USA – ikke Cuba – burde være på USA’s liste over terror-eksporterende lande

Tidligere FN-ekspert Alfred deZayas skriver om de unilaterale sanktioner, USA bruger for at få sin vilje
[overfor andre lande]:

I det amerikanske udenrigsministeriums værktøjskasse bruges unilaterale sanktioner til at afpresse, mobbe
og intimidere stater, der ikke uden videre accepterer amerikansk hegemoni. Ved at placere et land på USA’s
liste over lande, der sponsorerer terrorisme, forsøger de at give en falsk legitimitet til de ensidige
sanktioner mod de pågældende stater.
Unilaterale sanktioner er ikke “sanktioner”, fordi USA ikke har nogen juridisk eller moralsk ret til at
sanktionere eller “straffe” andre stater. De amerikanske sanktioner opfylder heller ikke de juridiske
kriterier for at blive betragtet som “repressalier” eller “modforanstaltninger” i henhold til International Law
Commission’s Code of State Responsibility. Sanktionerne udgør en magtanvendelse, der er forbudt i
henhold til artikel 2.4 i FN-pagten, og de overtræder en lang række internationale traktater og
grundlæggende principper i folkeretten, herunder staternes suveræne ligestilling, folks selvbestemmelse,
frihed til handel og sejlads. De forårsager økonomisk kaos og humanitære kriser, der kan udgøre
forbrydelser mod menneskeheden i henhold til artikel 7 i Rom-statutten. Sanktionerne dræber.
I årtier har FN’s Generalforsamling og FN’s Menneskerettighedsråd vedtaget årlige resolutioner, der
fordømmer indførelsen af ensidige sanktioner som uforenelig med FN-pagten, ifølge hvilken de eneste
juridiske sanktioner er dem, som Sikkerhedsrådet har pålagt under kapitel VII [i FN-pagten]. USA’s
kommercielle og finansielle “embargo” mod Cuba er blevet fordømt af generalforsamlingen i 31
resolutioner, som USA har overtrådt og fortsat overtræder. Langt fra at fjerne sanktionerne, har USA
forværret blokaden mod Cuba. På trods af det drakoniske regime, som Cuba har måtte modstå de sidste 64
år, har de ensidige sanktioner ikke formået at producere den ønskede effekt om regimeskifte [i Cuba]. På
grund af USA’s systematiske misbrug af vetoretten i Sikkerhedsrådet fortsætter USA med at overtræde
international lov med fuldstændig straffrihed.
Den første liste over lande, der angiveligt sponsorerede terrorisme, blev udsendt i 1979. Listen omfattede
oprindeligt Irak, Libyen, Syd Yemen (opløst i 1990), Sudan og Syrien. Cuba blev føjet til listen i 1982 under
Ronald Reagans præsidentperiode. Fra 2024 består listen af Cuba, Iran, Nordkorea og Syrien, alle lande,
der er målrettet af det amerikanske regimeskifteprogram. Lande, som er fjernet fra listen, er Irak, Libyen,
Syd Yemen og Sudan. Det amerikanske udenrigsministerium vedligeholder listen i henhold til § 1754 i
National Defense Authorization Act, Arms Export Control Act og Foreign Assistance Act.
Mange lande har opfordret til, at Cuba fjernes fra listen over statssponsorer af terrorisme, og den 15. maj
2024 blev Cuba fjernet fra en separat US-liste over lande, der “ikke samarbejder fuldt ud” med USA i
kampen mod terrorisme . Dette er dog IKKE det samme som at blive fjernet fra listen af “statssponsor af
terrorisme”, som har været og stadig bruges som påskud for [USA’s] unilaterale sanktioner.
Det lyder usammenhængende, og det er det! Den cubanske udenrigsminister Bruno Rodriguez tweetede
for nylig: “Den amerikanske regerings udmelding er et begrænset skridt i den rigtige retning. Denne
beslutning ændrer på ingen måde blokaden, den falske placering af Cuba som statssponsor for terrorisme
eller de fleste af Trumps indførelse af ’maksimalt pres sanktioner’, som påvirker alle i det cubanske
samfund.” Den 15. juni 2024 udsendte Den Alliancefri Bevægelse, Gruppen af 77 og Kina en erklæring, der
opfordrede til øjeblikkelig fjernelse af Cuba [fra statssponsorer af terrorisme] og krævede yderligere en
ende på de ensidige sanktioner rettet mod den cubanske befolkning. Udtalelsen fordømte, at Cubas
optagelse på terrorlisten manglede faktuelt, juridisk og moralsk grundlag.
At den amerikanske liste er vilkårlig er indlysende for alle. Tilfældigvis er ingen af USA’s’ allierede og venner
på listen. USA er selv en stor sponsor og udøver af terrorisme, som vi ved fra mange whistleblowere, fra
CIA’s arbejde og afsløringer foran den amerikanske kongres. USA har støttet israelsk terrorisme siden
landets begyndelse i 1946-48. Man kan uden frygt for modsigelse sige, at Israel blev født i terrorisme: Det
vilkårlige drab udført af den zionistiske paramilitære gruppe, Nakba, terroriseringen af den palæstinensiske
befolkning i det tidligere britiske mandat, terrorbombningen af King David Hotel den 22. juli 1946, samt
zionistiske ekstremisters mordet på FN’s Sikkerhedsrådsmægler, Greve Folke Bernadotte, den 17.
september 1948, en terrorhandling, der i 1949 blev genstand for en rådgivende udtalelse fra Den
Internationale Domstol mv.
I dag er vi vidne til et igangværende folkedrab på det palæstinensiske folk på trods af FN’s Sikkerhedsråds
resolution 242, relevante resolutioner fra Generalforsamlingen og Menneskerettighedsrådet, ICJ’s
rådgivende udtalelse af 9. juli 2004 og de tre separate afgørelser om “foreløbige foranstaltninger”, som ICJ
udstedte i januar, marts og maj 2024 i forbindelse med folkedrabssagen, anlagt af Sydafrika mod Israel i
henhold til artikel 9 i folkedrabskonventionen af 1948.
Faktisk har USA været hovedsponsor for israelsk terrorisme mod palæstinensere siden 1946 og har ydet
militær, politisk, økonomisk, finansiel, teknisk og propagandistisk støtte, hvilket gør USA medskyldig i det
israelske folkemord, i overensstemmelse med artikel III e i folkedrabskonventionen af 1948. Lande, der har
bedt om at slutte sig til Sydafrika i dets ICJ-sag mod Israel, omfatter Belgien, Chile, Colombia, Cuba,
Egypten, Irland, Libyen, Maldiverne, Mexico, Nicaragua, Palæstina, Spanien og Tyrkiet. Blandt de lande, der
har fordømt Israel som statssponsor af terrorisme, er Bolivia, Iran, Libanon, Saudi-Arabien, Syrien, Tyrkiet
og Yemen.
USA har været en aktiv sponsor for terrorisme i Latinamerika, Afrika og Asien, deltaget i omstyrtning af
utallige regeringer i Latinamerika, Afrika og Asien, støttet militærjuntaer, der terroriserede deres egen
befolkning, organiseret og finansieret “farverevolutioner” i Europa at installeret pro-amerikanske
regeringer i de tidligere sovjetrepublikker, herunder Ukraine og Georgien. I oktober 1965 støttede USA
statskuppet mod lederen af den indonesiske uafhængighedsbevægelse, præsident Sukarno, og indførte
Suharto-folkemordsregimet, som gennemførte omfattende drab og udrensninger, der kan kostet op imod 1
million myrdede ofre. I løbet af 1970’erne, 80’erne og 90’erne støttede USA Miami-baserede terrorceller,
der udførte bombeangreb og andre terrorhandlinger i Cuba. USA gav et fristed til den cubanske terrorist
Luis Posada Carriles, en CIA-agent, som var ansvarlig for bombningen af Cubana Airlines Flight 455 den 6.
oktober 1975, hvor 73 civile blev dræbt. Posada indrømmede senere at være ansvarlig for en række
bombeattentater i 1997 rettet mod fashionable cubanske hoteller og natklubber. Posada blev beskyttet af
USA og døde i Miami, Florida, i 2018, 90 år gammel.
I løbet af 1980’erne finansierede USA terrorgrupper i Nicaragua (“kontras”), som brugte terrormetoder
mod Daniel Ortegas regering. I 1980’erne finansierede USA også terrorgrupper i Afghanistan for at
imødegå den sovjetiske invasion af Afghanistan. USA’s involvering i radikale islamistiske grupper er
uendelig.
Hvorfor blev Cuba nogensinde sat på listen over statssponsorer af terrorisme?
Udenrigsministeriet forsøger at forklare det med Cubas støtte til nationale befrielsesbevægelser i Afrika og
Latinamerika. Nationale befrielsesbevægelser anerkendes dog som legitime i utallige FN-resolutioner, for
eksempel Resolution 2625, som slår fast, at “I deres bestræbelser på at udøve deres ret til
selvbestemmelse har folk ret til at søge og modtage støtte i overensstemmelse med chartrets formål og
principper.” Nationale befrielsesbevægelser har fået bred anerkendelse fra det internationale samfund og
må ikke stemples som “terrorister”.
Artikel I, stk. 4, i den første tillægsprotokol fra 1977 til Genève-konventionerne giver faktisk beskyttelse til
medlemmer af nationale befrielsesbevægelser, herunder “væbnede konflikter, hvor folk kæmper mod
kolonistyrer og fremmed besættelse og mod racistiske regimer i udøvelsen af deres ret til at
selvbestemmelse som fastsat i De Forenede Nationers pagt og i erklæringen om folkerettens principper
vedrørende venskabelige forbindelser og samarbejde mellem stater i overensstemmelse med De Forenede
Nationers pagt.”
Den 14. april 2015 meddelte præsident Barack Obama, at Cuba ville blive fjernet fra listen. Men den 12.
januar 2021 satte daværende udenrigsminister Mike Pompeo, som hævdede, at Cuba “gentagne gange har
støttet internationale terrorhandlinger” ved at give et fristed til amerikanske flygtninge og colombianske
oprørsledere, Cuba tilbage på listen. Lyder det hyklerisk?
I en meddelelse til FN’s kontor for juridiske anliggender bemærkede Cuba, at landet havde kodificeret
kampen mod terrorisme i sin forfatning fra 2019: “I Cubas nye forfatning, som blev vedtaget ved
folkeafstemning den 24. februar 2019 efter en forfatningsproces. reform og bred folkelig høring blev Cubas
engagement i kampen mod terrorisme ophøjet til forfatningsmæssig status. I artikel 16.l i kapitel II, som
omhandler internationale relationer, hedder det, at: Republikken Cuba … “afviser og fordømmer terrorisme
i alle dens former og udtryk, især statsterrorisme”. Denne beslutning bekræfter Cubas langvarige afvisning
og fordømmelse af alle handlinger, metoder og praksisser inden for terrorisme i alle dens former og
manifestationer, herunder når stater er direkte eller indirekte involveret, af nogen, mod hvem som helst og
hvor som helst, uanset motiv. I en retfærdig beslutning truffet i 2015 blev vores land, som har været offer
for hundredvis af terrorhandlinger, der har kostet 3.478 mennesker livet og deaktiveret yderligere 2.099,
fjernet fra listen over statssponsorer af international terrorisme, en ensidig mekanisme. som landet aldrig
skulle have været inkluderet i. Terrorisme er fortsat en alvorlig udfordring for det internationale samfund.
Vi vil derfor gerne gentage, at det er FN’s pligt at tage den førende rolle i det internationale arbejde mod
terror.”
Det er på tide, at USA afskaffer sin vilkårlige og imperialistiske liste over “lande, der sponsorerer
terrorisme” og ophæver alle unilaterale sanktioner, der har været baseret på denne politiske og
ærekrænkende betegnelse. I sidste ende er listen en fupnummer foreviget af amerikansk propaganda, en
fupnummer, som det globale flertal i Latinamerika, Afrika og Asien ikke længere er villige til at acceptere.
USA har uretfærdigt anklaget Cuba for at yde støtte til de revolutionære væbnede styrker i Colombia
(FARC), som havde et legitimt mål om national befrielse mod diktatoriske, korrupte og gennemgribende
udemokratiske regeringer underordnet USA Cubanske hoteller og natklubber. Posada blev beskyttet af USA
og døde i Miami, Florida, i 2018, 90 år gammel.
Redigeret udgave af Alfred deZayas artikel The US List of Countries Allegedly Sponsors of Terrorism: Another
Imperialistic Scam