Bryd blokadenInternational solidaritetKampagne mod blokadeNyheder

Fredsseminar i Guantánamo

“En verden med fred og social retfærdighed er nødvendig”

Delegerede fra 30 lande mødtes i provinsen Guantánamo, den 4. og 5. maj, til det ottende internationale seminar om fred og for afskaffelse af udenlandske militærbaser, indkaldt af det Cubanske Institut for Venskab med folkene (ICAP) og Verdensfredsrådet (WPC).

Tegning af Moro/Granma

I alt 80 delegerede og gæster fra Argentina, Australien, Barbados, Brasilien, Burundi, Canada, Chile, Colombia, Cuba, Cypern, Frankrig, Grækenland, Guyana, Italien, Iran, Irak, Jordan, Litauen, Mexico, Norge, Nicaragua, Palæstina, Puerto Rico, Sierra Leone, Spanien, Sverige, Tunesien, USA, Venezuela, Peru.

Seminaret fandt sted i den stadig mere komplekse sammenhæng, der kendetegnes ved kapitalismens stigende aggressivitet på globalt plan og indblanding fra den amerikanske imperialisme, EU og NATO, i deres bestræbelser på at påtvinge deres diktater, gennem en kommunikationskrig, der udløser væbnede konflikter med forskellig intensitet i forskellige dele af verden. Samtidig med at kontroverser og spændinger øges.

Til dette formål er udenlandske militærbaser og aggressive installationer af lignende art blevet udviklet og øget, hvilket krænker suverænitet og menneskerettigheder. Eksistensen af den amerikanske base på Guantánamo er i strid med internationale traktater, som Cuba og USA har underskrevet.

Militærbaser påvirker økologisk, økonomisk og psykologisk indbyggerne i de områder, hvor de er placeret. Besættelsen af Guantánamo Bay giver USA militær dominans i Caribien og Sydamerika og udgør en trussel mod uafhængigheden og suveræniteten for befolkningerne i denne enorme region. Deltagerne i seminaret godkendte proklamationen af Latinamerika og Caribien som en fredszone. Vigtigheden af denne proklamation blev fremhævet i lyset af de udfordringer, der truer fred samt politisk og social stabilitet på regionalt plan.

Under hensyntagen til ovenstående og i lyset af de farer, som den nuværende internationale situation udgør, opfordrede dette ottende internationale seminar alle fredselskende og progressive kræfter til at mangedoble initiativer mod imperialismen og dens krigsmageri og interventionistiske politikker, som alvorligt truer hele menneskehedens skæbne og fremtid.

Derudover enedes fredsforkæmperne samlet i Guantánamo om at:

– Fordømme den aggressive og interventionistiske politik, der føres af USA’s nuværende regering og dens NATO-allierede, som forfølger målet om at dominere verden ved hjælp af det omfattende netværk af eksisterende baser, installationer og militære enklaver, samt den fare, der udgøres af inkorporeringen af nye medlemmer i denne krigsophidsende organisation.

– Arbejdet med opbygningen af kontinental fred forudsætter, at Colombia, Brasilien og Argentina hurtigst muligt opgiver deres status som globale NATO-partnere.

– Kræve lukning af USA’s og NATO’s militærbaser og installationer rundt om i verden.

– Fordømme stigningen i EU’s og NATO’s militærudgifter, som bidrager til at øge våbenkapløbet.

– Fortsætte med at kræve tilbagelevering af det område, der ulovligt er besat af den amerikanske flådebase i Guantánamo, samt lukning af det eksisterende fængsel.

– Øge støtten til det cubanske folks kamp mod blokaden.

– Fortsætte med at advare verdens folk om farerne ved en global atomkrig med uoverskuelige konsekvenser for menneskeheden.

– Styrke kravet om lukning af udenlandske militærbaser, installationer og enklaver og øjeblikkelig tilbagetrækning af udenlandske besættelsestropper i de lande, hvor de er udstationeret, fordi de udgør et redskab for imperialismens og den internationale finanskapitals hegemoniske politik.

– Ligeledes afvise ethvert projekt om at oprette nye baser eller installere cyber-udstyr.

– At indkalde hvert år omkring den 23. februar til en “Verdensdag for handling mod udenlandske militærbaser”.

– Udvide udbredelse af og kendskab til proklamationen af Latinamerika og Caribien som en fredszone i betragtning af dens relevans og gyldighed i den latinamerikanske og caribiske politiske sammenhæng og kræve, at regeringerne overholder dens forpligtelser.

– Styrke kampen mod terrorisme i enhver form og fortsætte med at fordømme forbindelsen mellem denne svøbe og imperialisme. Vi kræver, at USA straks fjerner Cuba fra sin illegale liste over stater der anklages for at støtte terrorisme – en liste, som Cuba aldrig skulle have været på.

– Multiplicere aktionerne i den internationale kampagne for en verden med fred uden nukleare, kemiske og biologiske våben og at afsløre disse våbens tilstedeværelse på udenlandske militærbaser og installationer.

– Fortsat at udtrykke den bredeste solidaritet med de lande, der er besat og underlagt kolonistyre i Storbritanien og Frankrig, Caribien, Sydamerika, Afrika og Mellemøsten, og hvor der er udenlandsk militær tilstedeværelse såsom i Guyana, Puerto Rico, Argentina i Neuquén og Malvinasøerne, Sydgeorgien og de sydlige Sandwichøer, Syrien, Palæstina, Vestsahara og Cypern.

– Udtrykke solidaritet med det peruvianske folk og samtidig fordømme stigningen i antallet af amerikanske militærbaser på Perus territorium efter statskuppet mod præsident Pedro Castillo.

– Afvise brugen af kontroversen om Guyana Esequibo som påskud for at fremme tilstedeværelsen af USA’s Sydkommando i vores region. Ligeledes støtte det venezuelanske folks ret til at afholde valg den 28. juli i fred og uden udenlandsk indblanding.

– Udtrykke vores solidaritet med de oprindelige folk og de afrikanske samfund i Latinamerika; Samtidig kræver vi erstatning for den skade, som kolonialismen og slaveriet har påført disse befolkninger.

– Udtrykke vores støtte til det amerikanske folk, der kæmper for fred, og afviser udvidelsen af militærbaser og deres regerings interventionistiske handlinger.

– Fordømme de imperialistiske handlinger mod Nicaragua og styrke solidariteten med befolkningen.

– Udtrykke solidaritet med det colombianske folk og den colombianske regering. Vi opfordrer til implementering af fredsaftalerne og respekt for liv og menneskerettigheder, samtidig med at vi støtter det samlede fredsprogram, der drives af den nuværende regerings politik.

– Øge fordømmelserne af truslen om brug af atomvåben, der kun ville føre til krig af globale dimensioner.

– Advare om militariseringen af Arktis og brugen af det ydre rum til krigsmageri.

– Afvise USA’s og NATO’s cyberkrigs- og kommunikationsdesinformationskampagner.

– Fordømme på det kraftigste USA’s og NATO’s rolle i militariseringen af Ukraine og disse magters støtte i den igangværende russisk-ukrainske konflikt, som må ophøre.

Haiti lider under en alvorlig humanitær og sikkerhedsmæssig situation, der forværrer social ustabilitet og fattigdom forårsaget af århundreders kolonial og neokolonial udplyndring, underudvikling og udenlandsk intervention. Det haitianske folk har ret til at finde en fredelig, bæredygtig og varig løsning på de enorme udfordringer, det står over for, på grundlag af fuld respekt for dets selvbestemmelse, suverænitet og uafhængighed. Vi er imod enhver militær intervention i dette land og støtter en social udviklingsplan, der gavner denne søsternation.

– I forbindelse med det folkedrab, som den zionistiske stat Israel begår mod det heroiske palæstinensiske folk under meddelagtighed af USA-imperialismen og EU, er deltagerne enige om følgende:

En omfattende, retfærdig og varig løsning på konflikten forudætter en reel udøvelse af det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse og til at opbygge sin egen uafhængige og suveræne stat inden for grænserne fra før 1967 og med Østjerusalem som hovedstad.

Historien vil ikke tilgive de ligeglade, og vi vil ikke være blandt dem. Det er på tide at sætte en stopper fordrivelse, røveri og udnyttelse.

– Vi fordømmer undertrykkelsen og forfølgelsen i vores lande af aktivister, der støtter våbenhvilen i Palæstina og palæstinensernes frihedskamp.

Tilskyndelse til magtanvendelse og finansiel bistand samt levering af avanceret militært udstyr skal stoppe. Alle parter har ansvar for at bidrage til at finde en løsning for verdensfredens skyld i overensstemmelse med normerne i folkeretten og FN-pagten.

Verden har brug for et multipolært internationalt system uden atomvåben. Kun på denne måde kan fredsdagsordenen fremmes i solidaritet, samarbejde og respekt for folkenes suverænitet.

De pacifistiske, progressive, antiimperialistiske organisationer gentager fordømmelsen af indblanding i nationernes indre anliggender, den imperialistiske omorganisering af planeten under USA’s og NATO’s kontrol, der truer den menneskelige art og placerer os på tærsklen til en ny
verdenskonfrontation.

– Lad os alle fordoble vores indsats for fredeligt at løse konflikter i verden, styrke integrationsmekanismerne, forsvaret af freden og principperne om lighed. At kæmpe for fred betyder at redde menneskeheden.

– Lad os arbejde i vores lande for at inddrage flere og flere unge i aktioner for fred, og dermed også sikre fremtiden for Verdensbevægelsen for Fred.

– Vi opfordrer alle til at samarbejde med solidaritetsbevægelserne med Cuba i landene.

Vi udtrykker vores solidaritet med det cubanske folk, som fortsætter deres bestræbelser på at opbygge et mere retfærdigt, velstående, demokratisk og bæredygtigt socialistisk samfund. Vi sender også en broderlig hilsen og tak til befolkningen i Guantánamo og dets myndigheder for den varme velkomst og de faciliteter, der er stillet til rådighed for dette vellykkede seminar.

Alle opfordres til at følge op på og udbrede denne erklæring.

Guantánamo, Cuba, 5. maj 2024.

Denne erklæring er oversat og bearbejdet af Inge Høgh og Sven-Erik Simonsen.

Link til sluterklæringen på spansk på ICAP’s hjemmeside.