Kontraernes trojanske hest rider igen i Cuba

Det er ikke noget nyt – men alligevel vigtig: USA’s 5. kolonne i Cuba og stormagtens håndlangere uden for Cuba slår til igen og udnytter blokadens konsekvenser til at forsøge at anstifte uro.

Af Sven-Erik Simonsen

Søndag den 17. marts var der protestmarcher i en række cubanske byer, hvor folk gik på gaden i vrede over hyppige strømafbrydelser og utilstrækkelige forsyninger med fødevarer.

De videoer, som bliver vist på nettet fra byer som Santiago de Cuba og Bayamo viser at demonstranterne formentlig talte over et tusinde de Santiago de Cuba, mens demonstranterne i byen Bayamo nok skal tælles i hundreder.

Men situationen bliver taget alvorligt at myndighederne som har sendt ordenspolitiet på gaden. Men nok så bemærkelsesværdigt er, at også nationale og regionale ledere og politikere straks rykket ud for at optage en dialog med demonstranternes.

”Det er sandt, at mennesker gik på gaden for at protestere, fredeligt og uden brug af vold”, skriver avisen Granma. ”Enhver som ser billederne af det nationale politi, uden skjolde, uden stave, uden tåregas, uden vandkanoner, kan se og forstå forskellen mellem de som kalder til vold og denne befolkning, som kræver myndighedernes opmærksomhed”, skriver Granma videre.

Og efter en tid med usikkerhed ser det ud til at uroen stilner af, og at forståelse af de objektive årsager til de store forsyningsproblemer har skabt normale tilstande igen.

”Der flød ingen blod, sådan som nogle havde ønsket”, slutter artiklen i avisen.

Fra Havanna forholdt landets præsident sig hurtigt til den urolige situation i den østlige del af landet: ”Ramt af en blokade, hvis mål er at kvæle os, vil vi fortsætte med fredeligt at overvinde situationen”, skrive præsident Miguel Diaz-Canel på X (Twitter) – og tilføjede: ”De seneste timer har vi set, hvordan terrorister med base i USA, opfordrer til oprør mod den herskende orden i landet”.

En bølge af falske beskeder og hadefulde opslag på sociale medier rullede internationalt og ind over Cuba – timet præcist med gadeprotesterne i nogle byer i landet.

I brændpunktet Santiago de Cuba tog lederen af det kommunistiske parti i byen straks hen til demonstrationen for at tale med forsamlingen. Beatriz Johnson Urrutia oplevede, at demonstranterne stille og roligt lyttede til de informationer om den lokale fødevareforsyning, som Urrutia og andre lokale ledere kom med på gaden: ”Der blev også talt om problemerne med elproduktionen på grund af mangel på brændstof”, oplyser Beatriz Johnson Urrutia til Granma.

Mens der tilsyneladende har været en rolig og respektfuld dialog på gaden i Santiago de Cuba, så har tonen været skarpere i Cubas udenrigsministerium, da viceudenrigsminister Carlos Ferández de Cossio indkaldte lederen af USA’s ambassade i Havanna til samtale.

Online-avisen Arbejderen beskriver mødet således under overskriften ’Cubansk skideballe’:

”Cubas viceudenrigsminister Carlos Fernández indkaldte mandag den 18. marts USA’s chargé d’affaires i Havanna, Benjamin Ziff, til møde for at overlevere en formel protest imod USA’s indblanding i Cubas interne anliggender.

På mødet fremhævede Carlos Fernández Biden-regeringens ansvar for den vanskelige økonomiske situation, som Cuba befinder sig i. Specifikt nævnte den cubanske viceudenrigsminister, at USA’s blokade er blevet designet og implementeret for at ødelægge den cubanske økonomis kapacitet, hvilket resulterer i mangel på vigtige varer og tjenester til befolkningen.

Specifikt nævnte den cubanske viceudenrigsminister, at USA’s blokade er blevet designet og implementeret for at ødelægge den cubanske økonomis kapacitet, hvilket resulterer i mangel på vigtige varer og tjenester til befolkningen. Desuden fordømte han USA’s åbenlyse forsøg på at begrænse og hindre den cubanske stats bestræbelser på at finde løsninger og imødekomme landets økonomiske og sociale behov.

“Destabiliseringsplanen og dens udførelse er tydelig for alle. Den er baseret på en hensynsløs økonomisk krig for at provokere og udnytte befolkningens naturlige irritation. Den finansieres årligt med titusindvis af millioner dollars fra USA’s føderale budget”, skriver udenrigsministeriet og specificerede, at destabiliseringsforsøget understøttes af en stærk teknologisk infrastruktur, der bruger digitale netværk til aggressive formål.”

USA’s blokade mod Cuba er aktuelt strammet til sit hårdeste niveau siden iværksættelsen helt tilbage under John F. Kennedy i 1962.

Ifølge rapporter til FN koster blokaden Cuba, hvad der svarer til næsten 100 millioner kroner om dagen i ekstra udgifter og tabte indtægter. En meget alvorlig side af blokaden er, at USA har sat Cuba på sin liste over lande, der – ifølge USA – støtter international terrorisme. Det betyder, at banker i vid udstrækning afviser at gennemføre betalinger, der har med Cuba at gøre.

Hele verden er mod blokaden – i hvert fald i teorien. Så sent som i november 2023 blev blokaden fordømt af FN’s generalforsamling med 187 stemmer for Cuba krav om at USA ophæver blokaden og kun to (USA og Israel) imod.

LÆS OGSÅ: Optøjer i Cuba…….

Dansk-Cubansk Forening har gentagne gange henvendt sig til den danske regering med krav om, at Danmark omsætter sin principielle modstand blokaden til handling og øger handel og samarbejde med Cuba.

Og Dansk-Cubansk Forening har tilsvarende igen og igen krævet, at USA ophæver blokaden, fjerner Cuba fra sin terrorliste – og ikke mindst stopper med at blande sig i Cubas indre forhold.

Solidaritetsbevægelsen med Cuba over hele verden har spontant udtrykt sin klare støtte til Cuba.

Der er udsendt støtteerklæringer fra mange venskabsforeninger og andre organisationer. I Spanien er hele 63 fagforeninger, partier, kulturgrupper og andre organisationer samlet i netværket MESC. Deres krav er kort og klart: “Lad Cuba være i fred. Slut med fjendtlighed mod dets folk! Lyt nu til hele verden, Biden: Ophæv blokaden nu!