ALBA-samarbejdet lever og giver håb
De 10 lande i Latinamerika, som er med i ALBA-samarbejdet, har i december holdt alliancens 20 topmøde. Det blev afholdt i Cuba og sluterklæringen vidner om at ALBA-samarbejdet lever og styrkes igen efter en årrække, med en vis svækkelse.
ALBA-samarbejdet blev indledt i 2004 på initiativ af Cubas og Venezuelas daværende præsidenter Fidel Castro og Hugo Chavez.
Det omfatter i dag landene Venezuela, Cuba, Nicaragua, Bolivia, Antigua & Barbuda, St. Vincent & Grenadinerne, Dominica, Saint Kitts & Nevis, Grenada og Santa Lucia.
ALBA-samarbejdets mål er at udvikle handel og samarbejde til gensidig fordel på et solidarisk grundlag og ALBA-landene tager afstand fra den nyliberale økonomiske dagsorden.
I sluterklæringens punkt 30 ønsker deltagerne i ALBA-topmødet Xiomara Castro til lykke med valgsejren
Også Ecuador og Honduras har været medlemmer, men Ecuador forlod ALBA for fem år siden, da landet fik en højreorienteret regering og en USA-tro præsident. Honduras forlod ALBA i 2009 efter et USA-støttet kup mod den daværende præsident Manuel Zelaya. Ved det seneste valg i Honduras har Manuel Zelayas hustru, Xiomara Castro imidlertid vundet præsidentposten.
I sluterklæringens punkt 30 ønsker deltagerne i ALBA-topmødet Xiomara Castro til lykke med valgsejren den 28. november 2021. Der er dog endnu ingen forlydender om, at Honduras vender tilbage til medlemskab af ALBA, men sluterklæringen og arbejdsprogrammet vidner om, at der arbejdes på både at styrke og udvide ALBA-samarbejdet.
>>> LÆS MERE OM ALBA HER – BLANDT ANDET OM ALBA-FOLKEMØDET I VALBYHALLEN: HER
>>> LÆS MEREOM ALBA-TOPMØDET HER
Der arbejdes på, at ALBA-landene – hvoraf mange er små lande – optræder med fælles initiativer i internationale organisationer.
I FN vil ALBA-landene sammen arbejde for fuld respekt for FN-pagtens grundlæggende krav om alle landes lige rettigheder, suverænitet og selvbestemmelse. Topmødet støtter ALBA-landet St. Vincent & Grenadinerne’s igangværende arbejde som et af de ikke-permanente medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd.
ALBA-topmødet besluttede også at imødegå den politisering af begrebet menneskerettigheder, som landene oplever. Det betegnes som “manipulation med henblik på at blande sig i landes indre forhold”.
ALBA-topmødet udtrykker særlig bekymring for de store økonomiske ressourcer der i kølvandet på præsident Bidens såkaldte Demokrati-Topmøde afsættes til “medie-angreb”. ALBA-lederne besluttede, at man i fællesskab til oprette et “observatorium”, som skal følge og dokumentere, hvordan en bevilling på 400 millioner dollars bliver brugt blandt andet til mediefjendtlige projektet rettet med de 10 lande, som er med i ALBA.
ALBA-topmødet havde imidlertid sit hovedfokus på landenes kamp imod corona-pandemien.
Venezuela har trods egne store økonomiske vanskeligheder støttet mange af de andre ALBA-lande med værnemidler, hospitalsudstyr og andet. Tilsvarende har Cubas udsendte læger og sygeplejersker samt Cubas COVID-19 vacciner være helt afgørende for mange lande i regionen.
Topmødet besluttede at gå sammen for at sikre masseproduktion og distribution af Cubas corona-vacciner.
ALBA’s modstand mod nyliberlisme bringer medlemslandene på konfrontationskurs med USA, som i mere end 200 år har betragtet Latinamerika som sin “baggård”. USA har under den tidligere præsident Trump udpeget de tre ALBA-lande Cuba, Venezuela og Nicaragua som “tyraniets trekløver”, og USA håndhæver blokader og sanktioner mod landene. Trumps politik er ikke ændret under præsident Biden, og de mindre lande, som er ALBA-partnere med de tre lande, risikerer også at blive ramt af USA’s vrede.
I det lys vedtog ALBA-topmødet i fællesskab at sikre landenes selvforsyning med fødevarer, medicin og energi:
“ALBA’s landsbrugssamabejde og energisamarbejdet Petro Caribe skal lanceres påny, og det samme gælder sundhedsprojekter som ‘ALBA Salud'” skriver det cubanske dagblad Juventud Rebelde fra topmødet.
