Nyheder

CUBA-Plakatkonkurrence – Vind 2500 kr.

Plakaten skal få danskere til at tage med på solidaritetsbrigade til Cuba.

Forslag afleveres senest 1. marts 2018 – vinderen udvælges den 17. marts.

Dansk-Cubansk Forening udskriver hermed en plakatkonkurrence. Vinderbidraget præmieres med 2500 kr. Alle interesserede tegnere og grafikere opfordres til at deltage og indlevere bidrag/forslag. Målet med plakatkonkurrencen er at få produceret en plakat, der kan kommunikere vores invitation om at tage på solidaritetsbrigade i Cuba.

Til de deltagende plakatkunstnere: Lad jer ikke begrænse af dette billede… men måske inspirere. Det viser to brigadister på markarbejde med en ung cubaner.

Der er tre solidaritetsbrigader til Cuba hvert år: Vinterbrigade, 1. maj-brigade og Sommerbrigade.

Programmet har 3 elementer: solidaritetsarbejde, samfundsmæssige undersøgelser og ferie + samvær med Cuba-venner fra andre lande.

Vi ønsker, at disse 7 “stikord” tænkes ind i plakatens udtryk:

1: Cuba

2: Solidaritet

3: Arbejde i landbrug eller byggeri

4: Virksomhedsbesøg/institutionsbesøg

5: Dans og strand

6: Ungdom

7: Venskab Danmark-Cuba.

Praktisk:

Plakaten ventes trykt i størrelsen A3 og eventuelt større. Men plakaten – eller en markant del af den – skal også kunne bruges på postkort eller flyers.

Forslag kan være i fuld-farve

Forslag kan afleveres elektronisk eller fysisk

Sidste frist for aflevering er 1. marts 2018.

Vinderplakaten udvælges ved Dansk-Cubansk Forenings generalforsamling lørdag den 17. marts 2018.

Den fulde ejendomsret til vinderplakaten overgår til Dansk-Cubansk Forening når præmiesummen er betalt.

Hvis Dansk-Cubansk Forening ønsker at anvende andre end vinderplakaten, kan der udvælges anden- og tredjepladser som præmieres med hhv. 1000 kr. og 500 kr.

Er der tvivl om noget, så skriv til os på post@cubavenner.dk

GOD ARBEJDSLYST!

VI GLÆDER OS TIL AT SE EN MASSE FORSLAG!

De bedste hilsener

Dansk-Cubansk Forening