USA’s blokade mod Cuba: Den danske forbindelse

Den danske virksomhed CLCbio er blevet købt af Qiagen fra USA. CLCbio er derfor ramt af USA’s blokade og kan ikke handle med Cuba længere. Det er det danske bidrag til en blokade, der har kostet Cuba dyrt økonomisk og menneskeligt.

USA’s blokade mod Cuba har konkrete konsekvenser for dansk erhvervslivs forbindelser med Cuba. Der foreligger nu et nyt eksempel på, at dansk eksport til Cubas sundhedsvæsen bliver ramt af blokaden.

Eksemplet fremgår af Cubas årsrapport til FN, der redegør for, hvordan blokaden koster det cubanske samfund dyrt både økonomisk, videnskabeligt, kulturelt og menneskeligt.

Det danske eksempel handler om, at ‘Cubas nationale center for genetisk medicin’ siden 2013 ikke har kunne opdatere software fra det danske firma CLCbio i Aarhus fordi CLCbio blev solgt til det amerikanske firma Qiagen.

“I januar 2015 blev der rettet en ny henvendelse for at få adgang til opdatering af programmerne, men svaret, som blev modtaget var, at USA’s blokade mod Cuba forhindrer, at der kan ydes teknisk service og opdatering af software-licenser.”

Sådan står der på side 14 i den rapport, som Cubas udenrigministerium har afleveret til FN. Rapporten danner grundlaget når FN’s generalforsamling tirsdag den 27. oktober debatterer blokaden og stemmer om Cubas resolution, der kræver blokaden ophævet.

Qiagen bekræfter

Qiagen-koncernen bekræfter, at handel med Cuba er stoppet:

– Som et firma hjemmehørende i USA, skal vores virksomhed overholde USA’s love. I modsat fald ville Qiagen risikere betydelige bøder, forklarer dr. Thomas Theuringer fra Qiagens kontor i Hilden i Tyskland til dagbladet Arbejderen.

Det cubanske center for genetisk medicin analyserer prøver fra mennesker med en lang række alvorlige og livstruende sygdomme som cystisk fibrose, lungekræft og andre kræftsygdomme, von-Hippel Lindau lidelsen, Wilson-lidelsen, Ushers Syndrom og talrige andre, fremgår det af rapporten. Det manglende udstyr, software og service skader centerets virke. Nogle gange kan prøver sendes til udlandet, men det fordyrer og vanskeliggør arbejdet.

Programmet fra CLCbio anvendes ifølge oplysningerne til at måle “protein-niveauet i forskellige DNA-mutationer”.

Dr. Theuringer kan ikke svare på, hvad det betyder for Cuba, at landet ikke, som tidligere, har adgang til CLCbio’s produkter og service.

– At Cuba ikke længere kan bruge deres software betyder formentlig, at der i Cuba står udstyr, der ikke kan bruges. Det besværliggør og fordyrer Cubas genteknologiske udvikling, siger lægen Steffen Hjøllund, der en årrække var formand for Dansk-Cubansk Forenings afdeling i Aarhus.

Han vurderer, at det næppe har en direkte og umiddelbar konsekvens for patientbehandlingen, men snarere er et problem for Cubas farmaceutiske industri.

– CLCbio’s ophørte leverancer til Cuba er et trist eksempel på, at blokaden fortsat står ved magt, påpeger Steffen Hjøllund.

Qiagen ser frem til, at USA’s blokade mod Cuba forsvinder:

– I lyset af at embargo-situationen over for Cuba forandrer sig, håber vi naturligvis, at vi snart vil være i stand til at levere vores teknologi, understreger Thomas Theuringer.

Han er opmærksom på, at Cuba også har noget at byde på i sundhedssektoren og den farmaceutiske industri:

– Vi vil gerne samarbejde. Vi udvider samarbejdet med vækstlandene. Vi øger vores salg til Latinamerika. Jeg kan overhovedet ikke se, hvorfor vi ikke skulle ønske at samarbejde med Cuba, siger dr. Theuringer.

To tidligere eksempler

Mindst to gange tidligere har amerikansk opkøb af danske virksomheder medført, at salget til Cuba stoppede.

Det skete, da amerikanske Donaher i 2004 overtog elektronikfirmaet Radiometer i København. Og det skete tilsvarende da amerikanske York samme år opkøbte Aarhus-virksomheden Sabroe.

Radiometer/Donaher fik siden en dispensation fra blokaden af myndighederne i Washington og kunne genoptage salg og service til Cuba.

I 2009 afviste Siemens Company – cement divisionen, der holder til i Danmark, at sælge maskiner til en ny cementfabrik i Santiago de Cuba. Begrundelsen var USA’s blokade mod Cuba.

Hele blokadens omfang

USA’s blokade mod Cuba har skadet Cubas økonomi i ekstrem grad.

I rapporten til FN illustrerer Cuba det med tal og talrige konkrete eksempler.

121.192.000.000 dollars. Så meget har blokaden mindst kostet Cuba siden 1962, da blokaden blev indført.

Mindst, understreger det cubanske udenrigsministerium. Dette tal er i ‘løbende priser’. Hvor tabet i 1962 er opgjort i 1962-priser og tabet i 2014 er opgjort i 2014-priser.

Hvis de samlede tab blev opgjort i 2014-priser ville beløbet være cirka syv gange så højt; nemlig omkring 834 milliarder dollars.

Hvis tabene fordeles på Cubas 11 millioner indbyggere, udgør tabet 11.000 dollars per indbygger målt i løbende priser eller 76.000 dollars per indbygger målt i dagens priser.

Omsat til danske kroner nærmer tabet sig således en halv million kroner for hver cubaner.

Det seneste år er tabet opgjort til mellem seks og syv milliarder dollars.

Og cubanerne er specifikke og forsigtige – understreger de – i deres opgørelse.

Sundhedssektoren noterer et årstab i 2014/15 på 76.897.734 dollars.

Blandt udgifterne anføres, at Cubas Neurologisk Center (CIREN) bruger Botox til over 50 typer behandlinger. Da Botox fremstilles i USA, må Cuba købe det via et tredjeland, og det forøger prisen fra 200 dollars per enhed til 500 dollars.

Det er dette afsnit i rapporten, der nævner det danske eksempel, men et konkret økonomisk tab er ikke anført her.

Turissektoren noterer et tab på 1,5 milliarder dollars. En af underpunkterne er, at de mange cruiseskibe med turister ikke kan anløbe havn i Cuba på grund af blokaden. Cuba vurderer på baggrund af erfaringer fra andre østater i Caribien, at landet ville have modtaget 1,2 millioner passagerer som turister fra disse skibe, hvis blokaden ikke eksisterede. Det kunne have skabt en indtægt på 139.882.795 dollars beregner man.

Industrien noterer et samlet tab på godt 73,4 millioner.

Tabet skyldes hovedsageligt, at Cubas industri er nødt til at handle på andre markeder end markedet i USA. Det giver øgede priser, dyrere transport og valutatab, fordi Cuba ikke kan handle i den mest almindelige internationale handelsvaluta, dollars.

En statslig metalvarevirksomhed (ACINOX) noterer – som en andel af industriens samlede tab – et tab på godt 33 millioner dollars.

ACINOX Comercial står blandt andet for import af tagplader, og i rapporten til FN skriver virksomheden, at hvis man ikke havde haft dette tab, så kunne ACINOX Comercial have indkøbt yderligere 31.628 ton galvanisede tagplander. Det kunne have tagdækket 69.582 huse og således have forbedre boligforholdene for knap 300.000 cubanere.

Kultursektoren anfører et årstab på 24.727.300 dollars og tabene skyldes både færre indtægter ved salg af Cubas verdensberømmede musik og højere priser på indkøb af blandt andet 10 saxofoner og 40 pianoer til Cubas konservatorier.

Mange forhold kan der ikke sættes beløb på, og det har Cuba derfor undladt at opgøre på denne konkrete måde.

Blokaden og de straffe, som virksomheder i verden risikerer at få, hvis de handler i strid med USA’s blokade, spiller en kollossal rolle. Men at sætte tal på Cubas tab i den forbindelse ville være ren spekulation.

Verdens største bøder

“Alene mellem januar 2009 og juni 2015 har blokaden tvunget 42 amerikanske og udenlandske virksomheder til at betale 13.279.148.196 dollars [i bøder] for at gøre forretninger med Cuba og andre lande [som er udsat for blokader fra USA].”

Det kan man læse i rapportens kapitel VI. Heri redegør Cuba for, hvordan blokaden er i strid med international lov.

“…. retsforfølgelse af Cubas internationale handelsmæssige og finansielle operationer fortsatte i denne periode. Det samme gjorde overgreb og sanktioner mod tredjelande, der opretholder normale forbindelser med Cuba. Hensigten med dette har været at påtvinge resten af verden USA lovgivning. Det er i strid med international lov og et brud på FN-pagten”, hedder det i rapporten.

I 2014 fik den franske bank BNP Paribas en bøde på 8,9 milliarder dollars for at have handlet i strid med USA’s love om blokader mod Cuba, Iran og Sudan. Det er den femtestørste bøde i verdenshistorien, skriver magasinet The Economist.

Tak Obama, men …

Cuba anerkender i rapporten, at præsident Obama har ændret USA’s politik over for Cuba.

Der er oprettet ambassader i henholdsvis Havanna og Washington. På enkelte punkter er blokaden lettet, og Cuba hilser velkommen, at Obama har henstillet til Kongressen, at den ophæver blokaden mod Cuba.

I rapportens indledning understreger Cuba, at præsident Obama faktisk har magt til at ændre på håndhævelsen af blokaden på mange områder, selvom han ikke har magten til at ophæve blokaden som sådan.

Men i Obamas tid som præsident er dele af blokaden faktisk strammet.  Der er således uddelt langt større bøder end tidligere – blandt andet til banker i Schweiz, Frankrig og Irland, som har hjulpet Cuba med handel og transaktioner i dollars. Den skærpede indsat på dette område er resultatet af en praksis, som Obamas administration styrer.

Cuba udtrykker i rapporten glæde over, at præsident Obama har fjernet Cuba fra USA’s liste over lande, der støtter international terrorisme.

Den liste skulle Cuba aldrig have stået på, tilføjer man.

Men selvom Cuba ikke længere står på listen, så har USA alligevel indefrosset cubanske værdier i millionklassen. I sin rapport fra 6. maj i år skriver OFAC – Kontoret for kontrol med udenlandske værdier – i Washington, at “det samlede beløb, som tilhører Cuba udgør 270 millioner dollars”. OFAC opbevarer de værdier, som USA indefryser fra lande, der står på denne liste i USA. Cuba blev fjernet fra listen den 29. maj i år, men de 270 millioner er ikke udbetalt.

Hovedrystende eksempler

Rapporten bringer også andre eksempler, hvor forfatterne nærmest hovedrystende beretter om konsekvenserne af USA’s blokade.

Cubas baseball-spillere fra Pinar el Rio vandt i februar 2015 det caribiske mesterskab, men kunne ikke på præmien udbetalt på grund af blokaden.

De priser, som cubanske sportsfolk ikke har kunne på udbetalt det seneste år, beløber sig til 190.000 dollars.

Cubanske læger, som blev sendt til Vestafrika for at bekæmpe ebola kunne ikke få udgifter dækket af FN’s sundhedsorganisation WHO på grund af USA’s blokade. Cuba måtte selv betale for 165 læger, som blev sendt til Sierra Leone.

Tirsdag den 27. oktober stemmer FN’s generalforsamling om Cubas resolution, som kræver blokaden ophævet.

Det er 24. gang, at den samme resolutionstekst kommer til afstemning.

Sidste år stemte 188 lande for Cubas resolution, mens to lande stemte imod. Tre lande var fraværende.

De to lande, der stemte imod sidste år var USA og Israel.

USA’s præsident Barack Obama har erklæret, at han ønsker blokaden ophævet. Han har henstillet til Kongressen om at ophæve blokadelovene, og han venter på at det sker.

Det er imidlertid Obama, der beslutter, hvad USA’s ambassadør i FN stemmer. Det er således en mulighed, at USA i år selv stemmer for ophævelsen af USA’s blokade mod Cuba.