Føj for en Cuba-resolution

Det er sørgeligt når et flertal i EU-parlamentet i sidste uge vedtog en reaktionær kritik af Cuba, som går så langt som at blande sig i Cubas indre forhold med krav om grundlovsændringer. Det er ynkeligt og uværdigt når de fleste danske MEP hopper med på vognen.

af Dansk-Cubansk Forenings formand Sven-Erik Simonsen

Lad mig første slå resultaterne af afstemningen fast og gøre klart, hvordan de danske MEP’er stemte.

Resolutionen ‘RC-B9-0341/2021om menneskerettigheder og den politiske situation i Cuba’ blev vedtaget torsdag den 10. juni:

386 medlemmer af EU-parlamentet stemte for

236 stemte imod

59 undlod at stemme.

De 14 danske MEP’er stemte forskelligt:

8 stemte for. Det er: Asger Christensen, Linea Søgaard-Lidell, Morten Løkkegaard og Søren Gade alle fra Venstre. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Pernille Weiss fra De Konservative. Og de to Radikale Morten Helveg Peteren og Karen Melchior.

Imod stemte 3; nemlig Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og de to SF’ere Margrethe Auken og Kira Marie Peter-Hansen.

De 3 danske socialdemokrater; Christel Schaldemose, Marianne Vind og Niels Fuglsang, undlod at stemme.

De fleste danske MEP’er fulgte flertallet i deres gruppe i EU-parlamentet. Det gælder dog ikke Socialdemokraterne, hvor de 3 danskere skilte sig ud, idet 120 fra gruppen stemte imod resolutionen, mens 13 stemte for og 11 undlod at stemme.

>> LÆS OGSÅ ARTIKEL: Cuba angribes af højrekræfter i EU, som er tavse om USA’s blokade

Hvad er der galt med resolutionen? Jo, den blander sig i Cubas indre forhold og spreder en masse løgne om det cubanske samfund, mens den undlader med blot en sætning af forholde sig til, at USA udsætter Cuba for verdens hårdeste og længstvarende blokade. En blokade, der har kostet cubanerne helt ekstreme tab i form af ekstra udgifter og mistede indtægter ved udenrigshandel m.m. Ifølge en rapport til FN kostede blokaden cubanerne 5,5 milliarder dollars fra april 2019 til marts 2020. Beløbet svarer til over 90 millioner danske kroner hver dag i året.

Det ved alle danske MEP’er – eller det burde de vide…. Dansk-Cubansk Forening har mindst 3 gange informeret MEP’erne herom det seneste år.

I 14 punkter tillader en flok højreorienterede ignoranter sig at stille krav til Cuba.

I et klamt sprog lyder det, at man ”Dybt beklager det cubanske regimes manglende vilje til …. at reformere regimet, hvilket kunne øge den politiske deltagelse og forbedre borgernes livsbetingelser”.

Altså! Cubanerne har de seneste år gennemført en dybtgående folkelig debat om den økonomiske indretning af deres samfund. De har sideløbende gennemført en landsomfattende debat om forslag til en ny grundlov. Efter den folkelige debat blev forslaget rettet til og sendt til folkeafstemning 24. februar 2019, hvor 87 procent af vælgerne (alle over 16 år) vedtog den.

Hvornår er det, at EU-parlamentet har fået nogen om helst adkomst til at blande sig i andre landes grundlove og politiks-økonomiske selvbestemmelse??

Hvornår er det at EU har kunnet bryste sig af ‘politisk deltagelse’, der bare når det cubanske ‘deltagerdemokrati’ til sokkeholderne??

Og hvor er det forfatterne af, og de der stemte for denne resolution, finder belæg for påstanden om at det ville forbedre borgernes livsbetingelser at følge kravene fra Europa som er et usselt ekko af hetzen mod Cuba fra Miami og Washington!?

Og mest chokerende af alt: Hvordan kan forfatterne og de der stemte for resolutionen overhovedet beskæftige sig med Cubas økonomiske problemer uden at beskæftige sig med USA’s blokade.

Det turde være alle MEP’er bekendt, at EU og EU’s medlemslande hvert år siden 1992 systematisk har stemt for Cubas resolution om ”nødvendigheden af at ophæve blokaden”, når den har været til debat og afstemning i FN’s generalforsamling. Senest den 7. november 2019, hvor 187 lande stemte for mens 3 lande (USA, Israel og Brasilien) stemte imod og 2 lande (Colombia og Ukraine) undlod at stemme.

EU og regeringer i Europa har under præsident Trumps tid i Det Hvide Hus været ganske oprørte over stramninger af blokaden mod Cuba, som også rammer europæiske virksomheders interesser.

Der er givet udtryk for behov for, at EU forsvarer sine interesser, og der har lydt udtrykkelig støtte til Cuba i denne sammenhæng.

Den politiske svinestreg, som EU-parlamentets resolution om ”menneskerettigheder og den politiske situation i Cuba” repræsenterer, kan kun tolkes som et forsøg på at afspore debatten forud for, at FN’s Generalforsamling skal dikutere USA’s blokade mod Cuba den 23. juni og i den forbindelse stemme om Cubas krav om ophævelse af blokaden.

Men det kommer ikke til at ske. Vi oplever derimod, at mennesker, som hører om USA’s blokade mod Cuba, tager Cubas side i sagen, og mennesker, der hører om EU’s slaphed og følgagtighed over for USA i denne sag, ryster på hovedet.

Lad os slutte med at opfordre MEP’erne til at kigge ud af vinduerne. Mennesker i alle EU-lande er i disse uger på gaden under overskrifter som #UNBLOCK CUBA – stop den økonomiske krig mod Cuba.

De politiske vinde blæser i Cubas retning i FN’s Generalforsamling og blandt almindelige mennesker i Europa og resten af verden.