USA’s blokade mod Cuba

Denne tekst tager læseren med gennem 60 års blokade mod Cuba – fra starten under Eisenhower og John F. Kennedy i 1960’erne til Obama, Trump og Biden i dag. Hvad? Hvornår? Hvorfor? Hvordan?

Af Susanne Wind, formand for Dansk-Cubansk Forening

I mere end 60 år har USA gennemført en blokade mod Cuba. Målet er – og har hele tiden været – at forårsage et systemskifte i Cuba.

Tilbage i april 1960 udtalte USA’s daværende viceudenrigsminister for den vestlige hemisfære, Lester Mallory, at ”alle tænkelige midler bør straks tages i brug med henblik på at svække det økonomiske liv i Cuba (…) med det formål at fremkalde sult, desperation og til sidst en omstyrtning af regeringen”

De første 30 år af USA’s blokade mod Cuba, 1961-1991. USA’s reaktioner på den politiske udvikling i Cuba efter revolutionen

Kort efter den cubanske revolution i 1959 indførte USA omfattende begrænsninger på handel med Cuba. I 1960 stoppede Eisenhower olieforsyningerne til Cuba, og samme år annullerede han al sukkerimport fra Cuba.

Efter det mislykkede invasionsforsøg ved Svinebugten i Cuba indførte præsident Kennedy i 1962 en blokade mod landet. Med hjemmel i den nordamerikanske lov fra 1917 om ”Handel med fjenden” fik JFK hermed lagt grunden til en økonomisk, handelsmæssig og finansiel blokade af Cuba. Loven skal genunderskrives af præsidenten hvert år for at være gyldig, og det har samtlige USA’s præsidenter gjort siden da.

Kennedy udstedte i 1962 et forbud mod import af varer til USA, hvis dele bestod af produkter fra Cuba, også selvom de var produceret i tredjeland. Senere samme år blev udenlandske skibe, der lagde til i cubanske havne, pålagt karantæne ved anløb i USA.

Det var også i 1962, USA fik Cuba suspenderet som medlem af Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) – en suspension, der først blev ophævet i 2009.

Cubansk ejede aktiver i USA blev indefrosset, og Cuba blev forbudt at anvende US-dollar i internationale handler. I det hele taget ophørte næsten al handel mellem Cuba og USA samtidigt med, at Kennedy overtalte de fleste lande i Nord- og Sydamerika, undtagen Mexico og Canada, til at afbryde de diplomatiske forbindelser med øen. Det tvang Cuba til at søge nye handelspartnere, og her åbnede Sovjetunionen og de daværende østbloklande deres arme for den isolerede ø.

Med programmet ”Fødevarer for Fred” i 1964 forbød USA fødevareforsendelser til lande, der var involveret i salg og transport af strategiske eller ikke strategiske artikler til Cuba.

Præsident Jimmy Carter forbedrede forholdet noget og tillod igen borgere fra USA at besøge Cuba, men det fik præsident Ronald Reagan sat en stopper for. Desuden anbragte han Cuba på USA’s liste over lande, der støtter terror, hvilket indebar en væsentlig optrapning af USA’s økonomiske og finansielle krig mod Cuba.

Den kolde krig slutter

Med Sovjetunionens og østbloklandenes sammenbrud fra 1989-91 var der i hele Vesten en lettelse over, at den kolde krig var slut. Alligevel fortsatte USA sin blokade af Cuba.

De næste 30 år af USA’s blokade mod Cuba, 1991-2021. USA øger presset i 1990’erne

I stedet for at sænke spændingsniveauet, da den kolde krig sluttede, og gå i dialog med Cuba, vedtog USA i 1992 Torricelli-loven: ”The Cuban Democracy Act”.

Loven, som blev vedtaget under præsident George Bush Sr. og senere støttet af præsident Bill Clinton, medførte den hårdeste stramning i amerikansk økonomisk politik mod Cuba siden Kennedy-dagene.

I 1996 underskrev Bill Clinton den såkaldte Helms-Burton lov; en lov der skulle øge presset på Cuba. Midlerne var bl.a. at USA skulle øge de allerede eksisterende økonomiske, handelsmæssige og finansielle sanktioner mod landet; at USA skulle søge opbakning til internationale sanktioner mod Castros regering i Cuba; at USA skulle støtte grupper, der kæmpede for et ”frit og uafhængigt” Cuba; samt at USA skulle forberede og understøtte en kommende overgangsregering mhp. at bane vejen for en ”demokratisk valgt” regering i Cuba.

Helms-Burton-lovens officielle navn var” The Cuban Liberty and Democratic Solidarity Act.

Lovens eksplicitte formål var at undergrave det politiske system i Cuba, og med den afviste USA enhver form for dialog med den siddende politiske ledelse i Cuba, samtidigt med at man øgede sin politiske og økonomiske støtte til dissidenter i Cuba og det eksilcubanske samfund i USA.

To kapitler i Helms-Burton loven trådte ikke i kraft straks efter lovens vedtagelse, men kunne aktiveres, når som helst en præsident fandt det hensigtsmæssigt. Faktisk krævede det en aktiv handling fra den siddende præsident hvert år, for at kapitlerne IKKE skulle træde i kraft.

De to kapitler skulle sikre USA hjemmel i deres egen lovgivning til at iværksætte ekstraterritoriale sanktioner mod virksomheder i tredjelande, hvis de handler med Cuba. Målet var at tvinge virksomheder i hele verden til at vælge mellem Cuba og det meget større marked i USA.

Helms-Burton loven blev fordømt af Europarådet og af regeringerne i mange andre lande, som havde handelsrelationer med USA. De påpegede alle, at loven er i modstrid med international lov samt i strid med ethvert lands ret til selvbestemmelse og uafhængighed, som beskrevet i FN-pagten.

For at modvirke Helms-Burton lovens mulighed for at lægge sag an mod virksomheder i tredjelande, vedtog man i EU’s Ministerråd Rådsforordning nr. 2271/96. Formålet var at beskytte virksomheder i EU mod mulige konsekvenser af USA’s ekstra-territoriale lovgivning. Forordningen har vist sig at være helt utilstrækkelig, og EU-kommissionen er derfor i gang med at undersøge om, eller hvordan den kan styrkes.

Lande som Canada og Mexico vedtog lignende love for at beskytte deres virksomheder mod US-sanktioner, når de handler med Cuba, men mindre lande er mere sårbare, og kan ikke stille noget op overfor USA’s sanktionspolitik.

FN’s reaktion på blokaden

Siden 1992 har Cuba hvert år på FN’s generalforsamling fremsat en resolution, der fordømmer USA’s blokade mod Cuba og som kræver, at blokaden bliver ophævet. Blokaden var og er en åbenlys overtrædelse af FN-pagtens kapitel 1 art.1, stk. 2 og art. 2, stk. 4.

Bortset fra USA og Israel – fordømmer resten af verdenssamfundet hvert år på FN’s generalforsamling USA’s blokade af Cuba og stemmer for at den ophæves.

USA skruer yderligere op for presset mod Cuba i 00’erne

Med præsident George Bush, Jr. skærpedes den fjendtlige politik mod styret i Cuba.

Han nedsatte en kommission med daværende udenrigsminister Condoleezza Rice i spidsen, “Commission for Assistance to a Free Cuba”. Den leverede i 2004 en rapport med anbefalinger til, hvordan USA bedst kunne vælte styret i Havanna ved bl.a. at øge støtten til cubanske dissidenter i og udenfor Cuba. Rapporten blev fulgt op af endnu en rapport i 2006, ”Compact with the Cuban People”.

Internationale finansinstitutter begyndte nu at blive straffet med milliardbøder for at lave handelstransaktioner for Cuba i USD, som er monopolvaluta på det internationale marked – og det fik flere internationale banker til at stoppe handelstransaktioner med Cuba.

Kort forbedring af forholdet mellem USA og Cuba i 10’erne

Under præsident Barack Obama lykkedes det at forbedre forholdet mellem USA og Cuba. Landene genoptog direkte diplomatiske forbindelser med hinanden; USA tillod igen amerikanske statsborgere at besøge Cuba; nogle af handelsrestriktionerne blev fjernet, og Obama fjernede Cuba fra USA’s liste over lande, der støtter terrorisme.

Obama udtalte, at han ville anbefale en ophævelse af Helms-Burton loven. Men selve ophævelsen kan kun ske, når et flertal i Kongressen stemmer for det, og det skete ikke. I marts 2016 besøgte præsident Barack Obama Cuba, hvor han mødtes med præsident Raúl Castro.

Trump ruller udviklingen tilbage

Da Donald Trump blev præsident i 2017, indledte han en politik, der skulle ”eliminere de sidste tre socialistiske stater i Amerika: Cuba, Venezuela og Nicaragua”.

I maj 2019 aktiverede præsident Trump de kapitler i Helms-Burton loven, som har ekstra-territorial karakter. Desuden truede Trumps udenrigsminister, Mike Pompeo, med økonomiske sanktioner mod udviklingslande, der tog imod Cubas mangeårige tradition for solidaritetsarbejde i form af udsending af læger og andet sundhedspersonale.

I sin tid som præsident fik Trump indført i alt 243 stramninger af blokaden. Og han satte Cuba tilbage på USA’s liste over stater, der støtter terrorisme.

Hele Trumps mission var at gøre det ekstremt vanskeligt for Cuba at opretholde sin retmæssige adgang til legitime indtægter gennem handel og finansielle operationer, der kan sikre handel, investeringer og grundlæggende produktionsprocesser.

Joe Biden holder ikke sit valgløfte om Cuba

I 2021 blev Joe Biden præsident, men selvom han i sin valgkamp lovede at forbedre forholdet til Cuba, har han hidtil intet gjort, tværtimod. USA’s blokade mod Cuba er mere altomfattende end nogensinde tidligere.

Eksilcubanernes indflydelse på amerikansk udenrigspolitik

Ifølge en opgørelse i 2021 fra USA’s Migration Policy Institute (MPI) er antallet af eksilcubanere i USA ca. 2.7 mio. personer. I opgørelsen indgår personer, der enten er født i Cuba eller af cubansk herkomst. Størstedelen af eksilcubanerne bor i Florida.

Visse grupper af eksilcubanere – specielt den økonomiske elite, der forlod Cuba i 1960’erne – ønsker, at USA fører en hård og uforsonlig politik mod Cuba.

Da Florida er en af de såkaldte svingstater, får det cubanske samfund i staten en uforholdsmæssig stor indflydelse på USA’s politik i forhold til Cuba. Ved hvert præsidentvalg kæmper demokraterne og republikanerne hårdt for at vinde delstaten Florida, og derfor bliver eksilcubanerne en vigtig gruppe at sikre sig støtte fra.

Økonomiske konsekvenser af USA’s blokade mod Cuba

Det er hævet over enhver tvivl, at USA’ blokade rammer hele den cubanske befolkning hårdt, og har gjort det i mere end 60 år. Det økonomiske kvælergreb, som blokaden er, skaber alvorlige mangelsituationer i landet. USA’s blokade gør hverdagen ualmindelig svær for almindelige cubanere.

De økonomiske skader som følge af blokaden er enorme. Ifølge det cubanske udenrigsministerium har US-sanktioner gennem årene kostet Cuba omkring 150 milliarder USD, svarende til ca. 1.000 milliarder d.kr.                                         cubaminrex.cu/es/el-bloqueo-es-un-acto-de-guerra-en-tiempo-de-paz

Hvert år opgør Cuba skaderne i en rapport til FN’s generalforsamling. Det fremgår af den seneste rapport, at blokaden mellem 1. marts 2022 og 28. februar 2023 har kostet Cuba omkring 4.867.000.000 dollar. Det svarer til 555.000 USD eller næsten 4 millioner d.kr. i timen i hele perioden. Cuba vurderer, at den cubanske økonomi kunne have vokset med 9%, hvis landet ikke var udsat for blokaden.

Økonomiske konsekvenser af USA’s ekstra-territoriale blokade for danske virksomheder

Også danske virksomheder, banker, organisationer og privatpersoner er blevet ramt af USA’s blokade mod Cuba. Virksomheder, som tidligere handlede med Cuba, er holdt op med det, fordi det giver en masse problemer, hvis de også vil handle med USA. Danske virksomheder, der bliver overtaget af amerikanske virksomheder, ophører straks med al samhandel.

Et par eksempler på, at blokaden også rammer i Danmark så vi, da der i 2021 blev anlagt erstatningssag mod store danske shippingvirksomheder som DSV og Maersk ved domstole i USA. Deres forbrydelse var at have losset og læsset containere ved en kaj i Havanna, som tidligere havde tilhørt en eksilcubansk familie.  Det illustrerer tydeligt omfanget af blokaden.

Til sidst et mindre, men dog slående eksempel på, hvor langt blokadens indflydelse rækker: Når man på søgetjenesten Momondo søger på rejser fra Danmark til Cuba, kommer dette resultat op på skærmen: ”På grund af restriktioner kan vi ikke vise resultater for denne søgning”. Klikker man videre, viser det sig, at det skyldes en ordre fra U.S Department of the Treasury: Office of Foreign Assets Control.

Tribunal i Bruxelles om USA’s blokade mod Cuba, november 2023

Den 16. og 17. november 2023 bliver der afholdt et tribunal, dvs. en international domstol, i Bruxelles om USA’s blokade mod Cuba. Her vil blokadens skadevirkninger blive beskrevet og dokumenteret. Tribunalet vil være sammensat af internationalt anerkendte juridiske eksperter. De skal vurdere og bedømme skadevirkningerne ikke kun i Cuba, men også de ekstra-territoriale følger for virksomheder i Europa. Tribunalet er organiseret af solidaritetsorganisationer fra hele verden.

Dansk Cubansk Forening, den 31. oktober 2023