Cuba – kvinder og 8.marts

Revolutionen i Cuba i 1959 blev også en revolution for den cubanske kvinde. Allerede i 1960 blev kvindebevægelsen Federación de Mujeres Cubanas (FMC) grundlagt, og dens hovedformål var at inkorporere den cubanske kvinde i samfundet.

Af Henrik Thejl Hansen i Cuba

Jagtvej 69 var i august 1910 rammen om den første Kvindernes Internationale Kampdag. Vigtigste hovedpunkter var kvinders stemme- og valgret, kampen for omsorg af mødre og børn samt at styrke dert internationale samarbejde mellem socialistiske kvinder. Disse kampe skal naturligvis ses i forhold til den tid og de omstændigheder, som grundlæggelse af kampdagen foregik i. I Danmark fik kvinderne eksempelvis først stemmeret i i 1915, i Frankrig 1944, og i Schweiz blev kvinders stemmeret først fuldt implementeret i 1990.

Mærkedagens socialistiske karakter fik naturligvis det europæiske borgerskabs kvinder til at afstå fra at deltage. I mange år lå bevægelsen stille hen, men dels med FN’s Menneskerettigheder i ryggen, samt ungdomsoprørets kritiske holdning til samfund og autoriteter – der styrkedes kraftigt af USA’s massakre på den vietnamesiske befolkning ud fra en tanke om, at der KUN findes en sandhed: Den liberale filosofi – dukkede kampdagen atter op til overfladen med 1970’ernes rødstrømpebevægelse, og i 1975 vedtog FN at gøre Kvindernes Internationale Kampdag officiel.

For Cubas vedkommende er det først i 1934, at kvinder får stemmeret. På dette tidspunkt eksisterede der ikke nogen former for beskyttelse af kvinder og børn i Cuba. I det hele taget var det meget få kvinder, der arbejdede på dette tidspunkt. Cuba var afhængig af sukkerindustri, og ligesom så mange andre steder i Latinamerika var jordene ejet af få personer. Sukkerindustri betyder, at man høster én gang om året, og når jordene var ryddet for sukker måtte de jordløse bønder flytte videre til nye gårde for at høste. På landet levede mange derfor en nomade tilværelse, hvor kvindernes arbejde var at passe børnene. Man levede i meget dårlige boliger, og da man flyttede fra ét sted til et andet kunne børnene ikke gå i skole, hvorfor der også var høj grad af analfabetisme på landet. Udenfor sukkerhøstsæsonen (maj til november) var indtægterne lave, kriminaliteten steg, og mange kvinder så sig nødsaget til at tjene penge som prostituerede for at skaffe penge til familien. Amerikanske turister tog til Cuba og udnyttede den skrøbelige økonomiske situation for mange cubanske familier.

Revolutionen i Cuba blev et opgør med ulighed og diskrimination. Det medførte i første omgang en radikal omfordeling, der resulterede i en konflikt med ikke mindst USA, der havde sat sig på store dele af den cubanske industri og landbrug, samt udnyttede den billige arbejdskraft i landet og den deraf medfølgende prostitution, som mange fattige familier var tvunget ud i. Revolutionen ville gøre op med dette koloniale magtforhold, og som så mange andre steder i verden på det tidspunkt søgte man efter alternative samfundsmodeller, der kunne skabe mere ligelige fordeling og forhindre undertrykkelse fra dominerende elitegrupper.

Revolutionen i Cuba i 1959 blev derfor også en revolution for den cubanske kvinde. Allerede i 1960 blev kvindebevægelsen Federación de Mujeres Cubanas (FMC) grundlagt, og dens hovedformål var at inkorporere den cubanske kvinde i samfundet. Med Vilma Espin – rigmandsdatter af en jurist, der arbejdede for Bacardí imperiet i Cuba i 50’erne, og som havde tilsluttet sig Fidels oprørshær i kampen mod den US-støttede kupmager Batista – fik FMC hurtig betydning for den cubanske kvindes integrering i studie- og arbejdsmiljø. Det var i høj grad FMC’s fortjeneste, at kvinder fik en forfatningssikret barselsorlov med løn på et år; der blev oprettet gratis børneinstitutioner i hele landet, så børn kunne passes medens begge forældre var på arbejde. Ligeledes blev der allerede i 1975 indskrevet i den nye cubanske forfatning: ”lige løn for lige arbejde”.

FMC arbejder tæt sammen med forskellige andre sociale organisationer og ministerier for at sikre kvinders vilkår samt kæmpe imod diskrimination på arbejdspladser. Samtidig arbejder organisationen også for at forbedre forholdene for udsatte familier i forbindelse med skilsmisser, alkoholisme og vold i familierne. Her samarbejder de i nærmiljøerne med psykologer, pædagoger og socialarbejdere for at yde optimal støtte til de respektive personer.

Cuba var i 2022 det land i verden med næstflest kvinder i det nationale parlament, helt præcist 53,4%. Kvinder repræsenterer næsten 70% i sundhedssektoren samt 53% indenfor videnskab, innovation og teknologi.

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag, men Cubas kamp for lighed handler ikke kun om kvinders kamp. Den handler om et konstant opgør med alle former for uligheder og diskrimination og ikke mindst kampen mod denne uretfærdige verdensorden, hvor USA tromler alle andre lande, som ikke indfinder sig under PAX AMERICANA. Alle midler tages i brug: Direkte interventioner eller indirekte interventioner. Cuba lider specielt under USA’s økonomiske og finansielle sanktioner, hvor andre lande risikerer US-sanktioner, hvis de samhandler med Cuba eller laver bankoverførsler til og fra Cuba. Samtidig gøres brug af psykologisk krigsførsel, hvor medier og SoMe fyldes med Fakenews eller stærkt forvrængede historier af virkeligheden i landet. Det svækker den cubanske økonomi gevaldigt i disse år, og det påvirker og skader det sociale liv i Cuba, herunder kvinders tilkæmpede rettigheder og udvikling!