Cuba, corona, køer, kongres og Castro-exit
Henrik Thejls 19. reportage fra Cuba kommer omkring en håndfuld emner, som alle er indrammet af coronaen, der rammer Cuba hårdere i disse måneder. Men vaccinering er begyndt og perspektivet er lovende for Cuba og for mennesker i fattige lande.
Havanna, 10.5.2021
Cuba fortsætter med høje coronasmittetal. Dagligt er er der over 1000 smittede, og den triste smitterekord for én enkelt dag er nu oppe på 1247 personer. Det skyldes ikke mindst, at der er registreret flere virus-varianter i landet – heriblandt den sydafrikanske, den engelske og den californiske, som er meget mere aggressive, hvilket også forklarer hvorfor så mange børn nu smittes.
De nye corona mutationer er måske også årsagen til, at vi i de sidste par måneder har oplevet relative høje daglige dødstal. I slutningen af april var der hele 18 coronarelaterede dødsfald på en enkelt dag, hvilket er det højeste tal i hele coronaperioden. Sammenlagt er 713 personer døde med corona i hele perioden (ca. 63 pr. million indbyggere), heraf er 567 døde i perioden januar til maj 2021.
Hvis vi se på figurene herovre, kan det på Figur 1 ses, hvordan antallet af coronadødsfald er steget siden januar måned. Figur 2 sammenligner perioden marts – december 2020 med januar – maj 2021 (første uge af maj måned).
Sammenligner vi med lande som Danmark (430 coronadøde pr mill indb), Sverige (1400 coronadøde pr mill indb) er coronadødstallet i Cuba stadig meget lavt (63 pr mill indb), medens andre europæiske lande kæmper med over 2000 coronadødsfald pr million indbyggere (Tjekkiet, Ungarn, Belgien). Men herovre ser man med stor bekymring på, at der dagligt er næsten 10 coronarelaterede dødsfald.
Nu vaccineres der – især i Havanna
Vender vi blikket mod Cuba’s egenproduktion af vacciner, begynder der at anes lyspunkter indenfor kort tid. Mandag den 5. april påbegyndtes 2. injektion af de to vaccinekandidater Soberana 02 og Abdala, der afprøves på henholdsvis 44.000 frivillige i Havanna provinsen og 42.000 frivillige i den østlige del af landet, og sammen med frivillig vaccinering af sundhedspersonale i hele landet, er det samlede antal frivillige oppe på ca. 150.000 personer.
Når de cubanske coronavacciner snart lanceres på det internationale marked, vil det uden tvivl være til stærk konkurrencedygtige priser, hvad absolut ikke velset i USA politiske elite.
I disse dage opstartes 3. injektion for Soberana 02’s vedkommende, mens 3. fase af Abdala netop er afsluttet, og man går nu i gang med at undersøge effektiviteten af vaccinen. Så vi skal stadig have tålmodighed lidt tid endnu, inden testresultat herfra fremkommer. Man har dog valgt at tyvstarte massevaccinering i Havanna (her findes næsten 2/3 er samtlige daglige smittetilfælde), Santiago de Cuba, Matanzas, Pinar del Rio og øen Isla de Juventud. Til august regner man med at have færdigvaccineret 70 % alle voksne i hele landet, og i løbet af 2. halvår bliver resten af befolkningen vaccineret.
Der startes tillige kliniske forsøg med vaccination af børn med Soberana 01 og Soberana 02. I første omgang bliver det unge i alderen 12 – 18 år, som vaccinerne vil blive afprøvet på, men afhængig af resultaterne herfra vil man efterfølgende opstarte kliniske forsøg på aldersgruppen 5 – 11 år med samme vacciner. I de seneste tider er mange børn blevet smittet, og netop nu ligger 2 spædbørn i respirator. For nyligt døde et barn på 13 år.
Soberana+ – en vaccinebooster
Derudover er man fra mandag den 20. april gået i gang med anden fase af de kliniske forsøg med vaccinen Soberana+, hvis målgruppe er personer, som allerede har været smittet med coronavirus. Her er blot tale om en enkelt indsprøjtning, hvorfor de kliniske faser også relativt hurtigt vil være overstået. Soberana+ styrker immunforsvaret på tidligere smittede personer. Men Soberana+ er også den 3. injektion, som forsøgspersonerne med Soberana 02 og Abdala er blevet testet med, så Soberana+ er en booster, der har til formål at skabe extra høj immunitet.
Det samme er tilfældet for den sidste af de 5 cubanske vaccinekandidater, Mambisa, som tillige er en ud af blot 5 vacciner på verdensplan, der indtages som næsedråber. Både Soberana+ og Mambisa kan ifølge de cubanske forskere tillige kombineres med en hvilken som helst anden vaccine med det formål at styrke immunforsvaret.
Meningsfulde vaccine-navne
Navnet på vaccinekandidaten Mambisa er i øvrigt hentet fra de to uafhængighedskrige i det 19. årh.’s Cuba. Ordet ’mambis’ har sit ophav i Afrika, mere specifikt fra egnen omkring Congo. Ordet blev af slaverne i Cuba og Den Dominikanske Republik brugt om de slaver, der gjorde oprør mod slaveejerne. Derfra blev ordet senere symbol for de cubanske oprørere i uafhængighedskrigene mod det spanske kolonistyre.
Parallelt med de kliniske forsøg masseproduceres vaccinerne, så man er klar til massevaccination og eksport fra anden halvdel af 2021. Det er også meningen, at der skal produceres cubanske vacciner på en fabrik i Venezuela, og Argentina har netop udtrykt ønske om at købe de cubanske vacciner, når de er færdigtestede.
Onsdag den 24. marts i år blev var der et cirka 5 minutters indslag på P1 Morgen om Cuba’s vaccineprogrammer, hvor professor i global sundhed, Flemming Conradsen, ved Københavns universitet nævnte de 5 cubanske vaccine kandidater. Han lagde megen vægt på navngivningen af de cubanske vacciner og kaldte det for en ”politisering” af vaccineprogrammet. Det kan han naturligvis have ret i, men Vesten har jo netop vist, at Cuba har haft ret i sin strategi.
De rige vestlige lande har – som WHO flere gange har gjort opmærksom på – kun udvist egoistisk og uetisk handlen i deres coronabekæmpelsen, og hvor rige lande, iflg WHO, indtil midt april havde sat sig på 87% af de i alt 700 millioner doser produceret på det tidspunkt, så havde verdens fattige lande havde da kun modtaget 0,2 %. I midt april var ca. 1 ud af 4 borgere i de rige lande blevet vaccineret, hvor forholdet i verdens fattigste lande var ca. 1 ud af 500.
Det er tydeligt, at verden endnu en gang er blevet delt op i et A- og B-hold, og medens Danmark og andre vestlige lande bryster sig af at færdigvaccinere deres befolkninger indenfor få måneder, registrerer udviklingslande fortsat rekordhøje antal smittede og coronadøde. Indien har for nylig registreret over 400.000 smittede på én dag.
Samtidig fastholder USA og EU fortsat stramme sanktionspolitikker overfor forskellige lande, der kun forværrer coronasituationen i de respektive lande.
Politik står over menneskeliv!
I marts i år kom det også frem, at USA havde presset Brasilien til ikke at købe den russiske Sputnik V vaccine for at forhindre lande som ”Rusland, Cuba og Venezuela i at øge deres indflydelse i regionen”. Brasilien er pt det land i verden med flest daglige dødsfald og med en katastrofal sundhedssituation forårsaget af en højreradikal præsident, som ikke gider at høre på alt det ”hykleri om coronavirus”.
I Europa er Tjekkiet det land med det højeste antal coronadøde pr. indbygger: 2,8 promille af landets befolkning er indtil videre døde af coronavirus. Den tjekkiske sundhedsminister, Jan Blatny, nægtede i marts måned at støtte indkøb af den russiske Sputnik V vaccine trods det ekstremt høje antal coronasmittede og døde. Skandalen fik landets præsident til at fyre Blatny fra sit embede i starten af april.
Spørgsmålene om vacciner ER politiske
Netop nu er man begyndt at diskutere en eventuel midlertidig ophævelse af patenter på coronavacciner, noget som specielt Indien og Sydafrika længe har udtrykt ønske om, så de enkelte lande kan få lov til at producere de allerede udviklede vacciner. Men der er stor modstand bland andet fra de store medicinalfirmaer. Det fjerner incitamentet til at forske videre, argumenterer de.
Men hvorfor har firmaer som Pfizer og Moderna valgt at sælge deres vacciner så dyrt, at det udelukker en masser fattige lande fra at få adgang til vaccinerne?
Vi snakker om en virus, der konstant muterer og udvikler risiko for, at de nuværende vacciner ikke er virksomme overfor nye varianter. Men måske er det netop medicinalindustriens ønskescenarium, at der konstant bliver brug for nye udviklinger af coronavaccinerne, der har et marked på over 7 milliarder mennesker, og hvor udbud konstant vil halte efter efterspørgslen? Alene i årets 3 første måneder havde Pfizer en indtjening på 3,5 milliarder USD på sin corona-vaccine.
Tydeligt at penge står over menneskeliv!
Derfor har professor Flemming Conradsen også ret i, at de cubanske navne har et politisk sigte. Cuba vil ikke stille sig op i en kø af de af den vestlige verden degraderede lande, der må vente med at få de resterende vacciner, når de vestlige landes befolkninger er blevet vaccineret. Derudover vil USA’s blokade mod landet også forhindre Cuba adgang til specielt de amerikansk udviklede vacciner. Cuba tager derfor selv ansvaret for at udvikle vacciner, som de både vil vaccinere deres egne befolkning med samt eksportere til hovedsageligt udviklingslande, som Cuba har en lang tradition for at støtte både med sundhedspersonale og billig cubansk produceret medicin. Som Fidel sagde en gang: ”Vi deler ud af det, vi har, ikke af et overskud”.
Argumentet om bugnende profitter som incitament for en innovativ medicinalindustri bliver også skudt i sænk og burde skabe stof til eftertanke og offentlig debat, hvis man kigger på innovationsniveauet i Cubas statsejede medicinalindustri.
Allerede fra starten af Revolutionen, blev uddannelse sat i centrum for at udvikle landet. I en tale Fidel holdt i januar 1960 lød det: ”Fædrelandets fremtid må nødvendigvis være en fremtid med høj fagligt niveau… en stor del af vores befolkning havde ikke før adgang til kultur eller videnskab”.
Cuba havde under Batista-årene i 1950’erne gjort sig næsten total afhængig af samhandel med USA, men da Kennedy efter den mislykkede Svinebugtsinvasion lukkede al samhandel og kommunikation ned, betød det også afbrydelse af medicinforsyninger fra USA. Men allerede fra Revolutionens start fik man udryddet analfabetismen, og man påbegyndte byggeri af skoler, landgymnasier, og universiteter. Der blev specielt satset på uddannelse af videnskabsfolk og ingeniører, og mange af dem blev sendt til Østbloklandene for at uddanne sig.
Che Guevara var som industriminister med til at grundlægge og udvikle forskellige videnskabelige institutioner.
Cubas bioteknologi har en lang historie
Sammen med opbygning af et gratis sundhedssystem begyndte man også at udvikle videnskabelige institutioner til forskning i og produktion af medicin. Alle disse institutioner er statsejede.
I 1981, kun 5 år efter at den første bioteknologiske virksomhed blev grundlagt i USA, blev der grundlagt et bioteknologisk institut i Havanna, og i løbet af 80’erne/90’erne blev flere andre institutter grundlagt blandt andet indenfor bio- og genteknologi samt molekylær immunologi, og i dag har Cuba oparbejdet en stor statsejet farmaceutisk industri, der producerer op mod 70 % af de mest almindelige præparater til det daglige medicinforbrug på hjemmemarkedet.
I den private sektor holder hver på sine hemmeligheder om deres produkter for at tjene så meget som muligt ved lancering af efterspurgt medicin. Fortjenesten står over menneskeliv. Det er også derfor, at de store internationale medicinalfirmaer ikke er interesseret i et midlertidigt stop for deres patenter på coronamedicin i den givne situation. I Cuba er der tradition for, at de forskellige farmaceutiske forskningsinstitutter samarbejder om problemstillinger ved udvikling af ny medicin. Det har også været kendetegnende for landets udvikling af hele 5 coronavaccine-kandidater. Man har patenteret (og ansøgt om patentering af) næsten 2.500 produkter i udlandet og eksporterer nu medicin til 40 lande.
Cubanske forskere har fra Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) modtaget 10 guldmedaljer, blandt andet for udviklingen af Meningitis B vaccine, Heberprot-P (til diabetes 2 patienter) og Itolizumab. Den sidstnævnte er egentligt udviklet til psoriasis patienter, men virker også effektivt overfor behandling af sværere tilfælde af coronasmittede.
Derudover er Cuba langt fremme med cancer-vacciner, blandt andet lungekræft medicinen CIMAvax-EFG, som bygger på en helt anden filosofi i behandling af cancer end forskning andre steder i verden. Indenfor forskningskredse i Cuba snakker man om, at kræft snart vil blive behandlet som en kronisk sygdom.
Trods USA blokaden mod Cuba, der konstant lægger hindringer i vejen for landets farmaceutiske industri (problemer med import af råvarer eller udstyr til udvikling af medicin), har det ikke forhindret Cuba i at udvikle en meget stærk og indtægtsgivende industri, men Revolutionens solidaritets-filosofi med 3. verdenslande gør også at medicinen sælges så billigt som muligt, så når de cubanske coronavacciner snart lanceres på det internationale marked, vil det uden tvivl være til stærk konkurrencedygtige priser, hvad absolut ikke velset i USA politiske elite. Og det forklarer måske også, hvorfor Joe Biden ikke har holdt sine valgløfter om at lette Trumps mange sanktioner mod Cuba.
De cubanske vacciners konkurrencedygtighed vil naturligvis afhænge meget af en WHO-godkendelse, men allerede nu viser flere lande interesse i produkterne. Senest er en region i det nordlige Brasilien begyndt at forhandle om køb af Soberana 02.
100 millioner doser cubansk coronavaccine i år
Cuba regner i første omgang med en produktion af ca. 100 millioner doser. Eksporten vil uden tvivl give Cuba’s hårdt ramte økonomi stærkt tiltrængte ressourcer, så landet atter kan få rettet op på den skævvridning af økonomien, som er forårsaget af coronapandemien samt de skrappe amerikanske sanktioner mod landet.
Trump-administrationen alene indførte som nævnt 243 sanktioner mod Cuba, heraf blev de 50 af dem indført under selve coronapandemien. Med den nye Biden-administrations aggressive sanktionspolitik overfor lande, der ikke indretter sig under Pax Americana, synes der ikke at være udsigter til store lettelser i USA’s sanktioner mod Cuba.
Når skolen starter op igen til september vil der uden tvivl være mange børn, der ikke har fået noget ud af det forgangne skoleår. Det forventes, at man til september starter op på samme skoletrin.
Selvom Biden lovede at åbne op for pengeforsendelser til Cuba igen (hvad Trump havde forbudt), er der intet sket, og han har da også udtalt, at USA’s Cuba-politik ikke har førsteprioritet. Andre signaler synes også at underbygge, at det mest forventeligt med Biden som præsident er en fortsat hård Cuba-politik, hvor der lægges maksimalt psykologisk pres på landet. Dette vil jeg snarest skrive om.
Men det ændrer ikke ved det faktum, at den cubanske statsejede medicinalindustri beviser, at det er muligt at udvikle en innovativ statsejet medicinal industri, hvor tanken om profit er underlagt det, som netop er sundhedspolitikkens hovedformål: Retten til livet (Menneskerettighedserklæringens artikel 3) og retten til sundhed (Menneskerettighedserklæringens artikel 25). Måske et nødvendigt indspark til den aktuelle debat om behovet for et midlertidig stop på patenter af den private medicinalindustris coronavacciner. ”Vi er prisgivet den profitorienterede medicinalindustri” og dens store ”interesse i opskruede priser”, der går ”stik imod hensyn til folkesundheden”, som Enhedslistens rådgiver Poya Pakzad skrev i en kronik for et års tid siden.
Familielivet under corona i 14. måned
Pigerne har nu været indendørs i mere end 5 måneder i træk nu.
Det høje smittetal samt de nye corona varianter har medført skrappe restriktioner for disse aldersgrupper, og skolerne er fortsat lukkede. Det har krævet nødvendig organisering indenfor husets 4 vægge for ikke at risikere, at det kun er fjernsyn og mobiler, der styrer dagligdagen. Linn (den store) har heldigvis en stor disciplin og bruger det meste af dagtimerne til at studere musik samt forskellige boglige fag, som dels sendes via fjernsynet, dels sender de enkelte lærer opgaver via forskellige sociale medier.
Da jeg ikke har haft arbejde herovre, siden turistsæsonen stoppede i marts 2020, har jeg tid til at tage mig af pigerne, men det er der mange forældre, der ikke kan, enten fordi de arbejder eller ikke kan støtte deres børn fagligt. Når skolen starter op igen til september vil der uden tvivl være mange børn, der ikke har fået noget ud af det forgangne skoleår. Det forventes, at man til september starter op på samme skoletrin, og så vil man senere på året rykke et klassetrin op.
Den lille (Linet) er rigtig god til at aktivere sig selv og er blevet rigtig glad for at tegne, men mangelvaresituationen i Cuba gør det næsten umuligt at købe papir, så der bliver tegnet på begge sider for at strække de få ark papir lidt længere. Jeg har et par gange måtte købe papir i en af de nye private kopibutikker, der er dukket op i de senere år, men så koster hvert stykker papir det samme, som hvis det havde været igennem printeren.
Linet tegner personer med mundbind på, for det er sådan hun ser folk på gaden eller når vi en enkelt gang imellem har besøg.
Linn og Linet har på deres tablet fået installeret et træningsprogram med daglige fysiske øvelser, så en halv time om dagen løber de rundt i lejligheden, hopper og strækker ud.
Spillekort og brætspil er så godt som opløste af fugtigvarme og rigtig megen brug i dette corona-år, hvor pigerne har været indendørs i 11 ud af de sidste 14 måneder. For spillekortenes vedkommende har vi måtte mixe to sæt kort, da de er i så dårlig stand nu, og der kan ikke opdrives spillekort i butikkerne herovre!
Dyre varer i dollarbutikkerne
Mangelvaresituationen er uforandret, men de nyligt genindførte dollarsbutikker (bedre kendt som MLC-butikkerne, hvor man kun kan købe i USD) skaber stor forskel i adgang til varer for cubanerne. Som jeg tidligere har nævnt kan man ikke veksle til US-dollars i de cubanske banker, da overskud fra de statslige MLC-butikker nødvendigvis skal gå til staten til køb af importvarer. Den officielle kurs på USD er 1:24, men da folk skal bruge US dollars til at handle i MLC butikkerne og ikke kan veksle i bankerne, har det skabt et sort marked, som man kendte det i Cuba fra starten af 1990’erne. Det har resulteret i en dollars kurs på 1:50, hvad konkret betyder, at for folk, der er nød til at veksle på gaden, bliver varerne i MLC-butikkerne dobbelt så dyre.
Under Trump blev pengeforsendelser til Cuba forbudt, så de 400 etablerede Western Union vekselsteder måtte lukke ned. Det gjorde pengeforsendelser af USD til landet endnu sværere.
Men cubanernes opfindsomhed er stor, og der skal nok komme pengeforsendelser hertil, men det processen fordyres, og derved stiger prisen på USD på det sorte marked. En ven forklarede mig, at hans penge når frem, men at han skal regne med miste 30% af de penge, der bliver sendt til ham.
Havde det ikke været for Trumps forbud mod pengeforsendelser, havde det højest sandsynligt ikke været nødvendigt med de mange MLC-butikker i landet, da staten via pengeforsendelser ville have fået hård valuta til landet.
Nu er de i USA’s politiske elite så frygtede Castro-brødre fuldstændig væk fra den politiske scene. Det har fjernet et vigtigt argument fra USA, der i Helms-Burton loven fra 1996 slog fast, at man ikke ville forhandle med Cuba, før Castro brødrene var væk. Det er de nu!
Den fortsatte store varemangel skaber stor rift om varerne i MLC-butikkerne, for det er her, der er relativ størst og bedst udvalg.
Der er lange køer ved alle typer butikker, men for at begrænse de lange køer, skal man medbringe ID-kort, hvorefter butiksansatte på et tidspunkt inden butiksåbning samler disse ind, men det kræver så, at man er nød til at danne kø tidligt for at sikre sig en god plads i køen, og mange steder rådes man til at møde op ved butikkerne allerede kl. 5 om morgenen, selvom butikkerne først åbner kl. 9. Man kan ikke bevæge sig ud på gaden før kl. 05.00 pga. udgangsforbuddet fra kl. 21 – 05. Men folk er begyndt at ”leje” sig ind på trappeopgange tæt på MLC-butikkerne eller gemmer sig i buske og lign og overnatter der, indtil klokken bliver 5 om morgenen, så de sikrer sig en god plads i køen. Og så går det alligevel ikke altid sådan!
Køkulturen forfalder
Vi bor heldigvis tæt på en MLC-butik, så jeg valgte forleden at gå ned til butikken kl. 5 om morgenen. Det forlød, at det var muligt at købe ost i butikken, og da vi ikke har kunne finde ost i 2 måneder nu, var det en vigtig grund til at møde tidligt op og stille sig i kø. Men da jeg nåede frem, var der allerede 10 mennesker i køen.
Så markerer man, dvs. jeg finder ud af, hvem de sidste 2 – 3 personer foran mig er, og efter at de næste 3 – 4 personer har markeret efter mig, kan jeg gå hjem igen, for nu har jeg min plads i køen.
Mellem kl 8.30 og 9.00 skal man så atter indfinde sig ved butikken, for så kommer butiksansatte og samler ens ID-kort ind i den rækkefølge, køen har dannet sig.
Jeg var gået ned igen cirka kl. 8, og minsandten om ikke køen foran mig var vokset til det 4-dobbelte. Det viste sig at være personer inviteret med af nogle af dem, der var mødt op i køen før mig. Så man kan aldrig helt regne med, hvor mange der står foran en, før ID-kortene er samlet ind.
Denne pludselig lange kø før mig er et godt eksempel på det, der har udviklet sig til en alternativ måde at tjene penge på: En person markerer for de andre tidligt om morgenen, og så møder de andre op, når ID-kort indsamles lige før butiksåbning, og derved får de sig en ordentlig nattesøvn samt en god plads i køen.
Alle ved, det forholder sig sådan, men det medfører naturligvis alligevel sure miner hos dem, der var mødt tidligt op og ikke indgår i disse spekulative ordninger, for lige pludselig ryger de meget længere ned i (inklusiv mig selv).
Det udvikler sig desværre ofte til skænderier eller decideret slagsmål, og det fortæller måske noget om den desperate situation, landet befinder sig, men det fortæller måske også noget om en social kultur, der er under forandring.
Politiet mødte op og tog kontrol med kø-dannelsen.
Lønstigninger ædt op af prisstigninger
En anden ting er, at mange butiksansatte, der indsamler ID-kort, også spekulerer i kø-kulturen: De tager mod betaling fra kunder, der så bliver lukket diskret ind i butikken. Det er alt sammen eksempler på den meget svære fødevare situation, landet befinder sig i samt den svære økonomiske situation, hvor de nylige høje lønstigninger fuldstændig opsluges af de høje gadepriser på US-dollars samt de mange varer fra dollarsbutikkerne, der efterfølgende sælges til 3- eller 4- dobbelte priser af griske private person på gaden.
Der er ingen tvivl om, at hvis det ikke var for disse økonomiske skævridninger (uhæmmet dollarskurs og ågerpriser på gensalg af varer), ville folk opleve en decideret reallønsstigning, da staten gør en ihærdig indsats for at holde statspriserne på et niveau under de nylige lønstigninger. Men folks griskhed udhuler lønstigningerne, og den solidaritetsånd, som man ellers kender fra Cuba, synes fuldstændig glemt.
Partikongres og 60-året for sejren i Svinebugten
Den 8. kommunistiske partikongres er netop blevet afholdt i Cuba i dagene 17. – 19. april. Dagene var ikke tilfældig valgte. Kongressen blev afholdt netop i de dage, hvor USA for præcis 60 år siden startede et invasionsforsøg af Cuba med en gruppe CIA-trænede eksilcubanere for at vælte Revolutionen. Efter blot 72 timer var angrebet nedkæmpet, og det blev USA’s første nederlag overfor et andet land i den vestlige hemisfære.
Det har USA aldrig kunne tilgive Cuba, og da Cuba senere begyndte at støtte friheds- og uafhængighedsbevægelser i andre koloniserede lande og i vestligsindede diktaturer rundt om i verden, blev Cuba sat på USA’s liste over terroreksporterende stat. Obama fjernede i 2016 Cuba fra denne liste, men Trump nåede lige inden sin exit at placere Cuba på terrorlisten igen.
Trumps indførte som nævnt 243 forskellige sanktioner mod Cuba i sin regeringstid og rullede de fleste af Obama’s åbninger overfor Cuba tilbage. Nu kan amerikanere ikke booke sig ind på hoteller, hvor den cubanske stat er medejer; de må ikke handle med/købe noget på ejendom/jorde, som før Revolutionen var ejet af amerikanere.
Ejheller må der ikke sælges produkter til Cuba fra 3-lande (eksempelvis Danmark), hvis produktet indeholder mere end 10 % af komponenter fra USA (også selvom det er medicinske produkter, eksempelvis coronavacciner). ….blot for at nævne nogle få af USA’s utallige sanktioner mod Cuba.
Castro-brødrene er nu væk fra landets ledelse
I forbindelse med kommunistpartiets 8. kongres valgte Raul Castro at meddele sin tilbagetræden som førstesekretær for Partiet. Han har i de senere år levet en forholdsvis tilbagetrukken tilværelse, så det var ventet, at han ville udnytte lejligheden til at trække sig.
Så nu er de i USA’s politiske elite så frygtede Castro-brødre fuldstændig væk fra den politiske scene. Det har fjernet et vigtigt argument fra USA, der i Helms-Burton loven fra 1996 slog fast, at man ikke ville forhandle med Cuba, før Castro brødrene var væk. Det er de nu! Hvilke argumenter skal de så finde for at fortsætte blokaden mod Cuba, for uden tvivl fortsættes den ufortrødent. Det har Biden administrationen så tydeligt vist.
Men her til sidste vil jeg lige nævne, at George Washington Universitetets Arkiv, i anledningen af Raúl Castros tilbagetræden som partiets førstesekretær, har offentliggjort et tidligere hemmeligtstemplet dokument. Heri dokumenteres det, at Raul Castro skulle have været den første fra Revolutionens politiske top, der tilbage i juli 1960 skulle have været udsat for et af CIA’s utallige forsøg på at dræbe af de cubanske Revolutions-ledere.
Raúl havde i juli 1960 været på besøg i Tjekkoslovakiet og skulle atter tilbage til Cuba. CIA havde forinden formået at skabe kontakt til piloten José R. Martínez, der skulle flyve Raúl tilbage til Cuba, og tilbudt ham 10.000 USD for fremprovokere et flystyrt. José var familiefar og var naturligvis bekymret for sin egen overlevelseschance ved et flystyrt, hvorfor han i sidste øjeblik kommunikerede tilbage til CIA, at han ”gerne ville droppe sagen”.
Flystyrtet skulle selvfølgelig have set ud som om, at det var et ’uheld’, ligesom jeg i tidligere artikler har nævnt andre hemmeligt stemplede dokumenter, der afslører, at Kennedy-administrationen efter den mislykkede Svinebugts-invasion i april 1961 forsøgte at fingere Cuba-aggressiviteter mod USA, hvor USA ville angribe egne skibe og fly samt smide bomber i USA for efterfølgende at give Cuba skylden1
Dette er blot nogle få af de mange uhyggelige eksempler på manipulation af virkeligheden, som verdens største supermagt har gjort brug af for at intervenere i Cuba.
I dag kalder vi det fakenews, men i 1950’erne brugte en af CIA’s grundlæggere, Georg Kennan, udtrykket ”den nødvendige løgn” for det samme.
Franklin Roosevelts vicepræsident, Henry Wallace som senere blev erstattet med Harry Truman, skrev i New York Times i 1944, at ”Den amerikanske fascist foretrækker ikke brugen af vold. Hans metode er at forgifte de offentlige informationer”.
Det vil jeg skrive meget mere om i næste artikel, da det er meget relevant netop i disse tiders Cuba, hvor Biden administrationen synes at øge presset på Cuba via det, man kalder psykologisk krigsførelse.
Alt for nu!
Af Henrik Thejl Hansen, Læreruddannet samt Cand mag i spansk/samfundsfag. Bosat i Cuba gennem 21 år
