget ihærdig i forhold til at straffe internationale banker, der lavede handelstransaktioner for Cuba. Det har kostet mange internationale banker milliard-bøder, hvorved de skræmmes fra at lave transaktioner for Cuba.

Det har en præventiv effekt på andre banker og gør Cubas samhandel med udlandet meget svært. Det kan man læse meget mere om i Cubas årlige indberetninger til FN’s generalforsamling, der hvert år fordømmer USA’s ulovlige sanktionspolitik mod Cuba. De sidste mange år har alle lande i FN’s generalforsamling, undtaget USA og Israel, stemt for fordømmelse af USA’s blokade mod Cuba, men trods et næsten enstemmigt FN, er sanktionspolitikken mod Cuba under Trump kun blevet strammet endnu mere. De fleste af Obama’s åbninger mod Cuba er blevet lukket ned igen.

32 skarpe skud mod Cubas ambassade

Sidst – men ikke mindst – har Trump netop placeret Cuba på USA’s liste over lande, der ikke ”samarbejder med USA i kampen mod terrorismen”. Denne melding kom næsten samtidig med, at en mand i USA skød 32 skud mod den cubanske ambassade i Washington og erklærede, at var der kommet folk ud fra ambassaden, havde han også skudt efter dem.

Der er ikke kommet nogen officiel erklæring fra den amerikanske regering, hvorfor den cubanske udenrigsminister, Bruno Rodriguez, spørger: ”Hvad ville der ske, hvis nogen i Cuba havde skudt imod den amerikanske ambassade i Havanna?”

Trods gode intentioner om en mere lige, retfærdig og fredelig verden efter 2. verdenskrig, lever det gamle Marciavelli-princip om at ”Magt er ret” fortsat. Den rygende pistol i bedste Western-stil synes stadig at være den dominerende verdensorden.

Test-Test-Test

Men tilbage til sammenligningerne mellem Danmark og Cuba:

Ser vi på antallet af testede, er der i Danmark testet ca 5 gange så mange (cirka en halv million tests) som i Cuba ( med cirka 100.000 tests), så derfor kunne der selvfølgelig gemme sig nogle mørketal i Cuba, som er ”opdaget” i Danmark.

Imidlertid har man i Cuba fået koncentreret coronavirus så meget, at der er 7 provinser uden coronaregistrerede tilfælde i de sidste 15 dage. I visse provinser har der ikke være coronasmittede i en måned. Og med isolationsstrategien (14 dages karantæne/indlæggelse for alle mistænkte coronasmittede) og testning af alle kontakter til smittede – samt 14 dages hjemmekarantæne for alle, der har været i kontakt med smittede – opdager man rigtig mange patienter uden symptomer og derfor inden de når at smitte andre.

Denne strategi har man brugt siden de første coronaudbrud, og på den konto er over halvdelen af de registrerede coronasmittede fundet blandt personer uden symptomer.

Desuden indlægges alle coronasmittede i minimum 14 dage. I Danmark er det kun ca 22% af alle smittede, der har været indlagt. Først ved negativ svar på test, kommer de hjem, hvorefter de skal opholde sig yderligere 14 dages hjemmekarantæne.

Derudover overvåger civilforsvaret karantæne-ramte områder, hvor der har været registreret mange coronatilfælde. Folk fra andre kommuner/områder må end ikke bevæge sig ind i disse områder. Man skal vise identitetskort for at kunne handle i butikkerne i området, og har man ikke adresse i området, kan man ikke handle der.

Man kan heller ikke bare køre fra eksempelvis Havanna (hvor de fleste coronatilfælde stadig registreres) for at besøge familiemedlemmer i andre dele af landet. Man risikerer at blive bedt om at tage af sted igen!

Da kun et fåtal er i besiddelse af eget køretøj, og offentlig trafik stadig er indstillet, er mobiliteten i landet meget lav, hvorved interaktion – og derved spredning af virus – er meget begrænset.

I Danmark er mobiliteten omvendt stor, og med de nye faser i genåbningen af landet synes coronavirus på ny at kunne boltre sig i bedste velgående, selvom – må det indrømmes – coronadødeligheden og indlæggelser i Danmark synes faldende!

Den høje grad af overlevelse i Cuba skyldes ikke mindst – som jeg skrev i sidste uge – både forbyggende samt terapeutisk medicinering, hvor Cuba har haft held med at bruge egne udviklede medicinprodukter. De er egentlig udviklet til behandling af andre sygdomme, men har vist sig dels at være effektive til at styrke immunforsvaret – hvad er vigtig for specielt ældre og personer med dårligt helbred – samt til at styrke lungekapaciteten på et kritisk tidspunkt i sygdomsforløbet.

I går var blot 3 på intensivafdeling, og i forgårs var der på blot én intensivpatient.

Det samlede antal døde er på blot 82 personer af nu 2005 registrerede coronatilfælde for hele landet. Det kan sammenholdes med Danmarks 563 dødsfald ud af 11593 smittede.

I Cuba er 1760 patienter nu raskmeldte, svarende til 87,4% af de i alt 2005 smittede. I Danmark er 88,3% raskmeldte ud af 11.593 smittede. I Danmark er der pt. mellem 50 og 80 nye coronasmittede pr. dag. I Cuba har vi i længere tid ligget omkring 10 nye smittede pr dag – med undtagelse af i går, hvor tallet nåede op på 22 nye smittede.

Jeg fik en pudsig besked

I den forbindelse kan jeg nævne en pudsig meddelelse, som jeg fik fra det danske udenrigsministerium i dag. Jeg blev oplyst om, at det den 29. maj er blevet ”besluttet at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til Cuba frem til og med 31 august. Det gør vi ud fra et forsigtighedsprincip, der handler om at minimere risikoen for, at danskere bliver smittet med COVID-19 i udlandet for derefter at tage smitten med hjem”, lød beskeden.

Det er da lidt pudsigt, at rejser til Cuba frarådes, når der åbnes op overfor lande som Tyskland, der har en coronadødelighed på 102 pr. million indbyggere, sammenlignet med Cubas blot 7 pr. million indbyggere.

Mon det er en del af stigmatiseringen? For i går havde vi kun 161 aktive coronasmittede i hele Cuba, sammenlignet med Danmarks 1353 aktive smittede.

Sammenligner vi så, hvordan man ser på den fortsatte håndtering af corona-pandemien, er man allerede for flere uger siden begyndt at åbne op i Danmark, så dagliglivet begynder at nærme sig det normale igen.

I Cuba bibeholder man stadig en meget restriktiv politik: Man skal gå med mundbind i det offentlige rum, vi opfordres stadig til at gå minimalt ud og ikke samles i store grupper. Skoler er lukket ned for resten af skoleåret, ligesom offentlig transport også fortsat er indstillet og politiet er stadigvæk indsat til at sikre den nødvendige afstand i de stadig alt for lange køer ved butikkerne, etc.

Folk tager restriktionerne mere afslappet

Vi har som nævnt i de sidste par uger oplevet omkring 10 nye registrerede coronatilfælde pr. dag.

Det lave antal smittede har da også medført, at folk på gaden er begyndt at tage restriktionerne mere afslappet, men det relativt høje antal smittede i går (22 nye tilfælde) viser – ifølge sundhedsministeriets direktør Francisco Durán, der hver dag opdaterer os på fjernsynskanalen Cubavision – at man endnu ikke kan slække på de restriktive krav.

Ved hjælp af test på alle kontakter til nye coronasmittede kan man ofte spore forskellige smitteudbrud tilbage til nogle bestemte begivenheder.

For nylig skyldtes et udbrud i Centro Havanna en kødannelse ved et butikscenter.

Smitten fra denne bestemte dag nåede helt ud til naboprovinsen Artemisa, fordi mangelvare-situationen tvinger folk til at bevæge sig langt for at finde bestemte produkter.

Mange informerer sig via app’en Whats app om, hvor bestemte varer kan købes, og så samles der meget hurtigt mange mennesker ved disse butikker. Situationer som disse, siger Durán, viser netop, hvor påkrævet det er at fortsætte en restriktiv politik.

Erfaringerne fra corona

Det er dog ikke sådan, at man forestiller sig at kunne udrydde coronavirus, som situationen er nu. Francisco Durán gør det klart, at coronavirus er en sygdom, som vi skal lære at leve med i et godt stykke tid endnu.

Man arbejder i hele verden på at udvikle vacciner, men indtil disse er udviklet, er der ingen garantier for, at man overhovedet kan lave en effektiv vaccine mod coronavirus.

Det fordrer vedvarende ændring af social adfærd med mere afstand og færre kram. Men også ændret adfærd i sundheds- og den sociale sektor. På hospitaler og plejehjem har der været flere udbrud af coronavirus, som kunne have været undgået, hvis man havde sikret sig de rette epidemiologiske retningslinier.

Coronavirus er blot en af mange andre vira, der fordrer præventiv hygiejne, hvorved smittefare mindskes.

Cronavirus giver en erfaring, som der skal tages ved lære af, påpeger Francisco Duran, for at være bedre forberedt til fremtidige epidemier/pandemier.

Lad mig slutte her med at gentage, at det cubanske sundhedssystem arbejder ud fra princippet om, at ”det er billigere at forebygge end at helbrede”.

PS: Hvis du har spørgsmål til mig, så lad mig høre. Send en mail til post@cubavenner.dk