“Det er et forsøg på at få os til at give op”

Om følgerne af USA’s blokade mod Cuba, international solidaritet og folkestyret på den socialistiske ø.

Samtale med Fernando González

Interview ved Volker Hermsdorf/jungeWelt

Først vil jeg ønske Dem tillykke med genvalget som medlem af den nye nationalforsamling, Cubas parlament. Hvad er efter Deres vurdering de største udfordringer i den 10. lovgivningsperiode i det parlament, som konstitueres d. 19. april?

Mange tak for lykønskningen med mit genvalg som medlem af Asamblea Nacional del Poder Popular. Valget fandt sted i en meget kompleks kontekst for landet og i en kompliceret økonomisk situation på grund af USA’s økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade og følgerne af den internationale økonomiske krise. Under disse vanskelige omstændigheder tror jeg, at vi har vundet en vigtig sejr med valgdeltagelsen på næsten 76 procent af de stemmeberettigede ved valget af de 470 foreslåede kandidater. Det ser jeg som et bevis på folkets støtte til revolutionen og til den politiske ledelse i landet. Nationalforsamlingens tiende lovgivningsperiode begynder d. 19. april, på årsdagen for vores sejr over invasionen i Svinebugten. Vi starter med at konstituere den nyvalgte nationalforsamling, der vil have en omfattende dagsorden med mange vigtige punkter på programmet. 

KORT OM FERNANDO GONZALEZ:

Hvilke punkter drejer det sig om?

På dagsordenen står tre punkter fast: I første omgang drejer det sig om at definere de mål og tiltag, der bidrager til at styrke økonomien. Det er den største udfordring, eftersom det er et komplekst spørgsmål, og vi er nødt til at stimulere væksten, øge dynamikken og fremme landets udvikling skridt for skridt. Disse bestræbelser skal foretages på baggrund af den amerikanske regerings intensive fjendskab, som skærper blokaden mod vores land og forsøget på at kvæle vores økonomi. Vi befinder os også midt i en international økonomisk krise, der rammer og begrænser os alle. 

Et andet hovedpunkt i den tiende lovgivningsperiode er den intensive dagsorden for lovgivningsarbejdet, der er blevet foreslået. Husk, at der blev vedtaget en ny forfatning i den niende lovgivningsperiode. Vedtagelsen af den nye grundlov betød, at det var nødvendigt at ændre næsten hele den cubanske lovgivning for at få den til at passe til den gældende forfatning. Og det nødvendiggjorde også helt nye love. De fleste lovforslag blev allerede drøftet og vedtaget i den nu afsluttede periode. Men processen kunne ikke fuldføres, og der er stadig en lang række lovforslag på dagsordenen, som skal debatteres og vedtages af den lovgivende forsamling.

Det tredje hovedpunkt er kontinuitet i behandlingen af de forslag og opgaver, som befolkning gav os kandidater ved valget, da vi besøgte de områder, hvor vi var opstillet. Det vil også dreje sig om at konsolidere arbejdsformen med permanent kontakt med befolkningen. Et af fokuspunkterne vil være at samarbejde med lokalbefolkningen om at finde løsninger på de lokale vanskeligheder og problemer og omsætte dem i praksis. 

Vestlige politikere og nogle medier påstår, at valget ikke kan have været demokratisk, fordi der ikke er andre partier i Cuba end Kommunistpartiet. Hvad siger De til den slags anklager?

Politikere og pressen i Vesten prøver tit at diskvalificere valgprocessen i Cuba. De påstår, at den ikke er demokratisk, fordi der kun er ét parti. Det er en ondsindet fremgangsmåde fra mange af disse politikeres og mediers side. Hos nogle skyldes denne holdning muligvis også en mangel på informationer og viden om, hvordan det cubanske valgsystem fungerer. Det er rigtigt, at der kun er ét parti i landet: Cubas Kommunistiske Parti. Vi har ikke brug for flere partier. Det er det cubanske folks parti. Det er det parti, der forener alle cubanere i kampen for vores lands uafhængighed og suverænitet imod en meget magtfuld modstander, som med alle midler prøver på at gøre os afhængige økonomisk og politisk, så vi ophører med at eksistere som nation. Tag som eksempel Puerto Rico.

Om et valg er demokratisk eller ej, afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange partier der deltager. I Cuba opstiller Kommunistpartiet ingen kandidater. Kandidaterne opstilles og vælges i valgkredsene. Det vil sige i de bydele og landsbyer, hvor de bor. Det er deres naboer, der foreslår dem, der kender dem, der ved, hvordan de lever, hvordan de opfører sig i samfundet, om de er ordentlige og troværdige og arbejder for revolutionen,  om de er seriøse eller ej, gode mennesker, der interesserer sig for de problemer, deres vælgere har. Det er ikke en proces, som partiet blander sig i. Enkeltpersoner har også ret til at foreslå sig selv som kandidater. Og i den proces behøver de ikke være være medlemmer af det Kommunistiske Parti. De kan være det, men det er ikke nødvendigt. I hver ny valgperiode er der også kollegaer i vores parlament, som ikke er medlemmer af et parti. I denne den tiende valgperiode er der for eksempel 12 ud de 470 parlamentsmedlemmer, der blev valgt d. 26. marts, der hverken er medlemmer af Kommunistpartiet eller af Kommunistisk Ungdomsforbund. Det svarer til 2,55 procent af medlemmerne af Nationalforsamlingen. 

I vestlige lande har vælgerne ingen indflydelse på opstillingen af kandidater til parlamentet. De kan kun vælge mellem kandidater, der blev udpeget af partier. Ifølge mange mennesker her i landet er det mere demokratisk. Hvad ville De sige til dem?

Jeg spørger mig selv, hvad der ville ske i de vestlige lande, hvor politikere diskvalificerer cubanske valg, hvis deres kandidater til parlamentet blev nomineret og valgt i den bydel, hvor de bor, uafhængigt af deres politiske tilhørsforhold. Og hvis disse kandidater, der blev opstillet direkte af befolkningen, altså af mennesker i lokalsamfundet og ikke af deres respektive partier, hvis disse kandidater så også var dem, der blev valgt til at repræsentere dem i det nationale parlament. Det er den måde, vi gør det på i Cuba. Vi mener, det er mere demokratisk på den måde. 

Ifølge den cubanske forfatning kan en kandidat i øvrigt fjernes fra posten, hvis vælgerne mener, at han eller hun ikke lever op til sit ansvar over for folket. Det er også påkrævet ved lov, at kandidaterne med jævne mellemrum informerer vælgerne om deres arbejde. 

Når folk kritiserer det cubanske valgsystem, fordi der kun er ét parti i Cuba, vil jeg også opfordre dem til at sætte sig ind i, hvordan valg foregår her i landet. I de allerfleste tilfælde ved de det ikke. De gentager bare en kliché, som de har fået ind i hovedet, fordi de ikke er vant til at analysere og se kritisk på de informationer, som de får via medierne. I andre tilfælde drejer det sig om personer, der er politisk forudindtaget. 

I slutningen af marts startede dette års Unblock Cuba-kampagne i Berlin. Hvilke følger af USA’s blokade lider den cubanske befolkning mest under for tiden?

Den amerikanske regerings 60 år lange økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade af Cuba har alvorlge konsekvenser for vores økonomi og på alle cubaneres dagligdag. Næsten 80 procent af landets nuværende befolkning har hele livet igennem lidt under følgerne af denne kriminelle politik. Den har forvoldt betydelige skader på vores internationalt anerkendte sundhedssystem. Vores hospitaler og klinikker mangler i vid udstrækning medicin og andet materiel for at kunne tage sig af befolkningen, sådan som det burde være tilfældet. Selv fremstillingen af den medicin, som vi selv producerer i Cuba, er afhængig af import -råvarer, som vi i mange tilfælde ikke kan købe. Hospitalernes udstyr nedslides, og det er meget vanskeligt og undertiden umuligt at erstatte det. Vi mangler også mindre komplicerede ting som rengøringsmidler til rengøring og desinficering af sygehusene. Der er børn med livstruende lidelser som kræft og hjerte-kar-sygdomme, der ikke kan få den rigtige behandling, fordi særlige medikamenter produceres i amerikanske laboratorier. Eller hvis de produceres i andre lande, så sker det med deltagelse af amerikanske medicinalfirmaer. 

Der er flaskehalse i vores handelsnetværk. De er meget alvorlige, fordi Cuba ikke er i stand til at importere eller producere forbrugsvarer, undertiden ikke engang livsvigtige varer. Vi er en åben økonomi, der er afhængig af importerede råstoffer og forarbejdede materialer for selv at kunne producere en stor del af de varer, som vores industri kan fremstille. Blokaden begrænser den indenlandske produktionskapacitet i betydelig grad, fordi vi ikke kan importere bearbejdede råvarer. Vores muligheder for at få kredit fra finansielle institutioner eller internationale banker er også stærkt begrænset. Det gør det meget vanskeligt at foretage de handeler, der er nødvendige for at få vores økonomi til at fungere effektivt. 

Ud over blokaden har Washington sat Cuba på en liste over lande, der støtter terrorisme. Hvad er begrundelsen?

Før daværende præsident Donald Trump forlod det Hvide Hus, satte han Cuba på USA’s liste over lande, som man anser for at støtte terrorisme. Det gjorde han uden at have nogen beviser og uden nogen begrundelse. Bare fordi han vidste, at et sådant skridt automatisk ville forhindre, at Cuba havde adgang til det internationale finanssystems institutioner. Og indtil videre har Joe Biden ikke ændret noget ved det. 

Også i Europa insinuerer nogle – ligesom i USA – at USA’s blokade ikke er hovedårsagen til de økonomiske problemer i Deres land. Hvad siger De til det?

Vores produktionskapacitet på elforsyningsområdet er stærkt begrænset, fordi vores kraftværker er meget gamle. Men det er også en af de ting, der skyldes, at den økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade gør det umuligt at udføre det nødvendige vedligeholdesarbejde i henhold til tidsplanerne. Det har ført til fejl og nedbrud i elproduktionssystemet på grund af funktionsfejl og har som bekendt gjort det nødvendigt at have planlagte strømafbrydelser, der er en ulempe for befolkningen og for industriens produktivitet. Det har været nødvendigt at standse produktionsanlæg for at mindske manglen på produceret strøm i forhold til efterspørgslen – især, men ikke kun, i spidsbelastningsperioder. 
Det er blot nogle af de følger, som blokaden har for vores land. Det ville overskride rammerne for dette interview, hvis jeg nævnte dem alle, for de rammer alle dele af vores liv. I hverdagen er vores befolkning hele tiden berørt af følgerne af denne kriminelle politik, som har til formål at få folk til at opgive deres stræben efter frihed og uafhængighed. Det er ganske enkelt et forsøg på at få det cubanske folk til at give op ved hjælp af udmattelse, fortvivlelse og permanent mangel på ressourcer. 

Den næste afstemning i FN’s generalforsamling om forslaget om at afslutte blokaden finder sted til efteråret. Hvilken betydning har FN-afstemningen for Cuba, selv om USA år efter år undlader at rette sig efter den?

Indtil nu har FN’s generalforsamling 30 gange og med overvældende majoritet vedtaget en resolution, der opfordrer USA’s regering til at standse blokadepolitikken mod Cuba. 2023 bliver bliver ikke nogen undtagelse fra denne regel. Det kan forventes, at resolutionen bliver vedtaget igen. Ikke desto mindre fastholder den amerikanske regering sin fjendtligtsindede og kriminelle politik. Det viser, at Washington ikke respekterer viljen hos det store flertal i det internationale samfund, inklusive USA’s vigtigste allierede. Men det viser også, at det er nødvendigt at omforme og demokratisere FN’s procedurer. Det giver ingen mening, at det store flertal af alle lande i verden er imod blokaden, når der ikke er nogen mekanisme til at føre denne vilje ud i livet, selv om den repræsenterer næsten alle nationer og dermed det store flertal af verdens befolkning. Vedtagelsen af den resolution, som Cuba præsenterer hvert år, og som med en detaljeret begrundelse opfordrer USA’s regering til at ophæve blokaden, er ikke desto mindre en politisk sejr for Cuba og en moralsk fordømmelse af den amerikanske regering. Resultatet af afstemningen viser, hvor isoleret USA er i forhold til resten af verden i dette spørgsmål. 

Det er desværre rigtigt, at USA med sin arrogante holdning ikke accepterer, hvad verden næsten enstemmig kræver. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at vi fortsætter med at øge bevidstheden overalt om blokadens kriminelle karakter, og at vi bruger alle legale muligheder i alle lande til at gøre det klart for de nationale regeringer, at deres årlige deltagelse i afstemningen ved FN’s generalforsamling ikke er nok. Det er nødvendigt, at disse nationer forsvarer deres suverænitet, som rammes af den ekstraterritoriale anvendelse af de forordninger, som blokaden mod Cuba består i. 

Det er første gang, De besøger Tyskland. Hvilket indtryk har de fået i løbet af Deres korte besøg?

Ja, det er faktisk første gang, jeg har haft mulighed for at besøge Tyskland. Vi har i flere år arbejdet på at besøge dette land, hvor vi har så mange gode venner. Men i lang tid kom først de nærmere omstændigheder omkring vores arbejde og derefter covid-19-pandemien i vejen. Jeg takker de tyske solidaritetsorganisationer og alle vores venner for den indsats, de har ydet, så jeg endelig kunne møde dem. 

Tyskland har et højt økonomisk udviklingsniveau med hårdtarbejdende, flittige og gode mennesker, og med meget smukke lokaliteter. Der er organisationer i Tyskland, som har kæmpet for solidaritet med Cuba i mange år, og der er et meget effektivt Cuba-solildaritetsnetværk, der arbejder effektivt og giver det cubanske folk vigtig politisk støtte i vores kampe. 

Mange mennesker i Tyskland forsvarer cubanernes ret til at leve i et frit, uafhængigt og suverænt land, og de afviser den amerikanske blokade kategorisk. Der er også politiske organisationer i Tyskland, der forstår de vanskelige betingelser, som USA på uretfærdig vis udsætter Cuba for. Nogle af dem er mere enige i forskellige sager, end andre er, men disse forskelle er ikke noget, der forhindrer relationerne eller arbejdet. Jeg vender tilbage til Cuba i visheden om, at solidaritetsgrupperne her i Tyskland vil fortsætte deres engagement, og at de har viljen til at fortsætte det meget effektive arbejde for at støtte vores folks bestræbelser.