Oplev cubansk kunst i København
Gallery Sapere Aude markerer Cubas nationale dag for kultur med en udstilling og et skridt i retning af en dansk dag for kunst og kultur.
Af galleriejer Peter Haisler
I samarbejde med den cubanske ambassade afholder Gallery Sapere Aude i perioden torsdag den
20. oktober til lørdag den 12. november en kunstudstilling med en række kendte cubanske
kunstnere.
Afsættet for udstillingen er at fejre ’The National Day of Culture’ i Cuba, der altid afholdes den 20.
oktober i Cuba. Det overordnede formål er at få etableret en tilsvarende nationaldag for kunst og
kultur i Danmark. En nationaldag for kunst og kultur i Danmark som skal fremhæve vigtigheden af
kunst og kultur samt disses rolle i vores velfærdssamfund. Nationaldagen skal tillige fejre kunsten
og kulturen i Danmark samt rejse en debat omkring kunsten og kulturens generelle rolle og
vigtighed.
Nogle af de udstillende cubanske kunstnere er: Yuniel Delgado, Alfredo Mendoza og Abel Massot.
Der kan læses om de forskellige kunstnere her: https://www.gallerysapereaude.com/
Næste år, der er 50 året for Asger Jorns død, er det planen at afholde en væsentlig større
udstilling med væsentligt flere aktiviteter. Jorn var i Cuba og kan siges at være en god
repræsentant for den cubanske livsglæde.
HVOR: Gallery Sapere Aude er beliggende Ved Glyptoteket 6 (mellem Tivoli og politigården).