Cubas faglige landsorganisation CTC forbereder kongres

Der er to hovedspørgsmål, som dominerer debatten i fagforeningerne og klubberne på arbejdspladserne i Cuba forud for den kommende kongres: Løn, arbejdsforhold og produktivitet i den statslige sektor og – som noget nyt – overenskomster og organisering i den voksende private sektor.

Af Sven-Erik Simonsen

Cuba er midt i en omlægning af sin økonomiske model. Den statslige sektor er stadig dominerende både inden for produktion og service, men der er en ret hurtigt vækst i en privat sektor.

Den debat, som fagbevægelsen sætter på dagsordenen på møder i alle statslige virksomheder handler om at skabe løn- og arbejdsforhold, som kan sikre og fastholde tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Den offentlige sektor en nemlig alvorlig truet – dels af at mange søger over i den private sektor, hvor der oftest er langt bedre løn at tjene. Dertil oplever Cuba en betydelig udvandring til andre lande af unge og veluddannede.

Det er ikke nemt at skabe bedre løn- og arbejdsforhold i den statslige sektor, for grundlæggende afhænger det af at produktionen/værdiskabelsen vokser. Hvis offentlige produktionsvirksomheder skal hæve lønnen, skal de indtjene mere, og hvis lærere, pædagoger og sundhedspersonale skal have højere løn, skal staten øge sine skatte- og andre indtægter.

Et oplæg fra CTC til fagforeningerne og klubberne giver gode råd til, hvordan denne debat skal tages: ”Man kan naturligvis godt fortælle om (USA’s) økonomiske krig mod Cuba og opremse alle de generelle vanskeligheder, som det medfører, men det er mere produktivt og mindre kedeligt at tale om, hvordan dette påvirker det sted man selv arbejder og beslutte, hvordan man med egne ressourcer kan finde løsninger”, lyder det i oplægget.

Der er med Cubas nye grundlov sket en decentralisering på mange niveauer i det cubanske samfund, og også de statslige virksomheder har i dag større beslutningsret og større ansvar for problemløsninger og rentabilitet.

Oplægget fra CTC til de faglige ledere, som i disse måneder indkalder til møder over hele landet som optakt til kongressen, anbefaler at arbejderne går på to ben i deres krav: På den ene side står fast på krav om bedre løn- og arbejdsforhold – også selvom ledelsen måtte argumentere med at virksomhedens økonomi ikke kan bære det. Men på den anden side ikke skærpe denne modsætning for voldsomt, men så vidt mulig bidrage til en løsning, der bygger på øget produktivitet og en bedre indtjening i virksomheden.

Organisering i den private sektor

Avisen Trabajadores (Arbejdere) bringer løbende artikler om kongresforberedende møder rundt om i landet.

CTC-formanden Ulises Guilarte de Nacimiento har deltaget i et møde i Cotorro i udkanten af Havanna, hvor Cubas største stålværk ligger.

CTC-formanden Ulises Guilarte de Nacimiento har deltaget i et møde i Cotorro i udkanten af Havanna, hvor Cubas største stålværk ligger. Foto: Alejandro H. Echavaria/Trabajadores

Her diskuterede man produktivitetsfremmende lønsystemer. Men de 60 delegerede fra 15 fagforeninger fik også en redegørelse for hvordan CTC lokalt arbejder for at private virksomheder indgår overenskomster og de ansatte melder sig i fagforening.

Tallene er ikke just opmuntrende konstaterer avisen Trabajadores.

CTC’s folk har besøgt 57 af de 85 små og mellemstore private virksomheder. 23 af disse har indgået overenskomst. Det samme har 6 landbrugskooperativer.

Lige nu er 13,3 procent af arbejdsstyrken ansat i den private og kooperative sektor.

CTC i provinsen Holguin havde samlet 100 delegerede fra de 15 nationale fagforeninger.

Også her var der fokus på overenskomster og organisering i den private sektor.

Der er indgået overenskomster med 100 af de 335 små og mellemstore virksomheder i provinsen. Det er CTC ikke tilfredse med og tilføjer, at små selvstændige – uden ansatte – i endnu mindre grad er forbundet med fagbevægelsen.

Mødet præsenterede virksomheden Consyba som ’et godt eksempel’.

Consyba arbejder med byggeri og anlæg, med transport og så producerer virksomheden is.

Den har eksisteret i 2,5 år. Der er indgået overenskomster med de relevante fagforeninger, 61 procent af de ansatte er medlem af en fagforening og hele 80 procent af de ansatte i Consyba var før deres ansættelse ikke inde på det cubanske arbejdsmarked.