Tag et kig på berømte citater af Jose Marti (1)
MARTÍS HJØRNE – RINCÓN DE MARTÍ
af Jørgen Ralph Hansen
Den 19. maj i år, 2020 er det 125 år siden, at Cubas nationalhelt José Martí faldt for en spansk kugle i kampen mod den spanske kolonimagt for Cubas uafhængighed. Han blev bare 42 år, men i dette korte liv – udover sin revolutionære lederrolle – udførte han også en umådelig skribentvirksomhed, som i dag findes i 28 store bind af hans ”Samlede Værker” (Obras Completas), som dækker artikler, breve, taler, optegnelser, digte og et par romaner og teaterstykker.
Som et bidrag til at bevare denne arv vil Cuba-Bladet i hvert nummer bringe nogle citater fra Martí, som kan findes rundt om i denne enestående literære produktion.
De er at finde på 400 sider i bogen ”José Martí – Aforismos” (aforismer, strøtanker) samlet af Jorge Sergio Battle og udgivet af ”Centro de Estudios Martianos”, Havanna i 2004. Fra denne bog foretages udvalget her til bladet af Jørn R. Hansen, forfatter til den eneste bog om Martí på dansk: ”José Martí – liv og værk og hans skildring af USA”.
Som en understregning af Martís uvurderlige betydning for Cuba af i dag: er det første citat i ”Martís hjørne” dog fra Fidel Castro:
”Hvad jeg er og hvad jeg føler, skylder jeg mere end nogen Martí. Gennem ham blev jeg revolutionær, og hans enorme indflydelse i mig vil vare til mit livs sidste åndedrag”. (Avisen ”Juventud Rebelde, 2000)
Da mange læsere af Cuba-Bladet kan (en del) spansk, vil vi her bringe citaterne med såvel Martís egne ord på spansk samt i dansk oversættelse. (Efter hvert citat angives hvor i Martís ”Obras Completas” de findes. (”OC, 2:19” vil således være ”Samlede Værker, bind 2, side 19”).
En bemærkning: Martís ord er fra 1800-tallet. Nogle vil derfor være forældede i dag. F.eks. udtalte Martí sig ofte – hvad gav mening i hans liv – om kamp, offervilje og død. Det kan ligge os fjernt i dag. Og dog! For denne gennemgående holdning i hans liv og værk er ikke mere fjern for danske ører end strofen fra en kendt sang (for øvrigt fra Martís tid), som gav mening under den tyske besættelse i 1940´erne: ”Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder — ”. Men bortset fra sådanne uaktuelle holdninger, så er det bemærkelsesværdigt, hvor mange af Martís ord fra 1800-tallet, som forekommer også meningsfulde i dag. De udspringer nemlig af et etisk – almengyldigt -sindelag hos Martí.
Noget andet som er præget af Martís samtid er hans stil, som godt kan være ordrig og knudret – men ofte også med korte, krystalklare sætninger. Begge dele vil der være eksempler på i ”Martís hjørne”
Los apasionados son los primogénitos del mundo.
De lidenskabelige er verdens førstefødte. (OC 13:350)
Dónde – después del amor de una mujer – hallas tú nada más hermoso que la amistad?
Hvor – næstefter en kvindes kærlighed – finder du noget smukkere end venskab? ( OC 18:33)
Amor cuerdo no es amor.
Klog kærlighed er ikke kærlighed. (OC 17:34)
Sé de antemano que rara vez cobijan las ramas de un árbol la casa de aquel que lo siembra.
Jeg ved på forhånd, at kun sjældent beskytter et træs grene den mands hjem, som har plantet det. (OC 20:61)
El avaro es el tipo esencial del egoísta; el héroe es el tipo esencial del altruista.
En gnier er indbegrebet af egoisten; en helt er indbegrebet af altruisten. (OC 15: 396)
La beneficencia es un narcótico: mas no efectiva medicina. Seca las lágrimas del rostro; pero no seca la fuente de las lágrimas.
Godgørenhed er narkotika, men ikke en effektiv medicin. Det tørrer tårerne i ansigtet, men det udtørrer ikke kilden til tårerne. (OC 13:52-53)
De ver impune al bribón, crece naturalmente la bribonería.
Ved at se skurken ustraffet, vokser naturligvis skurkagtigheden. (CO 12:63)
Se nace siempre bueno: el mal se hace después.
Man fødes altid god: det dårlige gøres bagefter. (OC 6:446)
A los obreros ignorantes, que quieren poner remedios bruscos a un mal que siente, pero cuyos elementos conocen, los vencerá simpre el interés de los capitalistas disfrazados, como de piel de cordero una zorra, de conveniencias y prudencias sociales.
De uvidende arbejdere, som ønsker at bruge skrappe midler mod et onde som de føler, og hvis elementer de kender – besejres altid af interesserne hos kapitalisterne, der som ræve i lammeskind, er forklædte i sociale regler og kløgt. (OC 8:352)
El cristianismo ha muerto a manos del catolicismo. Para amar a Cristo, es necesario arrancarlo a las manos torpes de sus hijos.
Kristendommen er død for katolicismens hånd. For at elske Kristus, er det nødvendigt at fravriste ham fra dens skændige hænder. (OC 6:313)
El esclavo desdora al dueño: da vergüenza ser dueño de otro.
Slaven er en plet på herren: det er skamfuldt at være en andens herre. (OC 6:266)
Esclavo es todo aquel que trabaja para otro que tiene dominio de él.
Slave er enhver som arbejder for en anden, som har herredømme over ham. (OC 15:391)
El hombre, fuera de su patria, es como un árbol en el mar.
En mand, uden (for) sit fædreland, er som et træ i havet. (OC 5:374)
Yo soy el juez de otros, y otros serán jueces míos.
Jeg er andres dommer, og andre vil være mine dommere. (OC 22:323)
La libertad cuesta muy cara, y es necesario, o resignarse a vivir sin ella, o dedicirse a comprarla por su precio.
Friheden koster meget dyrt, og det er nødvendigt, enten at affinde sig med at leve uden eller at beslutte sig for at købe den til dens pris. (OC 21:108)
Los que te tienen, oh libertad, no te conocen. Los que no te tienen, no deben hablar de ti, sino conquistarte.
De som har dig, oh frihed, kender dig ikke. De som ikke har dig bør ikke snakke om dig, men derimod tilkæmpe sig dig. (OC 11:99)
Moriremos por la libertad verdadera: no por la libertad que sirve de pretexto para mantener a unos hombres en goce excesivo, y a otros en el dolor innecesario.
Vi vil dø for den sande frihed; ikke for den frihed, som tjener som påskud for at holde nogle i overdreven nydelse og andre i unødvendig lidelse. (OC 2:255)
Para ser maestro de otros es necesario saber servir.
For at være lærer for andre er det nødvendigt at kunne tjene. (OC 28:127)
Hay médicos diversos, – y el mejor, es un buen amigo.
Der er forskellige læger, – og den bedste, er en god ven. (OC 20:360)
Parece que hay en la mente cubana una dichosa facultad de unir el sentido a la passion, y la moderación a la exuberacion.
I det cubanske sind synes der at være en lykkelig evne til at knytte fornuft til lidenskab, og mådehold til overdådighed. (OC 1:239)
El monopolio está sentado, como un gigante implacable, a la puerta de todos los pobres. Monopolet sidder, som en uforsonlig gigant, ved alle fattiges dør. (OC 10:84)
Quien va en busca de montes, no se detiene a recoger las piedras del camino.
Den som går i søgen efter bjerge, standser ikke for at samle sten på vejen. (OC 7:235)
La monarquía se une a la religión. Cuando una es golpeada la otra se tambalea.
Monarki er knyttet til religion. Når man slår på den ene, vakler den anden. (OC 15:418)
La muerte no es verdad cuando se ha cumplido bien la obra de la vida: truécase en polvo el cráneo pensador; pero viven perpetuamente y fructifican los pensaminetos que en él se elaboraron. Døden er ikke det sidste ord, når livsværket er vel udført. Det tænkende kranium bliver forvandlet til støv, men de tanker som blev udtænkt i det lever evigt og frugtbart. (OC 6:420)
Qué será de los hombres, el día en que no puedan apoyar su cabeza en un seno caliente de mujer? Hvad skal der blive af mændene den dag, de ikke kan hvile hovedet i et varmt kvindeskød? (OC 9:392)
