Cubas rapport (2018-19) til FN om blokaden
I slutningen af august (2019) afleverede Cuba sin årlige rapport til FN’s Generalforsamling. Rapporten opregner alle de tab, som Cuba har lidt på grund af USA’s blokade.
Cubas rapport om blokaden – en sand gyser!
Blandt den store mængde oplysninger i rapporten til FN er også beretningen om kræftpatienten, der kunne reddes, men ikke blev det og døde 15. juni 2018 på grund af blokaden.
I år fylder Cubas rapport til FN om konsekvenserne af USA’s blokade 52 tætskrevne A4-sider.
Den kan med rette betegnes som en gyser fra det virkelige liv. For blandt den store mængde oplysninger er også beretningen om kræftpatienten, der kunne reddes, men ikke blev det og døde 15. juni 2018, fordi Cubas sundhedsvæsen ikke kunne indkøbe det nødvendige udstyr i USA.
Det kan stærk anbefales, at læse rapporten, der kan findes i en engelsk udgave på Dansk-Cubansk Forenings hjemmeside: www.cubavenner.dk
Her plukker vi blot nogle de mange tal og oplysninger.
USA’s blokade mod Cuba har i perioden fra april 2018 til marts 2019 kostet det cubanske samfund godt 4,3 milliarder dollars, svarende til 29,4 milliarder danske kroner. Rapporten opsummerer også, hvad blokaden har kostet Cuba siden den blev iværksat i 1962; og beløbet er astronomisk: Over 933 milliarder dollars. Beløbet bliver mere forståeligt når det oversættes til, at HVER ENESTE af de 11 millioner cubanere har tabt cirka en halv million kroner på grund af blokaden.
Man kan knap forestille sig hvilket drømmesamfund cubanerne havde kunnet skabe, hvis blokaden aldrig var indført.
Cubanerne er grundige og forsigtige i deres beregning af tabene:
Cubas sundhedssektor har i det år, som rapporten dækker, haft tab og ekstraudgifter på mindst 104.148.178 dollars. Tabene skyldes manglende adgang til at eksportere cubanske vacciner og medicin, mens de ekstra udgifter skyldes, at Cuba ofte må indkøbe medicin og hospitalsudstyr via i fjerne lande eller via mellemhandlere, der tager sig betalt.
På side 15 i rapporten oplyser cubanerne, at de har kontaktet 57 virksomheder i USA med henblik på at købe medicin og hospitalsudstyr m.v. 50 svarede aldrig, mens tre svarede, at de ikke kunne handle med Cuba på grund af blokaden. Kun i fire tilfælde kunne opnås en undtagelse fra blokaden.
Cubas fødevare og landbrugssektor led et tab på mindst 412.230.614 dollars. Det store beløb, som er på næsten tre milliarder danske kroner skyldes som med medicin og hospitalsudstyr, at Cuba ikke kan gøre sine indkøb i USA, hvor priserne er bedst og transporten kort. I stedet skal Cuba gøre sine indkøb i fjernere lande og ofte via mellemhandlere. Men en del af tabet skyldes, at Cubas eksport af landbrugsvarer ikke kan udfolde sig frit. Cubas store eksportvare, Havana Club rom, har således tabt over 41 millioner dollars fordi Havana Club ikke kan markedsføres i USA.
Cubas turistsektor opgør sine tab de det forløbne år til 383 millioner dollars. Dertil kommer et udefineret megatab som følge af, at Cuba ville have været et naturligt turistmål for mennesker fra USA, hvis ikke blokaden havde forhindret det. Rapportens forfattere vurderer, at cirka 1,7 millioner turister fra USA ville have besøgt Cuba i 2018/19, hvis det var tilladt. Der er et betydeligt antal US-borgere, der besøger Cuba, men med Trumps stramninger af blokaden og rejsereglerne faldt antallet af flypassagerer fra USA til Cuba med 28,6 procent – svarende til 103.161 – i forhold til året før.
Der er talrige negative konsekvenser af blokaden, som ikke kan opgøre i penge.
Rapporten er fuld af eksempler på, hvordan Cuba udelukkes fra international samarbejde, hvordan bankverdenen afviser at servicere Cuba af frygt for at blive straffet af USA, og hvordan Cubas omstilling fra kul og olie til vedvarende energi vanskeliggøres og forsinkes.
