Foreningen

Foreningen

Dansk-Cubansk Forening arbejder med solidaritet med Cuba i Danmark
LINK:  Besøg vores Facebook-gruppe

Dansk-Cubansk Forening er en partipolitisk uafhængig venskabsforening stiftet i 1968. Vores formål er at udbrede kendskabet til det cubanske samfund og dets revolution, og udvikle forbindelserne mellem Danmark og Cuba på det sociale, faglige, økonomiske og kulturelle område. Vi søger på det bredest mulige grundlag at fremme solidariteten med det cubanske folk. 

Vi laver rejser til Cuba, holder foredrag og caféarrangementer, viser film, markerer cubanske mærkedage og udgiver bøger og dvd’er om Cuba. Vi kommer gerne ud til din arbejdsplads, fagforening eller skole og fortæller om Cuba, og skræddersyr gerne en Cuba-rejse efter jeres ønsker, f. eks. med fagligt eller kulturelt indhold.

Vores landskontor ligger i Valby Kulturcenter, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Vi deler huset med Casa Latinoamericana, der er et netværk af foreninger for herboende latinamerikanere. Vores kontor har åbent hver onsdag kl. 17-19. Kom forbi, så giver vi en kop kaffe og en snak om Cuba.

Vi har ca. 800 medlemmer på landsplan. Alle medlemmer modtager vores medlemsblad Cubabladet 4 gange om året. 

Vil du vide mere om Cuba?

Dansk-Cubansk Forenings aktivister kommer gerne ud til din arbejdsplads, fagforening eller skole og fortæller om Cuba. Vi skræddersyr også gerne en Cuba-rejse efter jeres ønsker, f. eks. med fagligt eller kulturelt indhold.

Ring til os på tlf. 3810 1550 eller skriv en mail til post@cubavenner.dk.