Bryd blokadenCubaDemokrati og menneskerettighederDen nye historieInternational solidaritetNyheder

UDTALELSE: Nej til USA’s fornyede terrorstempling af Cuba

USA har ingen moralsk eller international autoritet til at terror-stemple andre lande med konsekvenser for disses forhold til tredjelande. USA’s liste over stater, der støtter terror er udtryk for dobbeltmoral, og har kun til formål at presse lande, der ikke ukritisk støtter USA’s politik.
Cuba sender læger og sundhedspersonale, ikke bomber og våben, til andre lande. Således har Cuba under COVID-19 sendt delegationer af læger til en lang række lande for at hjælpe dem med at få bedre styr på sygdommen og dens udbredelse.

Udtalelse fra Enhedslistens Latinamerika-gruppe, d. 15. januar 2021

USA’s udenrigsminister Mike Pompeo annoncerede d. 12. januar 2021, at USA sætter Cuba tilbage på listen over stater som sponserer terrorisme.

USA fjernede ellers Cuba fra denne liste i 2015 efter tilnærmelser og forhandlinger mellem de to nabolande i Barack Obamas regeringstid.

Dermed omgør Trump-administrationen nu i sidste time den sidste reelle forbedring i forholdet mellem de to lande, i et angreb der alvorligt vil skade Cubas muligheder for at tiltrække udenlandsk investering og handle med andre lande. Sidst Cuba befandt sig på listen, betød det at USA anlagde retssager mod europæiske banker og investorer og idømte dem milliardbøder for at handle med øen.

Enhedslistens folketingsmedlem Christian Juhl har indstillet den cubanske lægebrigade Henry Reeves til Nobels fredspris for denne medicinske solidaritet.

At hævde at den fattige og gennem mere end seks årtier sanktionerede caribiske ø-stat skulle sponsere terrorister er dog en absurd påstand, særligt når dette kommer fra USA.

USA har ingen moralsk eller international autoritet til at terror-stemple andre lande med konsekvenser for disses forhold til tredjelande. USA’s liste over stater, der støtter terror er udtryk for dobbeltmoral, og har kun til formål at presse lande, der ikke ukritisk støtter USA’s politik. Mange af USA’s allierede – såvel som USA selv – er således stærkt involveret i terror-støtte – fx udøver USA’s nære allierede Colombia og Saudi Arabien stats-terrorisme mod deres egne befolkninger. Og i virkeligheden burde USA selv være i toppen af enhver liste over stater der sponserer terrorisme, grundet landets kontinuerlige invasioner, bombetogter, våbensalg og støtte til terror-organisationer i diverse lande – herunder aktuelt i Yemen og Syrien.

Cuba sender læger og sundhedspersonale, ikke bomber og våben, til andre lande. Således har Cuba under COVID-19 sendt delegationer af læger til en lang række lande for at hjælpe dem med at få bedre styr på sygdommen og dens udbredelse. Ligeledes har Cuba bistået vestafrikanske lande ved at sende læger i forbindelse med Ebola, og hjulpet ved kolera-udbruddet i Haiti efter jordskælvet i 2010, og Cuba sponserer hvert år lægeuddannelsen for tusindvis af medicinstuderende fra det globale Syd som kommer til øen for at blive læger. Enhedslistens folketingsmedlem Christian Juhl har indstillet den cubanske lægebrigade Henry Reeves til Nobels fredspris for denne medicinske solidaritet.

Herudover har Cubas største udenrigspolitiske bidrag gennem det sidste årti været at promovere og huse de colombianske fredsforhandlinger (i tæt samarbejde med Norge og Venezuela). Cuba var vært for den colombianske regerings succesfulde forhandlinger med den største colombianske oprørsgruppe FARC fra 2012-2016, og havde også tilbudt at være vært for fredsforhandlinger med den anden socialistiske oprørsgruppe ELN. At den colombianske regering har droppet disse forhandlinger og gjort det umuligt for ELNs reprñsentanter at rejse hjem, bruger Pompeo nu som påskud for at anklage Cuba for at huse terrorister. Dette kan danne en farlig præcedens, da det kan afskrække andre lande fra at huse fredsforhandlinger i fremtiden, af frygt for efterfølgende at blive stemplede som sponsorer af terrorisme.

Enhedslistens Latinamerika-gruppe fordømmer USA’s hykleriske og kyniske chikane af Cuba, og sender solidaritet og medfølelse til cubanerne som lider under de økonomiske og finansielle sanktioner i USAs blokade af øen, som kun er blevet strammet under Trumps regeringsperiode. Efter disse stramninger af sanktionerne og efter COVID-19 er Cubas økonomi i knæ. Folk står allerede i lange køer for at købe mad, og en nylig valuta-reform gør det svært for mange at få lønningerne til at række. Det sidste Cuba har brug for nu er en uretfærdig og grundløs terror-stempling, som vil afskrække og forhindre udenlandske investorer og selskaber i at søge handel med øen.

Enhedslisten opfordrer ligeledes den danske udenrigsminister Jeppe Kofoed til at afvise terror-stemplingen af Cuba og til at presse på for at den nye regering i USA vil omgøre denne og fjerne Cuba hurtigst muligt fra listen over stater som sponserer terrorisme. Det vil klæde en ny regering i USA at søge fredelige, fordragelige og solidariske relationer med andre lande – herunder med deres naboer.