Cuba og Brasilien: På bekostning af de fattigste
For fem måneder siden trak Cuba sine læger ud af Brasilien. Følgerne kan mærkes.
Af André Scheer, 10. april 2019 – Junge Welt Tyskland. Oversat af Dann Simonsen.
Fascisten Jair Bolsonaro var dårligt nok blevet valgt til præsident i november 2019, før han opsagde samarbejdet med Cuba. Han erklærede, at han ville genforhandle programmet ”Mais Médicos” (Flere Læger), og kædede det sammen med verbale angreb på Cuba og de cubanske læger. De skulle for eksempel gå op til fornyede prøver, før de kunne arbejde i Brasilien.
I 2013 havde den daværende brasilianske præsident Dilman Rousseff indgået en aftale med den Panamerikanske Sundhedsorganisation (OPS) for at forbedre sundhedsydelserne til befolkningen. Cuba overtog den praktiske gennemførelse og sendte flere tusinde læger, som især blev indsat i de fattige og afsidesliggende områder af landet. Det stoppede heller ikke, efter at Rousseff blev styrtet ved et parlamentarisk statskup i 2016. Men efter Bolsanaros angreb sagde Cuba stop: d. 14. november 2018 meddelte det cubanske sundhedsministerium OPS, at man på grund af Bolsonaros ”respektløse og truende” ytringer så sig nødsaget til at standse sin deltagelse i ”Mais Médicos”. Det fleste læger blev i de efterfølgende dage hentet hjem til Cuba.
Midt i februar meddelte den brasilianske regering, at man havde udfyldt de ledige stillinger med brasilianske medicinere. Bolsanaro fejrede på Twitter, at sundhedsministeriet havde ”reageret hurtigt”. De præcis 8.517 ledige pladser var blevet besat med ”brasilianske læger uddannet i udlandet”. Men helt så enkelt stiller sagen sig tydeligvis ikke. Sidste weekend fortalte nyhedsagenturet AP med henvisning til sundhedsministeriet, at mere end 1.000 brasilianske læger, som havde overtaget efter cubanerne, har forladt deres arbejdspladser igen.
I løbet af tre måneder havde 15% af de brasilianske læger allerede trukket sig ud af programmet, sagde parlamentsmedlemmet Glauber Braga fra venstrepartiet Socialisme og Frihed (PSOL) fredag på Twitter. ”Den fattigste del af befolkningen er uden sundhedsdækning på grund af Bolsonaro-regeringens hævnpolitik.” Hans kollega Helder Salomão fra Arbejderpartiet (PT) mindede om, at cubanerne havde forladt Brasilien på grund af Bolsonaros fornærmelser. Statschefen var hovedansvarlig for ødelæggelsen af programmet ”Mais Médicos”.
Flere hundrede cubanere havde ikke fulgt opfordringen fra deres regering om at vende tilbage, efter Bolsonaro havde lovet dem direkte arbejdskontrakter. Det er der i mellemtiden ikke mere tale om. I slutningen af marts citerede den cubanske avis Granma en læge, Yulia Molina Hernández, som havde arbejdet i Brasilien siden 2017 og ikke ønskede at vende hjem. Efter afbrydelsen af programmet havde den brasilianske regering opslået de ledige stillinger, ”og vi cubanere kunne søge dem. Men dagen før vi skulle vælge mellem de stillinger, der var slået op, fik vi frataget retten til at gøre det. Vi fik at vide, at vi skulle henvende os til forbundspolitiet for at søge om asyl”.
Allerede i februar havde Florida-avisen El Nuevo Herald berettet, at nogle af de tilbageværende cubanske læger i Brasilien havde henvendt sig til den USA’s regering. De klagede over, at den brasilianske regering ikke tilbød dem nogen arbejdspladser. Nu bad man så Washington om at træde til; præsident Donald Trump skulle reaktivere den ”Cuban Medical Professional Parole”, som hans forgænger Barack Obama havde stillet i bero. Denne politik havde garanteret visa til USA for cubanske læger, hvis de hoppede af fra deres teams i forbindelse med missioner i udlandet. ”Situationen for os læger, som har besluttet at blive i Brasilien, er forværret. De fleste af os er forsvarsløse og er nødt til at overleve på usikre vilkår via den hjælp, som vi får tilbudt fra venner og tidligere patienter, som nu igen viser os, hvor taknemmelige de er.” Men en udvej står åben for medicinerne: Den cubanske regering har gjort det klart, at der ikke er noget i vejen for, at de kan vende tilbage og igen arbejde i det cubanske sundhedsvæsen.
