ForeningenInternational solidaritetNyheder

Mød cubanerne Elizabeth og Rigoberto på lørdag i København

Elizabeth Rubiera og Rigoberto Zarza Ross. De to cubanere er fra ICAP – Det Cubanske Institut for Venskab mellem Folkene.

Dansk-Cubansk Forening får besøg fra Cuba den 1. april.

Vi opfordrer medlemmer og venner til at benytte lejligheden til at høre nyt fra Cuba, som i disse måneder og år kæmper en kamp ’op ad bakke’ for at forsvare retten til sin selvbestemmelse, sin revolution og sin socialisme. Der er brug for at følge med. Der er brug for vores solidaritet.

De to gæster er Elizabeth Rubiera og Rigoberto Zarza fra ICAP – Det Cubanske Institut for Venskab mellem Folkene. ICAP er kort fortalt Dansk-Cubansk Forenings ’søsterorganisation’ i Cuba.

De to er på rundrejse i de nordiske lande og har i sidste uge deltaget i møder i Kolding, Odense og København.

På lørdag slutter de hele Norden-rundrejsen af med at deltage i Cuba-træf i Casa Lainoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby.

Kom og hils på dem og på andre Cuba-venner.

Lørdag den 1. april kl. 19-22 i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby:
Cuba-træf med musikalske indslag ved gruppen Patria Grande, Cuba-bar og ikke mindst en ’power-speak’ af de to gæster fra Cuba.
Denne lørdag siger Dansk-Cubansk Forening også farvel til sin formand gennem mange år og velkommen til en ny formand og en ny hovedbestyrelse, som er valgt på eftermiddagens generalforsamling. Velkommen!

Kort om Elizabeth og Rigoberto:

Elizabeth har arbejdet som lærer, er uddannet psykolog og har beskæftiget sig med unges start på arbejdslivet. Siden 2010 har hun arbejdet i ICAP – blandt andet tilknyttet de udenlandske studerende på Den Latinamerikanske Lægeskole og været kontakt til USA’s Præster for Fred. De seneste år har hun arbejdet med solidaritetsbevægelsen i De Nordiske Lande. Rigoberto er uddannet engelsklærer. Han har været udsendt som diplomat til Jamaica og Cayma n Øerne. Men hovedsageligt har Rigoberto arbejdet i ICAP. En årrække arbejdede han med landene i Østasien og Stillehavsområdet. I dag er han leder af Europa-afdelingen i ICAP.