Cuba rejsetipsRejser

Cuba rejsetips: Internet og telefon for turister

Cubafareren Søren deler disse oplysninger med interesserede.

Det er dyrt at bruge sin danske mobiltelefon på Cuba – op til 24 kr/minut og 4 kr. pr. Sms.
Husk at slå roaming fra inden du lander. For kommer du uden at tænke over det på det Cubanske mobilnet, så suger det hurtigt for 200-400kr data uden at du opdager det.

For at komme på internettet har du to muligheder.
Den ene er at købe tid til wifi hot-spots på hoteller og i parker. Adgang koster 1CUC pr. time – du kan købe kort med 1 time eller 5 timers adgang.
Den anden mulighed er mobilt internet. Det kræver et Cubansk SIM-kort og det kan turister sagtens købe i Etecsa butikkerne. Man skal bare have pas med. Er man bare mere end 1 uge på Cuba kan det anbefales. For med mobilt internet kan man ikke alene ringe lokalt, men også hjem til familie og venner med WhatsApp, IMO – SkypeOut og andre udbydere af internettelefoni. Samtidig fungerer det mobile internet langt bedre end alternativet med wifi adgang i parkerne og et Etecsa skrabekort. Er man flere afsted, så laver man et wifi hotspot på den mobiltelefon, der har det Cubanske SIM kort. Så kan alle sidde og checke mails, Facebook, læse nyheder etc. i ro og mag hjemme i lejligheden, på stranden eller hvor man nu er.

Bruger du Etecsa kortet, så afregnes der efter den tid du er koblet op. Bruger du mobilt internet afregnes efter hvor meget data du bruger – prisen er pt. 20CUC for 2,5GB – og man kan ikke sætte mindre end 20CUC ind på sin konto. Husk at hvis du har apps der bruger meget data – f.eks. Facebook, så slå appéns adgang til internettet fra mens du er på Cuba.