Som coronasyg ville jeg vælge Cuba

Cuba kan fremlægge tankevækkene tal for corona-dødeligheden. Blandt kritisk syge lykkes det at redde livet for 82 procent mod et globalt maks. på ca. 30. Så som corona-syg ville jeg vælge Cuba … som oste-elsker ville jeg nok vælge et andet land.

Henrik Thejl giver os en enestående mulighed for at få et kig ind i det autentiske Cuba, hverdagens Cuba, Cuba når det er smukt og Cuba når det er vanskeligt. KIG MED!

man. 25. maj – 2020 Henrik Thejl i Havanna

En lille indledning

Danske Henrik Thejl, der lever med sin cubanske familie i Havanna, beretter om corona-situationen i Cuba.

Det er bemærkelsesværdigt:

At Cuba kun har 82 døde – svarende til 7 døde per million indbyggere – holdt op mod 97 døde per million i Danmark og 398 døde pr. million i Sverige.

At Cuba med brug af forebyggende og ikke mindst behandlende medicin har opnået overlevelse af 73 % af ”kritisk syge” mod 30 procent globalt. Og 92 % af de ”alvorligt syge” med covid-19.

At Cuba gennemfører en massiv og fremrykket testning af mennesker med blot den mindste anledning til, at de kunne være smittet. Cuba finder de fleste af sine smittede inden disse udviser symptomer.

At Cuba har organiseret en omfattende politik med isolering, karantæne, obligatorisk brug af mundbind i det offentlige rum og ja – hospitalsindlæggelse af alle smittede.

At familielægen besøger sine raskmeldte efter corona sygdomsforløb hver dag i de første 14 dage.

At Cubas ‘Søren Brostrøm’ – direktøren for sundhedsministeriet, Francisco Durán, hver dag på TV grundigt orienterer befolkningen om situationen i hovedtræk og i mange detaljer.

Henrik Thejl påstår ikke, at Cuba har fundet de vises sten, når det handler om coronapandemien, og det gør Cubas sundhedsmyndigheder heller ikke. Men virkeligheden i Cuba og Henriks beretning må vække interesse og nysgerrighed og giver i den grad anledning til eftertanke…. hvis altså informationerne når ud til læsere, lyttere og seere.

Denne 6. beretning fra Henrik i Cuba er sendt til ca. 40 store og små medier i Danmark, med den forhåbning, at de vil viderebringe informationerne. Nu må vi se.

Hvis du ser og genkender nogle af disse oplysninger i blade, aviser, radio og tv, så giv os et praj med en mail til post@cubavenner.dk. For vi vil gerne vide om nogle medier er lydhøre??!!

NU TIL HENRIK THEJLS BRANDVARME 6. BERETNING FRA CUBA.

Habana, 24.5.20

I forhold til udviklingen (eller nærmere afviklingen) af coronavirus i Cuba, har det været en hel fantastisk uge. På et mere lavpraktisk plan synes jeg, at det er nogle benhårde tider, vi går igennem, og det tror jeg, at der er rigtig mange, der synes.

Hvis vi lægger ud med corona-udviklingen, så oplevede vi 7 dage i træk uden nye coronarelaterede dødsfald.

I alt har vi i maj måned haft 12 dage uden dødsfald pga. coronavirus.

I går, lørdag, blev der registreret et coronarelateret dødsfald, hvilket giver i alt 82 døde pga. coronavirus, svarerende til 7 døde pr. million indbyggere. I Danmark er der 97 døde pr. million indbyggere, og i Sverige 398 døde pr. million indbyggere. Sverige har næsten 50 gange så mange døde som Cuba, selvom befolkningstallet er ca. 1 million mindre end på den caribiske ø.

I alt er der i Cuba registreret 1941 smittede siden det første coronatilfælde den 11. marts. Der bliver foretaget ca. 2000 prøver pr. dag, og i går registrerede man blot 10 nye smittede: 5 fra Havanna og 4 fra naboprovinsen Matanzas samt 1 fra Granma. Det er nu hovedsageligt provinserne Havanna og Matanzas, hvor der registreres nye tilfælde, hvilket betyder, at coronavirus er ved at være elimineret i resten af landets 15 provinser, både i forhold til nye registreringer men også i forhold til hospitalsindlæggelser.

Granma-provinsen havde ellers været uden nye coronasmittede i de sidste 2 uger, men en sygeplejerske var vendt hjem efter endt arbejdsforhold i udlandet, og ved ankomst i lufthavnen meddelte hun, at hun ikke havde det godt, hvorfor hun blev kørt direkte til hospitalet, hvor hun blev testet positiv. Hun har derfor ikke haft kontakt med andre i provinsen.Foto fra cubansk TV

Sidste corona-patient på øen Isla de Juventud, Rosa Valdés Valdés (billedet), 68 år gammel, er blevet udskrevet. Dette blev fejret i nabolaget med blomster, flag og balloner af naboer og andre ved hjemkomst. Men i 14 dage skal hun nu være i karantæne. Det betyder hun ikke må gå ud, samt at hun får daglige besøg af familielægen.

168 indlagte på hospitaler

Der er pt. 168 indlagte patienter med coronavirus, heraf 3 i respirator. 18 blev erklæret raske i går og udskrevet, men derefter skal de fortsætte i 14 dages hjemmekarantæne.

I alt er 1689 raskmeldte, hvilket svarer til 87% af alle smittede. 9 ud af de 10 nye coronatilfælde fra det sidste døgn skyldtes kontakt med allerede smittede. 6 ud af de 10 nye registrerede var uden symptomer, da de blev testet. Modsat Danmark har Cuba lige fra starten af de første corona-tilfælde testet venner/familie/kolleger til smittede. Netop via denne metode er halvdelen af de cubanske coronasmittede fundet blandt personer uden symptomer, og mange af dem har netop haft en eller anden form for kontakt til allerede smittede.Foto fra cubansk TV

Trods det faktum, at Cuba registrerede de første coronatilfælde 14 dage efter de første tilfælde i Danmark, har Cuba formået at presse sig under selv det bedst forventede scenarium for corona-udvikling. Det kan ses af ovenstående graf, hvor den blå kurve angiver et ”favorabelt scenarium”, mens de 3 næsten sammenfaldende kurver angiver forskellige målinger af virkeligheden. De øverste to kurver var forudsigelser om antallet af indlagte i en ‘kritisk’ situation og en ‘middel’ situation.

På det daglige TV-morgenmøde med direktøren for sundhedsministeriet, Francisco Durán, blev han spurgt til årsagen til Cuba’s tilsyneladende påfaldende succes i forhold til corona-bekæmpelse og specielt i forhold til antal døde. Han svarede, at der fundamentalt set var 3 grunde hertil: 1) Radikal social isolation, som stadig opretholdes. Det er påbudt at gå med maske i det offentlige rum og mange institutioner er stadig lukkede; 2) Anvendelsen af medicin både præventivt og i behandling, 21 forskellige præparater, tages i brug overfor smittede i behandlingsperioden; 3) Indlæggelse og test af samtlige mistænkte. Herved har man opnået, at 50 % af alle registrerede smittede er opdaget inden de udviklede symptomer.

Derudover er der de 14 dages karantæne, efter at man er blevet erklæret rask – her følger familielægen op med daglige besøg i de 14 dage for at følge patientens udvikling.

Dertil er der 14 dages karantæne til alle ‘mistænkte’, som har været i kontakt med smittede eller arbejder på conorahospitaler. Nogle af disse indlægges indtil af- eller bekræftelse af smitte, hvis man antager, at chancen for smitte har været stor.

Tillige må al sundhedspersonale, der arbejder med coronapatienter gå i 14 dages karantæne efter endt 14 dages vagtordning. Det betyder, at fra de starter første arbejdsdag, og til de ser deres familie igen, går der op til en måned.Foto fra cubansk TV

Brug af medicin både forebyggende og til behandling: 17 cubanske produkter og 4 importerede. Læst fra venstre kan vi se, at ‘Prevengo Vir’ og ‘Biomodulina T’ anvendes forebygggende i befolkningen og blandt udsatte/sårbare befolkningsgrupper som ældre, ansatte i transportsektoren og social- og sundhedssektoren. Videre mod højre viser skemaet hvordan medicin – som Interferon Alfa 2B og CIGB258 anvendes til behandling af patienter.

Det lave coronarelaterede dødstal (i alt 82 døde) hænger ifølge Francisco Durán sammen med hele den proces, patienterne går i gang med, så snart man mistænkes for at være smittet.

Alle i Cuba får uddelt medicinen Prevengo Vir til at styrke immunforsvaret. Tillige får alle personer over 60 år samt personale i sundheds- og socialsektoren, præparatet Biomudulina T.

Det cubanske sundhedssystem er i høj grad bygget op omkring princippet ”det er billigere at forebygge end at helbrede”!

I Cuba indlægges alle corona-mistænkte tilfælde (pt. 417 personer – udover de 168 smittede), og som det kan ses af ovenstående skema, starter man med forskellige medicinpræparater til at styrke immunforsvaret allerede uden at have fået bekræftet coronasmitte. Her inkluderes Interferon alfa2B, som bla også kineserne brugte i deres coronabekæmpelse.

Medicin der hjælper kritisk syge

Konstaterer man smitte, får den syge yderligere forskellige medicinpræparater. Specielt ved alvorlige og kritiske tilfælde (pt. 3 personer) er man begyndt at benytte det cubansk-producerede præparat CIGB258. Det er egentlig udviklet til bekæmpe betændelse i led, men det viser sig at have en rigtig god effekt på de mest kritiske coronatilfælde, der typisk udvikler en hyperinflamation, der i mange tilfælde medfører døden.

Med brugen af CIGB258 i Cuba har man formået at få overlevelsesprocenten af de kritiske tilfælde op på 73 % i Cuba, hvor verdensgennemsmittet ligger på max. 30 %, og af de alvorlige tilfælde er overlevelses-procenten helt oppe på 92 % ved brug af CIGB258.

Derudover er man også begyndt at bruge plasma på kritisk syge patienter. Plasmaen fås fra bloddonationer fra tidligere coronapatienter, der har valgt at donere blod efterfølgende. Plasmaen har den fordel, at den indeholder immunitet specifikt overfor coronavirus, som patienterne har udviklet.

Dette er, ifølge sundhedsdirektør Durán, de vigtigste forklaringer på det lave antal coronadødsfald i Cuba. Sverige har – som før nævnt – næsten 50 gange så mange døde som Cuba, selvom befolkningstallet er ca. 1 million mindre.

Ligesom i Danmark – har Cuba lavet en stikprøvetest blandt et repræsentativt udvalg af befolkningen fra hele landet. Det er en test, der undersøger indholdet af antistoffer i blodet, som kan være et udtryk for, at man har haft coronavirus.

I Danmark deltog 1071 personer ud af de inviterede 2600, og af dem fandt man 12 personer smittet med coronavirus, hvilket svarer til, at 51.400 personer skulle være smittet i Danmark. Tallene er naturligvis meget usikre, da man kun tester en lille udvalgt gruppe af befolkningen, og der er store regionale udsving i antallet af coronasmittede.Klar til test.

I Cuba deltog 2049 udvalgte personer, og blandt dem fandt man 3 ekstra tilfælde med coronasmitte, hvilket svarer til 16.600 mulige coronasmittede på landsplan. Sammenlignet med Danmark er det et relativt lille tal, men det giver måske netop en forklaring på, hvorfor der lige pludselig opstår coronaudbrud i områder, hvor man ellers ikke i lang tid har haft smittetilfælde.

Mange provinser er helt uden coronasmittede

Den største koncentration af coronasmitte i Cuba i de sidste 14 dage har været i provinserne Havanna og Matanzas. Bortset fra det nye tilfælde i Granma, som blev registreret på den hjemvendte sygeplejerske, har de 4 østligste provinser i Cuba (Granma, Santiago de Cuba, Guantánamo, Holguin) samt provinserne Cienfuegos, Mayabeque og Isla de Juventud, ikke registreret nye coronatilfælde de sidste 14 dage.

Desuden har provinserne Las Tunas, Sankti Spiritus, Artemisa og Pinar del Rio hver kun registreret ét tilfælde af coronavirus i de sidste 14 dage.

Her skal man ikke mindst medtænke den meget lave mobilitet mellem provinser/kommuner. Da den offentlige transport stadig er indstillet, og kun en relativ lille del af befolkningen har privatbil, er mobiliteten meget lille sammenlignet med Danmark. Derfor er det også meget lettere at isolere områder, hvor der registreres coronaudbrud. Men alligevel er der i de seneste 14 dage pludselig dukket et enkelt eller flere tilfælde op i provinser som Ciego de Avila, Villa Clara og Camagüey.

Det viser netop, at der stadig går smittede personer rundt uden symptomer. Derfor er stikprøvetesten interessant, fordi den kan indikere, at der trods de gode resultater i Cuba gemmer sig mere under overfladen.

Derfor konkluderede sundhedsministeren i går: ”I denne situation, er vi stærkt afhængige af den fælles indsats. Vi skal skubbe landet fremad med optimisme og energi, men samtidig skal vi vedligeholde al det ansvar, som dette øjeblik kræver. Når det bliver muligt, vil vi vende tilbage til normale tilstande igen. Landet er ved at forberede sig på dette, men som allerede sagt vil det blive en hverdag anderledes end den, vi kendte. Udfordringen vil være at formå at trække de bedste erfaringer ud af dette komplekse scenarium, som i dag definerer vores hverdagsliv”.

Jagten på dagligvarer

I det efterfølgende vil jeg komme lidt ind på mangelvaresituationen herovre. Det giver et indblik i, hvor hårdt presset situationen er i disse tider. Jeg har prøvet at skrive lidt dagbog for hver dag, så man fornemmer, hvor meget tid vi bruger på meget basale indkøb.

18.5.20: Vi står i kø i timevis blot for at få en pose æbler, et glas mayonaise, 2 poser vaskepulver (varerne er rationeret for at sikre, at så mange som mulig kan få noget med hjem).

Der er meget få varer i den enkelte butik, og derfor må vi finde forskellige butikker indenfor kommunen for at købe de relativt få varer, der sælges… set i forhold til at gå ind i et supermarked i DK.

Derfor bruger vi rigtig megen tid på indkøb, og nu er vi i regntiden, så man skal også kalkulere sine indkøb i forhold til, hvornår det forventes at regne. For regntid betyder, at vandet vælter ned i tykke stråler en halv eller hel time, og der hjælper en paraply ikke meget. Der er kun at søge læ under hustage el lign….hvis man kan nå det!Foto: cubadebate.cu

Folk, der allerede har været forbi andre butikker, er som regel meget behjælpelige med at fortælle os andre om, hvor man kan finde flere varer. Og derudover får man tit en snak med en vidt fremmed i køen. Man kan jo ikke engang se ansigterne, så det bliver virkelig ’vildt fremmede’, man snakker med, som man nok ikke vil kunne genkende igen, hvis man skulle mødes på gaden senere.

Jeg medbringer altid en bog, når jeg står i kø. Jeg dur simpelt hen ikke til at stå og vente uden at foretage mig noget. Så derfor er det altid godt at have en bog med + en kuglepen til at lave noter.

I dag var jeg så heldig, at der lå en butik på hver side af vejen, så jeg stillede mig i kø i den ene og holdt hele tiden øje med den anden kø. Samtidig trak det op til regnskyl, og så skynder folk sig hjem, hvorved køerne formindskedes drastisk. Regnvejret kom ikke, men jeg nåede at handle ind i begge butikker. Samlede ventetid: ca. 1 time, så det var en af de ”gode indkøbsdage”!

Men det kan ikke fornægtes, at de lange køer er et stort problem i forhold til smittefare. Det er stadig nødvendigt, at politiet bruger en masse ressourcer på at sikre, at folk holder afstand i køerne.

19.5.20: Brugte i dag ca. 3 timer på at stå i kø ved dels brødsælgeren. Først 1 time ved én bager uden held, og derefter endnu en time ved anden bager. Derudover ca. 1 time ved frugt- og grøntsælgeren, hvor jeg slet ikke kunne få alt det, jeg havde skrevet på min indkøbsseddel.

Tyveri fra staten

TV-nyhederne om aftenen bruger stadig tid på at informere os om nye afsløringer af folk, der spekulerer i mangelvarer situationen, eller decideret stjæler materialer fra staten for at sælge det bagefter. Begge dele betragtes som grove forbrydelser.

Man skal jo tænke på, at Cuba forstår sig som et socialistisk land – stadigvæk – hvilket betyder, at goderne er til alles bedste, og i en situation som denne – altså coronatider samt mangelvaresituation forårsaget af Trumps mange nye sanktioner mod Cuba samt mod lande, der handler med Cuba – er det vigtig, at man tænker i det ”fælles bedste” og ikke på sin ”egen næsetip”.

Stadig ingen smør og ost i butikkerne; MEN nu er det mango-sæson!Mango-tiden er kommet i Cuba. Foto: Lars Kramer Mortensen

Mangoen er en særdeles sød, saftig og dejlig frugt. Ikke uden grund er mangoen blevet en af de symboler, som cubanske mænd bruger, når de kommer med flirtende kommentarer (’piropear’) til forbipasserende kvinder på gaden. En meget udbredt adfærd blandt mænd i Cuba.

21.5.20 Vi er udgået for bønner. Det er en af hovedingredienserne i det cubanske køkken, og familien kan ikke leve uden at få deres daglige ration bønner (typisk 2 gange om dagen!). Så i dag var mit store projekt at købe bønner.

Det lyder umiddelbart som et hurtigt afsluttet projekt for en almindelig dansk forbruger, men ikke her i Cuba og i disse corona-/Trumpsanktions-tider!

Jeg cyklede afsted ved 9-tiden om morgenen. På vejen skulle jeg også hente en tube tandpasta hos nogle bekendte, for hvem det var lykkedes at købe adskillige tuber for nogle uger siden.

Jeg cyklede 5 km. ind til Vedado efter tandpastaen, og på vej derind undersøgte jeg muligheder for at købe bønner, men alle steder negativt svar.

Efter at have hentet tandpastaen, drønede jeg hjem igen, men for at komme hjem, skal man køre op af en ca. 1,5 km lang bakke…på en alt for lille og gammel russisk cykel….i 32 graders fugtigvarme! Jeg kan oplyse om, at man er gennemblødt, inden man er hjemme igen.

Da jeg i starten af 00’erne gik på en musikskole ude i samme område, men boede inde i midtbyen, havde vi for vane at vente på en af de store ”kameler” (de store pukkelformede busser, der kørte i Havanna på det tidspunkt), og så hægtede vi os på bussen ved at holde fast i bagskærmen. Det var ikke helt lovligt, men det var sådan noget, man bare gjorde for at spare på kræfterne! Busserne kørte ikke så hurtigt op af bakken, bla. fordi de altid var overproppet, da der på det tidspunkt ikke var mange busser i Havanna. I regntiden havde unge drenge for vane at hægte sig på busserne på et plastiksæde (typisk et låg fra skraldespande) og ”surfe” ud gennem gaderne efter busserne.

Cornflakes og et godt grin

Efter mit manglende held med at finde bønner inde i Vedado, besluttede jeg mig for at køre ud Nuevo Vedado, når jeg nu alligevel var gennemblødt af sved. Derude ligger et stort grøntsagsmarked, hvor der helt sikkert måtte være bønner. Det var endnu en tur på 5 km. hver vej, og da jeg kom derud, viste det sig, at der heller ikke var bønner at finde på det marked!

På vejen var jeg stoppet ind ved en lille kiosk… det gælder om at udnytte alle mulige indkøbsmuligheder på vejen, når man endelig bevæger sig ud i fugtigvarmen og så blot glæde sig til et koldt brusebad, når man kommer hjem! Ved kiosken fortalte en kvinde i køen, at der var ost i nogle bestemte butikker tæt ved.

Jeg blev enorm glad for nyheden, indtil den samme kvinde kunne berette, at hun ikke har oplevet så lange køer ved nogen butik i hele denne periode som ved ostebutikken! Det vil altså sige køer på minimum 3 timers ventetid.

Jeg havde godt nok en bog med til at læse i, men den lange cykeltur, varmen samt skuffelsen over ikke at have fundet bønner på trods af det meget besvær, tog modet fra mig! Så jeg måtte tage hjem uden at have opnået mit mål. Dog fandt jeg cornflakes til pigerne på vejen, og det, vidste jeg, ville være et hit! Så noget af turen blev reddet!

Senere på dagen snakkede jeg i telefon med epidemiologen Karistina, og vi kom ind på temaet ”bønner”! Hun mente ret sikkert, at hun hos en lokal grønthandler i hendes kvarter havde set bønner, og ville købe nogle pakker til mig, men – som hun sagde – det kan også været, at det bare var et fatamorgana! Og så fik vi et godt grin over det!

Webbutikker og videomøder

22.5.20: I dag var lykkens dag! Internet-butikker var allerede inden corona-udbruddet begyndt at vinde indpas i Cuba, men i ret beskedent regi. Med corona-krisen blev det pludselig et tilløbsstykke, og det fandt vi også hurtigt ud af.

Men logistikken var slet ikke på plads.

Der har været rigtig stor efterspørgsel hos disse butikker, men de har hverken haft nok personale ej heller varelager, og heller ikke nok køretøjer til at fragte varerne ud. Resultatet er blevet, at vi bestilte varer for ca 2,5 uger siden, og vi var så småt begyndt at miste troen på, at vi ville kommet til at se disse varer. Men så dukkede der en kassebil op i dag, og der blev min morgenkaffe reddet, samt endnu en pakke tandpasta (ja, det er små sko, vi går i i disse tider!), vaskepulver (vigtigt!!) og nogle andre småting!

Det er ikke særlig mange varer, vi kan købe. Nogle dage er der end ikke varer i webbutikkerne, så der er uden tvivl logistiske problemer pga. meget stor efterspørgsel, men der er ingen tvivl om, at webbutikkerne er kommet for at blive. Selv præsident Diaz-Canel har udtrykt dette.

En anden ting, der også vil blive en konsekvens af coronakrisen, er videomøder.

Man har i hele denne periode holdt daglige møder mellem provinserne/kommunerne og regeringen, og der er ingen tvivl om, at det vil blive brugt meget mere som et alternativ med henblik på en mere bæredygtig fremtid.