Cubas præsident: Tale i FN’s Generalforsamling

Díaz-Canel i FN: “Det vil altid være en ære at kæmpe for retfærdighed”. Den cubanske præsident, Miguel Diaz-Canel Bermúdez, holdt tirsdag en omfattende, tale ved FNs 78. Generalforsamling. Han talte både som repræsentant for Cuba og som repræsentant for de 134 lande samlet i G-77, der netop i sidste weekend holdt topmøde i Havanna, da Cuba pt har formandsskabet i gruppen.

Her bringes uddrag fra Diaz-Canels tale i FN fra tirsdag den 19. september 2023

Bearbejdning og oversættelse Henrik Thejl, 22. september 2023

“Jeg bringer til denne forsamling Sydens stemme, de ‘udnyttede og udskældtes’ stemme, som Che Guevara sagde her i samme sal for næsten 60 år siden.” Lyt til talen her.

Diaz-Canel talte om “forskellige folk med fælles problemer. Vi har netop bekræftet det i Havanna, hvor vi havde æren af at være vært for topmødet for ledere og andre højtstående repræsentanter for G-77 landene + Kina – den mest repræsentative, brede og mangfoldige gruppe af nationer, der findes på den multilaterale sfære.”

“I to dage, praktisk talt uden hvile, hævede mere end 100 repræsentanter for de 134 nationer, som G-77 gruppen består af, deres stemmer for at kræve forandringer, der ikke længere kan udskydes i denne uretfærdige, irrationelle og udnyttende internationale økonomiske orden, som år efter år er bliver forværret. Ændringer af de enorme uligheder mellem et mindretal af højt udviklede nationer og et flertal, der ikke kan komme udover eufemismen ‘udviklingsnationer’….I dagens turbulente verden oplever [udviklingslandene; red] sig viklet ind i et virvar af globale kriser, hvor fattigdommen og sult i stigende grad forværres”.

Sydens nationer blev i sin tid samlet (i G77-gruppen; red.) ud fra behovet om forandring, men også med den uundgåelige udfordring og vilje til i mere end et halvt århundrede at transformere den internationale orden, som udover at være eksklusiv og irrationel, er uholdbar og ubæredygtig… Kun syv år fra den deadline, der er sat for opfyldelse af ​​FN’s 2030-mål, er udsigterne nedslående… Med det nuværende tempo vil ingen af ​​de 17 mål for bæredygtig udvikling blive nået, og mere end halvdelen af ​​alle 169 aftalte mål vil ikke blive opfyldt.”

Med reference til Cubas tidligere leder, Fidel Castro, påpegede den nuværende cubanske præsident: “Her i dette 21. århundrede er det en skændsel for menneskeheden, at næsten 800 millioner mennesker lider af sult på en planet, der producerer nok til at brødføde alle; og at i en tid med viden og en accelererende udvikling af informations- og kommunikationsteknologier, da kan mere end 760 millioner mennesker, 2/3 af dem kvinder, ikke læse eller skrive.

Vi tigger hverken om almisser eller om tjenester

“Udviklingslandenes indsats er ikke nok til at gennemføre 2030-dagsordenen. De skal understøttes med konkrete tiltag som adgang til markeder, finansiering under retfærdige vilkår, teknologioverførsel og nord-syd-samarbejde”, men efter at have slået dette fast, understregede præsidenten, at udviklingslandene ”beder ikke om almisser eller tigger om tjenester.”

“G77 kræver rettigheder og vil fortsætte med at kræve dybtgående transformation af den nuværende internationale finansielle orden, fordi den er dybt uretfærdig, anakronistisk og dysfunktionel. Den var designet til at drage fordel af sydens ressourcer, fastholde et system af dominans, med øget underudvikling til følge og reproduktion af en moderne udgave af kolonialisme.”

”Vi har brug for og efterspørger finansielle institutioner, hvor vores lande har reel beslutningskapacitet og adgang til finansiering,” og præsidenten understregede, at en rekapitalisering af de multilaterale udviklingsbanker er tvingende nødvendig for radikalt at forbedre deres udlånsbetingelser og tilfredsstille Sydens finansielle behov.

Et nødvendigt spørgsmål

Den cubanske præsident omdelte på mødet materiale, der giver en idé om verdens nuværende tilstand: F.eks. opfylder de færreste rige lande deres forpligtelse til at bidrage med mindst 0,7 % af deres bruttonationalprodukt til officiel udviklingsbistand, medens Sydens nationer bruger op til 14 % af deres indkomst på alene at betale renter på udlandsgæld.

”De fleste G77-nationer er tvunget til at allokere flere ressourcer til gældsbetjening end til investeringer i sundhed eller uddannelse. Hvilken bæredygtig udvikling kan opnås med den løkke om halsen på os”, spurgte Diaz-Canel og fortsatte: ”G77-Gruppen gentager i dag sin opfordring til offentlige, multilaterale og private kreditorer om at refinansiere gælden gennem kreditgarantier, lavere renter og længere løbetid.”

At menneskeheden er truet er ingen hemmelighed.

I forhold til klimaændringer i verden, udtrykte den cubanske præsident, at “ingen fornuftig person nægter, at klimaændringer truer alles overlevelse med uigenkaldelige konsekvenser… Det er heller ingen hemmelighed, at de, der har mindst indflydelse på klimakrisen, er dem, der lider mest under dens virkninger, især de små ø-samfund. I mellemtiden unddrager industrialiserede lande, de glubske ressource-rovdyr, sig deres store ansvar og undlader at overholde deres forpligtelser i henhold til rammekonventionen om klimaændringer og Paris-aftalen.”

“For blot at nævne ét eksempel er det dybt skuffende, at målet om at betale ikke mindre end 100 milliarder dollars om året til klimafinansiering frem til 2020 aldrig er blevet opfyldt”.

G-77 opfordrer til et topmøde for Sydens ledere, til afholdelse den 2. december i forbindelse med COP28, i Dubai. Dette initiativ vil være et enestående rum for G-77 gruppen til at formulere holdninger på højeste niveau i forbindelse med klimaforhandlinger.

“COP 28 vil vise, om der ud over talerne er reel politisk vilje fra de rige landes side til at nå frem til de nødvendige aftaler, der kræves i denne sag.”

Senere i sin tale sagde præsidenten:

“Cuba giver ikke efter i sine bestræbelser på at øge G-77’s potentiale, indflydelse og lederskab. Vores gruppe har meget at bidrage med til multilateralisme, stabilitet, retfærdighed og rationalitet – noget som verden kræver i dag.”

Misbruget af de magtfulde

”Til alle de problemer og udfordringer, der kendetegner virkeligheden i vores nationer, føjes ensidige tvangsforanstaltninger, eufemistisk kaldet sanktioner, som er blevet praksis for magtfulde stater, der søger at optræde som universelle dommere. De svækker og ødelægger suveræne staters økonomier med henblik på at isolere og undertvinge dem”.

Derfor fordømte præsident Díaz-Canel de stater, der sætter standarden og straffer dem, der vælger at afvige fra den.

”Cuba”, sagde han, ”er ikke den første suveræne stat, mod hvilken foranstaltninger af denne art er blevet iværksat, men det er den, der har udholdt [sanktioner] i længst tid. Men på trods af globale fordømmelse [af sanktionerne mod Cuba], der udtrykkes næsten enstemmigt i FN’s Generalforsamling hvert år …, bliver den respektløst ignoreret af regeringen for den største økonomiske, finansielle og militære magt i verden…. Presset for at isolere og svække økonomier og suveræne stater, påvirker i dag også lande som Venezuela, Nicaragua, og det har været baggrunden for invasioner og kup i ’ikke-venligtstemte’ regeringer i Mellemøsten.”

Cuba fordømmer

Præsidenten mindede om, at han for fem år siden talte fra det samme talerstol, hvor de tidligere ledere af den cubanske revolution, Fidel og Raúl Castro Ruz, også har stået “for at klargøre Cubas forhåbning om fred og retfærdighed for en lille øgruppe (altså Cuba; red), der har gjort modstand og vil gøre modstand med historisk værdighed, mod og ubrydelige fasthed.”

“Men jeg kan ikke komme til dette verdensforum uden endnu en gang at fortælle, at Cuba i 60 år har lidt under en kvælende økonomisk blokade, som er designet til at skade landets indkomst og levestandard, med konstant mangel på fødevare, medicin og andre basale forsyninger alene med det formål at begrænse landets udviklingspotentiale… Det er essensen i og formålene med den økonomisk tvangspolitik, som USA’s regering udøver mod Cuba, i strid med international lov og FN-pagten.”

“Der er ikke en eneste handling fra Cubas side, som vil skade USA, ejheller skade dets økonomi, dets kommercielle aktiviteter eller dets sociale struktur…. Der er ingen handling fra Cubas side, der truer USA’s uafhængighed eller dets nationale sikkerhed, eller som underminerer dets suveræne rettigheder, blander sig i dets interne anliggender, eller påvirker dets folks velfærd. USA’s adfærd [overfor Cuba] er derfor absolut ensidig og uberettiget.”

“Det cubanske folk gør modstand, og på kreativ vis vinder de hver dag i denne hensynsløse økonomiske krig, som midt i pandemien opportunistisk blev eskaleret til en endnu mere ekstrem, grusom og umenneskelig dimension. Effekterne er brutale.”

Den cubanske præsident fordømte, at den amerikanske regering pressede virksomheder til ikke at levere medicinske ilt- og lungerespiratorer, der var nødvendige i Cuba for at klare COVID-19 pandemiens højdepunkt: “Vores videnskabsmænd skabte derfor [COVID-]vacciner og udviklede respiratorer, som reddede landet, og vi stillede alt dette til rådighed for andre lande i verden.”

Diaz-Canel fordømte, at “Washington og Florida med ondskab og kirurgisk præcision har beregnet, hvordan de kan påføre de cubanske familier størst mulig skade.”

Detaljer om en kvælning

“USA forfølger og har forsøgt at forhindre forsyninger af brændstof til vores land, en handling der burde være utænkelig i fredstid.”

Således indledte præsidenten en liste over katastrofale handlinger, hvormed USA har skabt en krig, der går ud over alle tænkelige grænser.

“I en globaliseret verden er det ikke kun absurd, men kriminelt, at forbyde adgang til teknologier, herunder medicinsk udstyr, der har mere end 10 % amerikanske komponenter.” (10 % er blokadelovens grænse for, hvad der kan eksporteres til Cuba fra et hvilket som helst land i verden; red.)

USA har igennem mange år forsøgt at forhindre Cuba i at sende lægesmissioner ud til forskellige udviklingslande ved at true med afbrydelse US-støtte til de pågældende lande, hvis de tog imod hjælp fra Cuba: “Handlinger mod medicinsk samarbejde, som Cuba yder i adskillige nationer, er skammelige. De går så langt som til åbent at true suveræne regeringer fra at anmode om hjælp [fra Cuba].”

“USA fratager sine borgere retten til at rejse til Cuba og bryder sin egen forfatning.”

“Stramningen af ​​blokaden påvirker de høje migrationsstrømme, der er blevet registreret i vores land i de seneste år, hvilket repræsenterer en smertefuld omkostning for cubanske familier og har negative demografiske og økonomiske konsekvenser for Cuba.”

Den cubanske præsident påpegede at “USA’s regering lyver og gør enorm skade på internationale bestræbelser på at bekæmpe terrorisme, når USA uden grundlag herfor anklager Cuba for at være sponsorland for terrorisme”. Det er at vende tingene på hovedet.

“Under dække af vilkårlige og svigagtige anklager tvinger de hundredvis af bank- og finansielle enheder i hele verden til at vælge mellem at fortsætte deres forbindelser med USA eller at bevare deres bånd til Cuba.”

“Vores land lider under en reel belejring, en grusom og tavs ekstraterritorial økonomisk krig. Den er ledsaget af et magtfuldt politisk maskineri af destabilisering, med millioner af dollars bevilget af den amerikanske kongres, for at eksponere manglerne, som er forårsaget af blokaden og underminere landets forfatningsmæssige orden og borgernes ro.”

“På trods af jeres regerings fjendtlighed vil vi fortsætte med at bygge broer til befolkningen i USA, som vi gør med alle verdens mennesker… Vi vil i stigende grad styrke båndene til cubanske emigranter i ethvert hjørne af planeten.”

I menneskets navn

“Fremme og beskyttelse af menneskerettigheder er et fælles ideal, som kræver en ægte ånd af respekt og konstruktiv dialog mellem stater”

“Men 75 år efter vedtagelsen af ​​Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, er virkeligheden desværre meget anderledes. Dette begreb er blevet et politisk våben for magtfulde nationer, der søger at underkaste uafhængige nationer – hovedsageligt fra syd – deres geopolitiske interesser… Intet land er fritaget for udfordringer, ligesom intet land har autoritet til at betragte sig selv som forbillede med hensyn til menneskerettigheder og derved stigmatisere andre modeller, kulturer eller suveræne stater”

“Vi forsvarer dialog og samarbejde som effektive måder til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne uden politisering eller selektivitet, uden anvendelse af dobbeltstandarder, betingelser eller pres”

“Vi takker på forhånd for tilliden fra de lande, der allerede har givet os deres værdifulde støtte.”

“Vi vil fortsætte vores transformative proces i søgen efter veje ud af USA-imperialismen belejring af Cuba og kæmpe for måder at opnå velstand med henblik på social retfærdighed, som vort folk fortjener.”

“I den indsats vil vi aldrig opgive retten til at forsvare os selv.”

Den cubanske præsident afsluttede sine ord med at “udsende en invitation til alle om at arbejde for at overvinde forskelle og forenede møde fælles udfordringer med en følelse af, at det haster!”

“For at opnå dette er De Forenede Nationer og denne Generalforsamling, selv med deres begrænsninger, det mest magtfulde instrument til vores rådighed.”

“Cuba vil altid forsvare multilateralisme og fremme fred og bæredygtig udvikling for alle. Det vil altid være en ære at kæmpe for retfærdighed, dele vanskelighederne og udfordringerne med befolkningen i Syden – villige til at ændre historien,” understregede præsident Díaz-Canel Bermúdez.

KIlder: aviserne Granma og Trabajadores