Mor er testet positiv

Henrik Thejls 18. reportage fra Cuba under corona indleder med det ærgerlige budskab, at hustruen er smittet. Vi møder igen hans seje døtre, der glade svælger sig i saftevand. Men som altid lægger Henrik vægten i sin beretning på samfundet og cubanerne, der udvikler vacciner, lider under USA’s blokade, står i kø og står fast.

Havanna 08. marts 2021

Så blev vi også ramt af coronavirus i familien. Min kone blev testet positiv tirsdag den 23. februar, og det kunne tyde på, at smitten kommer fra det hospital, hvor hun arbejder.

Adskillige er blevet testet positive på hospitalet, der blev midlertidigt lukket ned nogle dage. De af hendes kolleger, der er testet positive, har ikke haft symptomer. Det er netop det farlige ved denne virus, at mange er asymptome og uvidende herom bliver farlige smittespredere. Af de cirka 55.000, der er testet positive i Cuba siden pandemiens start for et år siden, har 54 procent af dem ingen symptomer haft.

Herovre er politikken, at alle smittede samt kontakter til smittede indlægges, så med det samlede antal coronatilfælde for de sidste 15 dage (ca. 4.300 personer) samt kontakter til disse er over 20.000 personer pt. indlagte på enten sygehuse eller midlertidigt indrettede isolationscentre.

I de sidste par måneder har der været en stærk stigning i tilfældene af unge smittede.

Cuba har endnu ikke formået at slå ”2. bølge” af coronasmitten ned, som startede med genåbningen af José Martí lufthavnen i november måned sidste år. Dagligt er der stadig 800 – 900 nye tilfælde. Specielt Havanna er hårdt ramt og står for halvdelen af den seneste tids coronatilfælde.

Børnene og jeg er dog ikke blevet sendt i et isolationscenter, selvom vi var blevet varslet dette allerede samme dag, som min kone blev indlagt. Ifølge direktøren for Epidemiologisk Institut, Francisco Duran, skyldes det netop det høje antal af corona tilfælde i Havanna de sidste par måneder, hvorfor man ikke længere har kapacitet nok til at sende alle kontakter til smittede i isolationscentre. I resten af landet indlægges man, hvis man er kontakt til smittede (familie/arbejdskolleger), men i Havanna bliver man nu isoleret i hjemmet, hvor man i isolationsperioden ikke må bevæge sig udenfor hjemmet eller modtage besøg indtil negativ CPR test.

Stigning i smitte blandt børn og unge

I de sidste par måneder har der været en stærk stigning i tilfældene af unge smittede, hvorfor man også er meget opmærksomme på at sikre isolering af børnefamilier.

Børn betragtes i Cuba på alle måder næsten som ”hellige køer”. Det kan man også se af landets forfatning, hvor et helt kapitel er dedikeret alene til familien (kapitel III) – i særdeleshed børns trivsel. Dette gælder naturligvis også i sundhedsmæssigt regi, og derfor er der stor fokus på det bekymrende stigende antal smittede børn og unge, hvor der også har været tilfælde af børn i intensiv behandling.

20.000 test pr dag

I Cuba – som i så mange andre mindre bemidlede lande – har man ikke de samme ressourcer til de relativt dyre tests, hvilket ikke er det samme problem for et rigt som Danmark.

Herovre foretages cirka 20.000 test om dagen, hvad set med danske briller er et lavt antal taget i betragtning, at man i Danmark foretager op mod 100.000 tests om dagen i en halv så stor befolkning.

Det betyder, at selvom vi er direkte kontakt til smittede (min kone), blev vi først testet på 5. dagen fra min kones positivtest, og måtte vi vente fire dage på testresultat, så i alt var vi i isolation i lidt over en uge.

Af de 20.000 daglige test er positivprocenten ca. fire (dvs. at ca 4 procent af de testede på én dag er smittede), hvilket betyder, at mørketallet nødvendigvis må være ret højt, hvis vi igen sammenligner med et land som Danmark, hvor positivprocenten er nede på blot 0,4 procent, beregnet ud fra over 100.000 daglige tests. Omvendt har Cuba gode resultater med at opspore smitte blandt kontakter til smittede. Dette tal ligger på ca 95 procent af alle testede i de sidste par måneder.

Det høje antal smittede i månederne januar og februar i år blev på i alt 38.500 personer, så ud af det samlede antal smittede siden pandemiens begyndelse i marts 2020, står disse to måneder alene for over 75 procent af det samlede antal smittede siden pandemiens udbrud for et år siden. Inkluderes månederne november og december 2020 (dvs. siden Havanna lufthavnen blev genåbnet for turisme) kommer andelen af smittede for disse fire måneder op på 87 procent af det samlede antal smittede i landet. Det giver et tydeligt billede af hvor kraftig effekt, turismen har haft på smittespredningen i landet.

Saftevand er vildt!

Hjemmeisolering betyder, at jeg ikke må bevæge mig uden for boligen for at købe ind, og i denne mangelvare situation, som vi stadig lever under, er det et vanskeligt forhold. Men flere naboer har været søde til at foretage de nødvendige indkøb og andre gøremål for os.

Derudover findes også et statsligt system med bude for folk med dette behov (typisk ældre sårbare personer), men under den givne situation med så højt et smittetal i Havanna, er denne service også kommet under pres.

Det var nok mest mig, der skulle vænne mig til ikke at kunne gå udenfor en dør i den uge, hvor vi var i hjemmekarantæne. Pigerne har allerede i en rum tid måtte holde sig inden døre pga. myndighedernes anbefalinger, så de har allerede oparbejdet en vis daglig rutine med lektier, diverse kort- og brætspil, dans samt – og ikke mindst – brug af mobiltelefon eller tablet.

Pt. er der i vores lille hjem en bølge af at producere ’Likee’-videoer, så begge piger render rundt og optager underlige dansetrin eller laver videoer over dagliglivet i hjemmet. Og det kan være svært at hive dem ud af den verden igen, en kamp som nok mange forældre med mindre børn kan nikke genkendende til!

Den lille (Linet på fem år) har derudover sine daglige telefonsamtaler med børnehaveklasseveninden Mariana, og disse samtaler strækker sig over en time, hvor de finder på lege i hver sin ende af telefonen: udklædning, tegne, spille computer, opdigte sange eller historier om superheltinder (inspiration fra nogle japanske tegnefilm). De har utrolig megen fantasi, de to piger.

Forskellige naboer har som nævnt været rigtig søde til at hjælpe med indkøb af fødevarer i de dage, hvor vi var i hjemmekarantæne. En dag fik vi endda et brev saftevandspulver fra en cubansk kvinde, som i øvrigt har boet mange år i Danmark, men nu er blevet repatrieret i Cuba igen.

Der er saftevand til adskillige liter, og det er stærkt tiltrængt, da vi i den grad er i underskud med søde sager. Jeg har ikke selv kunne finde saftevandspulver i de fire måneder, siden jeg vendte tilbage til Cuba, så det er længe siden, vi har drukket saftevand i det lille hjem! Tænke sig, at man kan længes så meget efter så enkel en ting!

Den lille Linet lider under, at børnetandpastaen medbragt fra Danmark er sluppet op, og da der ikke er børnetandpasta at købe i Cuba lige nu, må hun nøjes med voksentandpastaen, så der skal tages tilløb til at stikke tandbørsten ind i munden, og der tælles til tre flere gange inden!

Behandling med Interferon

Under min kones hospitalsophold lå hun på en stor fællesstue på et sygehus i udkanten af Havanna, og alle coronasmittede kom i behandling med produktet Interferon, som har en bremsende effekt på udvikling af alvorlige coronatilfælde.

Trods høje coronatal i Cuba i januar og februar måned er det samlede antal af døde med coronavirus i Cuba nede på blot 350 personer for hele coronaperioden. Det er et meget lavt dødstal (30 pr en million indbyggere) sammenlignet med Sverige, der med en næsten lige så stor befolkningsgruppe som i Cuba har en dødelighed på 1300 pr en million indbyggere, forårsaget af coronavirus.

Som kurven oven over viser, sætter februar måned en trist rekord med flest døde for hele coronaperioden (108 døde), men hvis vi ser på antal døde i forhold til antal smittede (den røde linie) er tallet nede på blot 0,47 procent.

Sammenligner vi med tallet for april 2020, var samme forhold 4 procent, så det er tydeligt, at behandling med bla. Interferon og – for de mere alvorlige tilfælde – det cubansk udviklede medicinprodukt Itolizumab (egentlig udviklet til psoriasis behandling) formår at holde coronavirus i ave.

Dilemmaer ved den private profitorienterede medicinalindustri

Samtidig arbejdes der hårdt på udvikling af Cubas egne vacciner. Fem vacciner er nu under udvikling, og netop her i marts måned påbegyndes 3. testfase af henholdsvis Soberana 02 og Abdala samtidig med, at en industriel produktion af vaccinerne er i gang, så man fra april/maj måned vil være klar til massevaccinering.

Navnene på vaccinerne er ikke tilfældigt valgte.

’Soberana’ (suveræn) hentyder til, at Cuba dels er det første land i Latin Amerika til at udvikle en corona-vaccine, og den vil frem for alt sikre uafhængighed fra jagten på de relativt få udviklede vacciner fra typisk vestlige lande, der på uetisk vis sælger til højst betalende og derved skaber en verden delt i et A- og B-hold, hvor dem, der kan betale, hurtigst sikres imod pandemien. Deter en dyb uetisk problematik, hvad WHO flere gange har gjort opmærksom på, efter at det er kommet frem, at mange 3. verdens lande må stille sig bagerst i køen, fordi de rigeste lande allerede har købt og reserveret retten til 95 procent af de producerede vacciner.

WHO’s direktør Ghebreyesus har seneste foreslået, at de store medicinselskaber opgiver deres patenter for at sikre at kunne producere så mange vacciner som muligt og derved redde så mange liv som muligt.

Men det er ikke logikken hos de store private medicinselskaber, hvor profit og konkurrencen om at vinde så store markedsandele som muligt er den udslaggivende faktor, og det bliver 3. verdenslandenes befolkninger, der tages som gidsel i medicinselskabernes profitsøgen.

Det samme oplevede vi i starten af dette årtusinde, hvor medicinalindustrien straffede 3. verdenslande, der kopierede medicinalindustriens HIV-medicin for at komme udenom de uhørt høje medicinpriser.

Trods en WTO-aftale, der tillod 3. verdenslande at producere billig kopimedicin og derved slippe udenom medicinalindustrien patentbelagte produkter for at sikre den nationale folkesundhed, valgte visse medicinalfabrikanter at straffe lande, der købte kopiprodukter.

Den statsejede medicinalindustri i Cuba

Derfor er det også interessant at kigge nærmere på, hvordan det er lykkedes for Cuba at udvikle de nu fem forskellige vacciner.

Cuba har forskellige bioteknologiske virksomheder, men modsat den vestlige konkurrencefilosofi er samarbejde et essentielt element. De forskellige virksomheder er alle statsejede, hvorfor konkurrenceelementer automatisk er udelukket, hvorved man opnår en optimal mulighed for udnyttelse af den videnskabelig ekspertise i de forskellige medicinalfirmaer.

Alt andet lige burde det vel også være formålet for medicinsk forskning: At redde så mange liv som muligt.

Mange kritikere af det cubanske system vil så vove påstanden om, at den ”frie konkurrence skaber hurtigere og mere udvikling”, men i den sammenhæng er det igen interessant at kigge på den cubanske statsejede medicinalindustri.

I år 2000 roste tidligere FN-generalsekretær, Kofi Annan, det cubanske sundhedssystem, og sagde, at Cuba ”viser, hvor meget nationer kan gøre, hvis landenes ressourcer prioriteres rigtigt – sundhed, uddannelse, alfabetisering”.

Kun fem år efter, at USA havde grundlagt verdens første bioteknologiske center, startede det første center i Havanna, hvor man i første omgang begyndte produktion af interferon, der styrker patienters immunforsvar overfor vira, bakterier, kræftceller etc.

Samme år udbrød en epidemi af den livsfarlige myggeoverførte Dengue-virus. Det var første gang, at lige netop denne version af Dengue brød ud i Latinamerika, og man mistænker en cubansk-amerikansk CIA-agent, Eduardo Arocena – som i 1984 blev kendt skyldig i mordet på Cubas FN-ambassadør, Felix Garcia, i 1980 – for at have introduceret den farlige Dengue-virus i Cuba.

Mistanken styrkes af Arocenas egne udtalelser under retssagen imod ham i 1984, hvor han bla. sagde, at hans gruppe (terrorgruppen Omega 7) havde til ”opgave at skaffe og introducere sygdomsfremkaldende bakterier i Cuba”.

Da Dengue-epidemien var på sit højeste, var der 11.000 nye smittede pr. dag, og inden man ved hjælp af interferon-behandling fik nedkæmpet sygdommen, var 180 personer døde af den – heraf 101 børn.

Derfor får det en hul og hyklerisk klang, når Trump administrationen (ligesom Reagan administrationen tilbage i 1980’erne) i de sidste uger af Trumps regeringstid placerede Cuba på listen over terroreksporterende lande – endnu et godt eksempel på den hegemoniske vestlige ’os-dem’ forståelse af verden, som vi næsten oplever hver dag i medierne.

I 1986 grundlagde Cuba Centeret for Genteknologi og Bioteknologi (CIGB), i 1989 Finlay Instituttet, og i 1994 Centeret for Molekylær Immunologi (CIM), hvor man som de første i verden formåede at udvikle en vaccine imod Meningitis B.

Da Østblok-landene kollapsede omkring 1990, blev Cuba pludselig afhængig af et kapitalistisk indrettet verdensmarked, der på ingen måder var et liberalt verdensmarked, da USA ved forskellige lovgivninger blokerede ikke blot Cuba fra handel på verdensmarked, men også sanktionerede 3.-lande, der ønskede at investere/handle med Cuba.

Samtidig var godt en tredjedel af verdens medicinproduktion på det tidspunkt under US-ejerskab, og den amerikanske blokade gjaldt også amerikansk produceret medicin.

Trods Cubas økonomiske kollaps efter Østbloklandenes sammenbrud valgte man fortsat at investere i bioteknologi med henblik på at udvikle egne medicinprodukter, ligesom man også begyndte at satse på naturmedicin som alternativ behandling.

I dag har Cuba en stærk udviklet gen- og bioteknologisk industri, og man producerer ca. 70 procent af de mest nødvendige medicinprodukter til Cubas eget forbrug. Mange produkter eksporteres og er blevet en vigtig indtægtskilde for landet.

Jeg har tidligere beskrevet nogle af de mange medicinprodukter, som Cuba har udviklet, bla. deres ’vacciner’ til forskellige former for kræftbehandling (eksempelvis CIMAvax-EGF til behandling af lungekræft. Obama gav i sin præsidentperiode det amerikansk firma, Roswell Park Compehensive Canser Center, undtagelsesvis lov til at samarbejde med det statsejede cubanske firma CIM herom), Heberprot B (til diabetis 2 patienter, hvorved amputationer kan undgås), HIV-medicin samt Itolizumab (til psoriasis behandling – men som nu også bruges til coronapatienter i intensiv behandling).

Den udviklede medicin er billig tilgængelig for landets borgere. Og selvom vi nu har oplevet en reform af hele det økonomiske system i landet, der har medført prisstigninger indenfor mange områder, har man besluttet, at patienter med kroniske lidelser fortsat vil kunne købe deres medicin til samme priser som før de økonomiske reformer i januar måned i år.

Og selvom priser på medicin er steget for resten af befolkningen, er priserne stadig ekstremt billige, for tanken bag den statslige medicinproduktion er ikke at skabe størst mulig profit til skade for dem, som ikke kan betale. I Cuba er grundtanken at skabe lige muligheder for alle til et sundt liv.

Som direktøren for Center for Molekylær Immunologi, Lage Dávila, udtrykte det overfor en direktør for en amerikansk farmaceutisk virksomhed, der havde oplyst, at hans firma havde 300.000 aktionærer: ”Vores aktionærer tæller 11 millioner cubanere”.

Men vi var ved at snakke om Cubas coronavacciner….

Navnet på den anden vaccine, ’Abdala’, som nu indleder testfase 3, refererer til Cuba’s uafhængighedsforkæmper fra det 19. århundrede, José Martí, der allerede som 16-årig offentliggjorde historien om ’Abdala’, der kæmper og dør i kampen for sit lands uafhængighed.

Martí kom selv til at lide samme skæbne i 1895 efter at have igangsat et nationalt oprør i Cuba mod den daværende kolonimagt Spanien. Fase 3 af vaccinen Abdala opstarter nu med 42.000 frivillige i det østlige Cuba (Santiago de Cuba og Guantánamo)

Soberana 02 den mest lovende vaccine, og fase 3 er netop i dag på kvindernes internationale kampdag blevet startet op i Havanna. Otte kommuner i Havanna er udset til at afprøve vaccinen på 44.000 frivillige.

Samtidig vil man starte et studie op, hvor op imod en million cubanere deltager fra Havanna, Cienfuegos og Santiago de Cuba, og dette fungerer som en begyndelse af massevaccination af befolkningen.

Allerede nu er masseproduktion af vaccinerne gået i gang med henblik på massevaccinering, så snart evalueringer og godkendelse af vaccinerne ligger klar.

Pt. kan der produceres to millioner doser pr. måned, men når endnu en reaktor er klar, kan der produceres op mod 10 millioner doser om måneden. Inden årets udgang regner man med at have vaccineret hele den cubanske befolkning samt startet eksport op af flere af vaccinerne.

Ved at udvikle forskellige vacciner tager man også højde for at have effektive vacciner til forskellige grupper i samfundet, så man ikke risikerer, at visse grupper ikke vil kunne vaccineres mod coronavirus.

F.eks. er den seneste vaccinekandidat, Soberana 01a, tiltænkt patienter, der allerede har været smittet med corona. Den er en variant af en anden vaccinekandidat, Soberana 01, som også snart forventes klar til industriel produktion.

Derudover har de cubanske vacciner også den fordel, at de kan opbevares ved køleskabstemperatur (2 – 8°C) og derfor ikke – som Pfizer-vaccinen – forudsætter specielt køleudstyr til opbevaring, som kan være en udfordring for visse 3.-verdenslande.

Og så er der Biden i Det Hvide Hus

Western Union åbner atter op i Cuba, efter at den amerikanske præsident, Joe Biden, har åbnet mulighed for pengeforsendelser fra USA, hvad den tidligere præsident Trump havde forbudt i håbet om at strangulere den cubanske økonomi midt under de negative økonomiske effekter, som pandemien har haft for de fleste lande i verden.

Men spørgsmålet er, om Biden vil føre sanktionerne mod Cuba tilbage til tilstandene før Trump tiden. Det er endnu svært at sige, men han har bebudet, at han vil gøre det nemmere for amerikanere at rejse til Cuba.

Trump administrationen nåede dog lige inden vagtskifte i det Hvide Hus at placere Cuba på USA’s liste over terror-eksporterende lande bla. for Cubas støtte til Venezuela (som Obama allerede i sin embedsperiode havde stemplet som ”en meget alvorlig sikkerhedsrisiko for USA” – det samme som J.F. Kennedy gjorde mod Cuba i 1961), hvilket medfører yderligere sanktioner fra amerikanske side mod Cuba, og ifølge Biden-administrationen, er det ikke lige så let at tilbagerulle denne beslutning.

Med Bidens luftangreb mod Syrien må man samtidig erkende, at Biden hermed demonstrerer, at USA ”atter” skal spille en ledende rolle på den internationale scene – hvad han også udtalte kort efter præsidentvalget! Men selvom det nylige USA-angreb mod Syrien skulle være en respons på påståede iransk-støttede militsangreb mod USA-installationer i Irak, er der ingen beviser (of Iran nægter at stå bag). Hermed oplever vi atter ”den amerikanske cowboy”, som bryder alle internationale konventioner, skyder og (måske!) spørger bagefter!

Men Europa bifalder angrebet, og selvom fire år med Trump konfronterede Europas værdigrundlag og tillidsforhold til USA, fortsætter Europa med at logre med halen, når USA leger ”det vilde Vesten” i udenrigspolitisk sammenhæng og bryder alle internationale regler.

Det er ikke en god nyhed for verdens fattige lande, og det kan måske give en idé om, hvad vi kan vente fra amerikansk side overfor – i denne sammenhæng – Cuba i de næste fire år.