Hårde ord til Trump og Co. fra Cubas ambassadør

Trump strammer blokaden mod Cuba. Cubas ambassadør i Danmark advarer om, at USA’s geopolitiske ambitioner overtrumfer folkenes suverænitet, der ikke respekteres – heller ikke af mange af USA’s allierede.

ambassadør Yiliam Gómez Sardinas

I 1992 sagde Fidel Castro i sin tale ved miljøtopmødet i Rio: ”En art er i fare for at uddø – mennesket”. I dag – 27 år efter miljøtopmødet – føres der flere krige i verden, de fleste af dem finansieret af imperialistiske magter. Sammen med klima-forandringerne udgør de en voksende trussel mod freden og menneskehedens overlevelse.

I dag har USA tusindvis af atomvåben, der alle er kraftigere end de bomber, som blev kastet over Hiroshima og Nagasaki – og de kan udslette planetens befolkning flere gange.

Alene i 2018 så vi, hvordan skydevåben er en forfærdelig plage i USA. I det USA – som er verdens største producent og eksportør af enhver våbentype – døde der i gennemsnit 96 mennesker dagligt i landets skoler. Det er mildest tal et paradoks, at man i stedet for at løse det problem – som er så livsvigtigt for USA’s børn og unge – så har Trump-administrationen i den situation besluttet sig for at bruge op til tre millioner dollars på at jagte og kritisere Cuba for at udsende læger, som redder menneskeliv rundt om i verden.

Vestmagters krige – ansvar for flygtninge-krisen

I de lande, der bryster sig af at være forsvarere af menneskers rettigheder, ser vi i dag en stigning i forfølgelsen af immigranter; børn bliver skilt fra deres forældre eller de sendes til detentionscentre på ubestemt tid. Racisme og fremmedfjendtlighed er blevet hverdag mange steder i verden. Århundreder med stormagters udbytning og plyndring er ikke under afvikling. Heller ikke krige og militære konflikter i Mellemøsten og Afrika afvikles – de tværtimod iscenesættes og betales af Vesten … og udløser politisk og social ustabilitet. Vesten bærer et historisk ansvar for migrations-krisen.

Geopolitiske ambitioner overtrumfer folkenes suverænitet, der ikke respekteres. Med stramningen af blokaden mod Cuba – specifikt aktiveringen af Kapitel III i Helms-Burton loven – ser vi, at nogle personer i USA bilder sig ind, at de ejer Cuba. De har allerede anlagt retssager ved domstole i USA for at generhverve ejendom, som blev nationaliseret af Den cubanske Revolution. Ulovlighederne og den grænseoverskridende imperialisme er helt uden nogen bremse, og målet er at virkeliggøre doktrinen om ”Amerika for amerikanerne” – altså hele Amerika for USA (som Monroe-doktrinen formulerer det). Disse geografiske ambitioner har ingen ende.

Imperialismens propagandamaskine producerer ‘Fake News’ med klare politiske hensigter. De falske nyheder spredes hurtigt takket være disse kræfters kontrol med medierne. Parallelt hermed anklager de alle andre for at udsende ‘Fake News’. Mr. John Bolton, som er Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, er et godt eksempel på denne propaganda. Gennem flere uger har han gentaget og gentaget løgnen om, at Cuba har ”20 tusinde banditter” i Venezuela. Mens virkeligheden er helt omvendt – idet der ene og alene er tale om cubanske læger og sundhedsmedarbejdere.

Blokadens mange bortforklaringer

Det har aldrig skortet på USA’s forskellige forklaringer på og undskyldning for at opretholde seks årtiers blokade mod Cuba: I 1960’erne skyldtes blokaden nationaliseringerne og Cubas ‘onde’ indflydelse i regionen. I 1970’erne blev blokaden søgt begrundet med Sovjets indflydelse. I 1980’erne handlede begrundelsen om Cuba internationalistiske tilstedeværelse i Afrika. Så blev menneskerettigheds-situationen manipuleret og brugt som undskyldning. Nu bruger USA en påstand om, at Cuba blander sig i Venezuela som deres latterlige forklaring på blokaden.

De, som igen og igen arbejder for at udskifte legitimt valgte præsidenter med typer, der udnævner sig selv og lover at varetage Washingtons interesser – disse kræfter vil nu tage os i skole om demokrati! De skyr ingen midler – heller ikke militær intervention.

Men Cuba vil til enhver tid forsvare retfærdighed. Det er grunden til al vores støtte og solidaritet med det venezuelanske folk og dets præsident Nicolás Maduro.

I dag er fredsaftalen i Colombia smadret – uden hensyn til de mange års forhandlinger, som det har kostet af nå frem til den. Handelskrige vælges – frem for retfærdig handel på basis af gensidig fordel.

USA er den næststørste udleder af CO2 til atmosfæren. Landets indbyggere er målt pr. person de største udledere af drivhusgasser (med 16,39 ton CO2 pr. person). Men USA skrotter Paris-aftalen og forpligter sig ikke til at bidrage til at nedsætte den globale opvarmning på trods af faren for menneskeheden. Igen ser vi egoisme uden tanke for fremtidige generationer.

Enhed i vores forskellighed skaber fred

Der kan ikke være nogen fredelig sameksistens – så længe en uretfærdig og eksklusiv international orden består; – så længe der er ulighed med udspring i den kapitalistiske, neoliberale globalisering; – så længe der findes diskriminering, og retten til selvbestemmelse ikke respekteres.

I dag har vi mere end nogensinde brug for enhed i vores forskellighed. Vi må arbejde med det, der samler os og ikke det, der skiller os – sådan som deltagere i venstrekræfternes Sao Paulo Forum netop har appelleret om. Det er den nødvendige vej til at styrke fred og fremgang for folkene. Vi må forsvare erklæringen om Latinamerika og Caribien som en fredszone, sådan som CELAC-topmødet for staterne i Latinamerika og Caribien vedtog i 2014.

Cuba vil altid forsvare fred og folkenes selvbestemmelse, solidaritet og internationalt samarbejde. Forsvaret af disse principper er en uadskillelig del af vores identitet.

Note: Tale hold ved Roskilde Minifestival, oversat af Sven-Erik Simonsen, Dansk-Cubansk Forening.