Socialistisk sundhedsvæsen
Vacciner og medicin: Planer om nye forbedringer i det cubanske sundhedssystem
Af Volker Hermsdorf, jungeWelt
Cuba ønsker at forbedre forsyningen af medicin til befolkningen.
Inden år 2030 skal 80 procent af produkterne på en basisliste over den vigtigste medicin og 40 millioner enheder af medicin udvundet fra naturen fremstilles i Cuba.
Onsdag meddelte det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina, at der i de kommende år skal tages nye produkter i brug til behandling af kræft og autoimmune og neurodegenerative sygdomme som Parkinsons eller Alzheimers. Det er medicin, som allerede befinder sig på forskellige stadier af klinisk testning.
Direktøren for videnskab og innovation i sundhedsministeriet (Minsap), Ileana Morales Suárez, og lederen af virksomhedsgruppen BioCubaFarma, Rolando Pérez, fortalte medierne i Havana om de aktuelle planer inden for den videnskabelige forskning og om grunden til, at regeringen prioriterer dem.
Planerne omfatter også udviklingen af nye cubanske vacciner, bl.a. en vaccine mod pneumokokker, som allerede har været gennem klinisk testning. Ifølge Morales Suárez og Pérez vil der på sigt også blive lavet cubanske vacciner mod human papillomavirus (HPV) og denguefeber, der udvikles i et samarbejde mellem Pedro Kouri Instituttet for Tropemedicin og Center for Genteknik og Bioteknologi.
Andre videnskabelige udfordringer for det nationale sundhedssystem i 2023 er udbygningen af et netværk bestående af 27 molekylærbiologiske laboratorier, forbedret styring af sundhedstjenester og indførelsen af digitale hjælpefunktioner i det primære sundhedsvæsen og på intensivafdelinger.
Rolondo Pérez forklarede, at formålet med de aktuelle investeringer er at udvikle cubanske produkter og teknologier, der er mere effektive i diagnostikken og terapien, og som gør det muligt for Cubas sundhedssystem at nå det niveau og den standard, der er i resten af verden.
Til forskel fra andre lande har Cuba den politiske vilje til og ønsker, at resultaterne af nyudvikling kommer hele befolkningen til gode, sagde Pérez.
Hovedårsagen til Cubas aktuelt ringe forsyninger af medicin og medicinsk teknologi er ifølge Pérez fortsat hverken manglende innovationsevne eller manglende investeringsvilje men derimod landets økonomiske begrænsninger, som bliver yderligere forværret af USA’s økonomiske blokade. Men Cuba har den teknologiske og menneskelige kapacitet til at tilfredsstille efterspørgslen fra landets sundhedsvæsen fremover, så det finansielle problem kan løses uden at true den medicinske og farmaceutiske industris fremtid, sagde han.
På et møde d. 10. januar med eksperter og forskere inden for sundhedsvæsenet roste præsident Miguel Díaz-Canel Cubas succes med at inddæmme covid-pandemien. Han sagde, at det var “et eksempel på det høje udviklings- og præstationsniveau på dette område”.
Pandemien har også demaskeret den nyliberalistiske tankegang, “vist kløften mellem rige og fattige lande og afsløret mange sundhedssystemers utilstrækkelighed i al deres brutalitet”. Pandemien har afsløret, at “selv om de rige lande baseret på et nyliberalistisk princip har alle penge i verden, så kunne de ikke løse problemet, fordi deres tilgang til pandemien er kommerciel”, sagde han.
På trods af USA’s blokade viste det sig, at Cubas system var overlegent i pandemien. Men det bør ikke foranledige nogen til at hvile på laurbærrene, sagde statschefen, for nu melder spørgsmålet sig: “Hvordan kan vi bruge det fremover? Hvordan kan vi bruge disse erfaringer til at vokse på andre områder? For vi har andre komplekse problemer.”
Som eksempel nævnte han fødevareforsyningen til befolkningen, miljøproblemer og den videnskabelige udvikling af landet. Det er udfordringer, “som vi også må tage fat på med videnskab og innovation”, erklærede Díaz-Canel.
Oversat af Dann Simonsen fra tysk
https://www.jungewelt.de/artikel/444057.gesundheit-und-sozialismus-sozialistische-versorgung.html
