Cubanerne har valgt ny nationalforsamling – 76 % stemte

Cubas befolkningen trodser USA’s blokade. Stor valgdeltagelse på trods af modstandernes forsøg på at forstyrre processen.

Af Volker Hermsdorf, jungeWelt (oversat af Dann Simonsen).

Modstanderne af den cubanske samfundsmodel er sikkert skuffede. De havde håbet, at mange cubaneres frustration over konsekvenserne af blokaden og andre problemer ville resultere i en lav valgdeltagelse, men deres håb blev ikke opfyldt. Næsten 6,2 af de 8,1 millioner stemmeberettigede afgav deres stemme i weekenden ved valget af de 470 delegerede til “Folkemagtens Nationalforsamling” (ANPP), den caribiske stats højeste lovgivende forsamling, for de næste fem år. 

Som præsidenten for Det Nationale Valgråd (CNE), Alina Balseiro, meddelte mandag eftermiddag (lokal tid), var valgdeltagelsen på 75,92 procent. Ifølge det foreløbige resultat ganske vist lidt lavere end i 2018 (78,57), men det var højere end forventet, når man tager landets økonomiske problemer i betragtning. Allerede lørdag aften sagde Abel Prieto, forfatter og præsident i kulturinstituttet Casa de las Americas: “Bedømt efter det foreløbige resultat kan vi konstatere, at vores fjenders opfordring på sociale netværk og i medierne om at undlade at stemme mislykkedes.”

Præsidenten for Det Nationale Valgråd (CNE), Alina Balseiro, meddelte mandag eftermiddag (lokal tid), at valgdeltagelsen var på 75,92 procent ifølge det foreløbige resultat. Lidt lavere end ved valget i 2018 (78,57), men det var højere end forventet, når man tager landets økonomiske problemer i betragtning.

Balseiro understregede, at valgdeltagelsen var steget i sammenligning med de seneste afstemninger, og at den var 1,8 procent højere end folkeafstemningen om den nye familielov i september 2022 og 7,36 procent højere end kommunalvalget i november samme år.

Det spanske nyhedsbureau Efe kommenterede, at deltagelsen var høj “i sammenligning med andre valg på den vestlige halvkugle og i mange liberale demokratier”. Men valget kan ikke sammenlignes med valg i disse lande, eftersom “det politiske system i Cuba foregår som en folkeafstemning”, ifølge Efe. Bureauet påpegede, at befolkningen på den caribiske ø – til forskel fra repræsentative demokratier i Vesten – træffer direkte beslutninger i vigtige politiske spørgsmål. 

Demokrati under pres

Udenrigsminister Brune Rodríguez stemte på en skole i Havana, hvor han fortalte journalister, at det cubanske valgsystem “i høj grad er demokratisk”, og at det er “svært at finde lignende systemer, hvor kandidaterne skal opnå mere end halvdelen af de afgivne stemmer for at blive valgt”.

Rodríguez understregede, at den demokratiske proces starter med den åbne nominering af kandidater og fortsætter med borgernes “effektive og vedvarende deltagelse i landets fundamentale beslutninger”. 

Rodríguez erkendte, at “tiderne er skiftet og at verden aktuelt oplever en systemkrise”, hvormed han hentydede til de følger, som de økonomiske problemer har haft på stemningen i landet. Han fortsatte: “Situationen er anspændt, det er vi klar over. De 243 ekstraterritoriale tiltag, som blev indført af den tidligere præsident Donald Trump og bibeholdt næsten uforandret af nuværende præsident Joe Bidens regering, har bragt den økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade op på et højere niveau end nogensinde før i over seks årtier.” Forrige onsdag før valget henviste parti-avisen Granma også til skærpelsen af blokaden som en af årsagerne til krisen. 

Om morgenen på valgdagen offentlggjorde USA’s statslige propagandaportal Radio and TV Martí en “liste over grunde til ikke at stemme”

Som sædvanligt var der også ved dette valg forsøg på indblanding fra udenlandske aktørers side, især fra USA.

Viceudenrigsminister Brian A. Nichols og den højreekstreme senator Marco Rubio havde på forhånd fordømt valgprocessen som en “farce”. Udenlandske kontragrupper brugte deres udtalelser og startede en kampagne om at boykotte valget – selv om kampagnen formodentlig mest var rettet mod medierne og offentligheden i udlandet snarere end mod de cubanske vælgere.

Online-avisen Diario de Cuba, som finansieres af den statsstøttede US-organisation “National Endowment for Democracy” (NED) og udgives af systemmodstandere i Madrid, bragte for eksempel en artikel, hvor den katolske præst Alberto Reyes Pías erklærede, at hvis man deltog i valget, “legitimerede man et politisk system”. Så tidligt som sidste år i august forklarede Reyes i den ligeledes NED-finansierede online-portal Cubanet i Miami, hvad han mente. Den anti-kommunistiske præst jamrede: “Hvorfor har Gud tilladt, at kommunismen kom til Cuba? Hvorfor har Gud tilladt, at dette diktatur har varet i mere end 63 år?”

USA’s regering blandet sig i Cubas indre forhold

Om morgenen på valgdagen offentlggjorde USA’s statslige propagandaportal Radio and TV Martí en “liste over grunde til ikke at stemme”. I den samme udsendelse meddelte kontraorganisationen “Cubalex” – allerede før valgstederne var åbnet – at de ville offentliggøre en “liste over repressive tiltag”, som man åbenbart havde ventet og håbet på.

Samtidig blev der spredt fake news på internettet, hvor det blev påstået, at cubanere, som gjorde brug af deres stemmeret, ville miste muligheden for at kunne gøre brug af Biden-regeringens “humanitære dispensation” til at kunne immigrere til USA.

“Had- og disinformationsmaskineriet prøver at manipulere cubanske borgere til at lade være med at stemme”, skrev Prensa Latina om formålet med den slags fake news.

Organisationen “Transparencia electoral”, som samler US-amerikanske, cubanske og venezuelanske antikommunister, røbede baggrunden for kritikken af det cubanske valg. Ifølge USA’s Radio and TV Martí erklærede “Transparencia electoral”, at “for at opnå en legitim valgproces i Cuba er det nødvendigt at føre op med den socialistiske models uanfægtelighed”.

Link til original artikel på tysk:

https://www.jungewelt.de/artikel/447719.bevölkerung-trotzt-us-embargo-einmischung-abgewehrt.html