USA sætter Cuba på sin terrorliste

Norges udenrigsminister Ine Eriksen Søreide betegner det som urimeligt og beklagligt, at USA’s afgående præsident Trump sætter Cuba på sin terrorliste. Søreide advarer om, at det ikke kun skader Cuba, som Norge har samarbejdet med som mæglere i Colombias fredsproces, men også fredsmægling som sådan.

Mandag i denne uge meddelte USA’s udenrigsminister, at præsident Trump har besluttet, at sætte Cuba på USA’s liste over lande der “støtter international terrorisme”.

Udenrigsminister Mike Pompeo siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Cuba bliver sortlistet fordi landet “flere gange har ydet støtte til international terrorisme” ved at give opholdstilladelse til personer, som er flygtet fra USA samt colombianske oprørersledere.

Cubas regering afviser kategorisk disse anklager. Udenrigsministeriet i Havanna betegner Pompeos erklæring som en “arrogant handling fra en miskrediteret og løgnagtig regering, der er moralsk fallit”. Ministeriet tilføjer, at: “den virkelige motivering bag handlingen er at skabe yderligere vanskeligheder for en eventuel genopretning af de tosidede forbindelser mellem Cuba og USA”.

Norge tager bladet fra munden

Mens den danske regering foreløbig har været tavs om sagen, så har Norges udenrigsminister kritiseret Trump-regeringens beslutning i hårde vendinger over for Aftenposten:

– Vi noterer os, at en af grundene til at sætte Cuba på listen skal være, at fredsforhandlingsdelegationen fra den colombianske guerillabevægelse ELN fortsat opholder sig i Cuba, siger udenrigsminister Ine Eriksen Søreide og tilføjer:

– Cuba har været Norges samarbejdspartner i fredsprocessen i Colombia. Det er urimeligt, at den afgående amerikanske administration laster cubanerne for at forhandlingsdelegationen ikke kan forlade Cuba.

Søreide advarer om, at det kan skade internationalt fredsarbejde og mægling i konflikter:

– Det kan skabe negativ præcedens for internationalt fredsarbejde, dersom lande risikerer at blive terrorlister som følge af den slags mæglingsarbejde, siger ministeren til den norske avis.

Når Trump og Pompeo nu sætter Cuba på USA’s terrorliste, er det udtryk for yderligere en tilbagerulning af den opblødning i forholdet mellem USA og Cuba, som skete under tidligere præsident Obama. Obamas beslutning om formelt at fjerne Cuba fra terrorlisten i 2015 var et vigtigt skridt i retning af at genoprette de diplomatiske forbindelser senere samme år, påpeger nyhedsbureauet Reuters.

Og det vil gøre det vanskeligere for USA’s kommende præsident Joe Biden at opfylde sine valgløfter om at gøre op med de stramninger af blokaden mod Cuba, som Trump har gennemført, siger en anonym embedsmand til Reuters.

Beslutningen om at sætte Cuba på terrorlisten igen sker efter flere måneders forberedelse, og “det vil kræve tilsvarende langvarige diskussioner, hvis Demokraternes ‘president-elect’ Joe Biden skal ophæve beslutningen, siger den anonyme kilde.

To begrundelser fra Pompeo

Pompeo giver to grunde til beslutningen.

Den ene er, at Cuba nægter at udlevere en kreds af ledere fra ELN-guerillaen til Colombias regering, der vil retforfølge dem for et væbnet angreb på en politiskole i Colombia i januar 2019.

På det tidspunkt var ELN-lederne i Havanna for at deltage i fredsforhandlinger med udsendinge for Colombias regering. FN, Norge og Cuba optrådte som mæglere under forhandlingerne, som Colombias regering siden har trukket sig fra.

Norge og Cuba optrådte også som mæglere under fredsforhandlingerne mellem Colombias store guerillahær FARC og den tidligere regering i Colombia – en proces, der endte med en omfatende fredsaftale, som nyder international anerkendelse omend Colombias nuværende regering ikke opfylder sine dele af aftalen.

Desuden henviser Pompeo til, at Cuba har givet opholdstilladelse til et antal flygtninge fra USA; heriblandt afroamerikanske Assata Chakur, der er dømt for at have skudt en politimand i delstaten New Jersey i 1973. Chakur afviser anklagen og dommen, og hun har siden sin flugt fra fængslet i New Jersey levet i Cuba.

Cubas udenrigsministerium understreger i en udtalelse fra 11. januar, at Cuba “ikke er en stat, der støtter terrorisme, hvilket anerkendes vidt og bredt”, som det formuleres.

Tværtimod er Cuba er offer for (USA’s) statsterrorisme, påpeger udenrigsministeriet i Havanna: “Vort folk har lidt under det og det har kostet 3478 døde samt 2099 invaliderede på grund af aktioner gennemført af USA’s regering selv eller aktiviteter som er udgået fra USA’s territorium med myndighedernes vidende”.

Cirka halvdelen af dødsofrene faldt under invasionen i Svinebugten i 1961, mens senere ofre kom til med bombningen af et civilt fly i 1973, attentater mod cubanske diplomater og bomber mod hoteller i Havanna i 1997.

Lederen af USA-kontoret ved Cubas udenrigsministerium i havanna har 12. januar udsendt en uddybende erklæring, hvori han understreger, at USA’s terrorliste er uden ‘autoritet’:

“Denne liste over lande, som angiveligt støtter terrorisme er fuldstændig ‘unilaterial’ (altså alene forfattet af USA; red.) og savner international anerkendelse samt enhver godkendelse fra internationale myndigheder. Den eksisterer alene med det formål at tilsvine lande, som USA har uoverensstemmelser med”, skriver direktør Fernández de Cossio.