Demokrati og menneskerettighederVores fokus

Kommunalvalg i Cuba 2010

Af Sven-Erik Simonsen

Næsten 96 procent af alle cubanere over 16 år afgav deres stemme ved kommunevalget i Cuba den 25. april og den 2. maj. Ugyldige og blanke stemmesedler, som i et vist omfang afspejler ”politiske proteststemmer” udgjorde 8,89 procent.
Den 19. maj – på årsdagen for drabet på nationalhelten José Marti i 1895 – trådte Cubas 166 nyvalgte kommunalbestyrelser sammen for at indlede det arbejde, som de er valgt til at varetage de kommende 2,5 år.

Kommunalbestyrelserne er det nederste niveau i Cubas Folkemagt. Ud over kommunerne har man i Cuba provinsråd og den lovgivende nationalforsamling. Der er valg til provinsråd og nationalforsamling hvert femte år og til kommunalvalg hver 2,5 år. Kommunalbestyrelserne står for den politiske ledelse af det cubanske samfund på lokalt plan. Det er opgaver, som på mange måder svarer til det, som danske kommunalbestyrelser beskæftiger sig med – med én meget stor forskel. I Cuba er økonomien og produktionen også helt overvejende under Folkemagtens ledelser, styring og kontrol. Cuba er som bekendt et socialistisk samfund, og bortset fra en række mindre private virksomheder og en række udenlandske virksomheder, så er al produktion, transport, handel og service i det offentlige regi.

Så der er nok at se til for de 15.093 medlemmer af 166 kommunalbestyrelser. I gennemsnit sidder der altså knap 100 medlemmer i en kommunalbestyrelse. Kun få af dem er valgt til den daglige ledelse og som sådan politiske ledere på fuld tid. De fleste opretholder deres normale arbejde, og alle fastholder deres normale indtægt. Arbejdet som medlem af kommunalbestyrelsen er et arbejde, der er et ulønnet tillidshverv, som overvejende ligger i fritiden.

Kommunalvalget fandt sted den 25. april og søndag den 2. maj var der anden runde af valget i de valgkredse, hvor en kandidat ikke havde fået over 50 procent af de afgivne stemmer i første runde. 2.121 kandidater skulle ud i en anden valgrunde.
På den første valgdag stemte 95,86 procent af alle cubanere med stemmeret. Man har stemmeret fra og med 16 år – men kandidater skal være fyldt 18 år for at kunne opstille. Opstilling af kandidater foregår et på åbne møder i alle opstillingskredse et par måneder inden valgdagen. Deltagerne afgør ved håndsoprækning, hvilken kandidat området vil stille op til kommunalvalget. En valgkreds består af mellem to og otte opstillingskredse, hvorfor der er mellem 2 og otte kandidater at stemme på ved valget.
Af de afgivne stemmer bliver 91,11 procent betegnet som gyldige. 4,59 procent af stemmesedlerne var blanke, mens 4,30 procent var ugyldige, oplyser Cubas Nationale Valgkommission.
Formanden for valgkommissionen Maria Mari Machado udtrykker stor tilfredshed med valgets forløb. Hun peger på, at den cubanske befolkning med sin store deltagelse i valget har sendt et klart budskab til USA og landene i EU, og afvist anklagerne om, at der er mangel på demokrati og folkelig deltagelse i Cuba.
I henhold til Cubas valglov er det frivilligt, om man stemmer i Cuba.