USA’s blokade mod Cuba er på dagsordenen i FN

FN’s Generalforsamling har afsat tid tirsdag den 29. oktober til en debat om USA’s blokade mod Cuba på basis af Cubas rapport om blokadens konsekvenser. Onsdag den 30. stemmes der om resolutionen med krav til USA om at ophæve blokaden

Af Sven-Erik Simonsen

USA’s økonomiske, finansielle og handelsmæssige blokade mod Cuba koster Cuba astronomiske summer målt i penge og der er næppe nogen af Cubas 11 millioner indbyggere, der ikke lider som følge af blokaden – nogle dør af konsekvenserne.

Den 29. og 30. oktober skal USA’s blokade og dens konsekvenser for Cuba og andre lande diskuteres ved FN’s Generalforsamling. Blokaden mod Cuba blev indledt i 1962 og er verdens længstvarende blokade, men langtfra den eneste. 39 lande er for tiden udsat for blokader og sanktioner. Det er USA og EU der iværksætter sanktioner over for lande, som man vil tvinge til at føre en anden politik.

Cuba er hårdt ramt.

Alle Cubas skolebørn oplever at almindelige skolematerialer fra papir og blyanter til computere og sportsudstyr mangler helt eller delvist. I sin rapport til FN om blokadens konsekvenser skriver Cubas Udenrigsministerium: ”Blot 38-timers blokade koster det samme beløb som produktion og indkøb af bøger og andre hjælpemidler til det nationale skolevæsen i et år – nemlig omkring 21.789.000 dollars.”

FAKTA OM BLOKADEN

• I de 12 måneder fra 1. marts 2023 til 28. februar 2014 har blokaden kostet Cuba 5.056.800.000 US-dollar – over 33 milliarder kroner.
• Det er 189.900.000 dollar mere end i de foregående 12 måneder.
• Det daglige tab pga. blokaden er således på 13.800.000 US-dollar – omkring 92 millioner kroner.
• I løbet af de 63 år blokaden har eksisteret har den kostet Cuba omkring 164.141.100.000 US-dollar.
• Blokaden de seneste 12 måneder:
• Den rammer sundhedsvæsenet med tab på: 268.515.210 dollar
• Landbrugssektoren med: 441.122.320 dollar
• Industri og handel: 1.309.500.000 dollar
• Turismen med: 2.499.700.000 dollar
• Ekstraudgifter pga. at Cuba må importere fra fjernere markeder: 581.700.000 dollar
• Ekstraudgifter til mellemhandlere og forsikringsudbydere for at omgå blokaden: 485.700.000 dollar
• Højere renter og andre bank- og finansieringsudgifter: 360.000.000 dollar
• Ekstra udgifter for telesektoren: 58.772.100 dollar
• Cubas private ”B&B-værelsesudlejning” har lidt tab på: 106.700.000 dollar.
• Oversigten er ikke fuldstændig.
• Kilde: Cubas rapport til FN

Det svarer til knap 146 millioner kroner på kun halvandet døgn. Blokaden koster således Cuba 3.850.000 kr. i timen.

Hvis tabet ganges op på årsplan ender Cubas tab på omkring 33.654.000.000 kroner – altså over 33 milliarder.

I Cubas rapport til FN’s generalforsamling anføres et samlet tab på 5.056.800.000 dollars, når alle ekstra udgifter og mistede indtægter er gjort op. Så Cuba ’årelades’ for mellem 3 og 4 millioner kroner hver time.

Det mærker sundhedsvæsenet med fatale følger.

Side 18 til 23 af den 65 sider lange rapport (LINK:  https://cubaminrex.cu/en/cubas-report-under-united-nations-general-assembly-resolution-787) beretter en lang række eksempler på, hvordan sundhedssektoren lider under blokaden: ”Aflysningen af indgåede kontrakter, transport og shippingselskabers nej til at transportere varer til Cuba, og (blokadelovenes) forbud mod at Cuba kan købe produkter og teknologi med mere end 10 % indhold/komponenter af US-amerikansk oprindelse, rammer hårdt”, lyder det.

Cubas nationale liste over vigtig medicin omfatter 651 slags. 51 % heraf er for tiden ikke tilgængelige. Cubas sundhedsvæsen har traditionelt et bufferlager der rækker til 120 dage. I dag er det nede på 30 dage.

FORTVIVLET KRÆFTLÆGE

Situationen er hård og skaber spændinger både blandt de ansatte i sundhedsvæsenet og i forholdet til patienter og pårørende.

Cubas kræftlæger er desperate. Nogle patienter dør fordi der ikke er den nødvendige medicin til kemoterapi m.m

Doktor Jorge Juan Marinella som er formand for Cubas kræftlæger oplever det i hverdagen. I rapporten citeres han for følgende: ”På grund af mangel på udstyr og medicin må familier i mange tilfælde flytte fra det ene hospital til det andet – afhængig af, hvor man har den nødvendige medicin og fungerende udstyr. I mange tilfælde er det en kamp mellem liv og død. Som læger, som også er forældre og bedsteforældre går det os meget på og ryster os.”

Rapporten nævner ti eksempler på medicin og udstyr, som Cuba ikke kan skaffe på grund af blokaden. Som punkt 6 nævnes det danske firma Radiometer med hovedsæde i Brønshøj. Eller rettere den tidligere danske virksomhed. For som der står i rapporten: ”Det har været umuligt at købe blodgas-analyseapparater fremstillet af Radiometer til behandling af patienter i kritisk tilstand på hospitalernes intensivafdelinger samt patienter, der har undergået hjerteoperationer. Det skyldes at dette selskab er del af Danaher-selskabet baseret i USA, hvorfor det ikke har tilladelse til at handle med Cuba”.

DANSKE RADIOMETER NÆVNT I RAPPORTEN

Det er ikke første gang Radiometer omtales i Cubas rapport til FN. Det skete første gang i 2005, året efter at Danaher havde opkøbt den danske virksomhed og lukket for salget til Cuba.

I 2006 forlød det, at Radiometer havde fået en dispensation og igen kunne eksportere til Cuba, men det var enten usandt eller også har Radiometer mistet dispensationen siden.

Det er trods gentagne henvendelse endnu ikke lykkedes at få svar på spørgsmål hos Radiometer.

Radiometer er et af flere danske virksomheder, der er ramt af USA’s blokade.

Andre eksempler er shippingselskaberne Mærsk og DSV, som eksilcubanere bosat i USA har trukket i retten med krav om erstatning fordi Mærsk og DSV har losset og lastet containere ved en kaj i Cuba, som før revolutionen i 1959 tilhørte denne familie.

Danske rejsebureauer har problemer med hvilke hoteller, de kan bruge uden at ende i samme situation som Mærsk og DSV og blive sagsøgt af hotellernes tidligere ejere med bopæl i USA.

Truslerne fra USA om retssager og udelukkelse fra markedet i USA får talrige firmaer til at opgive handel med Cuba og investorer til at miste modet. Det er til kolossal skade for målet om at øge Cubas produktion og forbedre økonomien.  

Danske turister har sværere ved at finde billige flybilletter til Cuba fordi Momondo og andre internet-søgemaskiner, der hjælper med at finde billetmuligheder ikke viser rejser til Cuba. Det samme gælder nogle af de hjemmesider, der søger og tilbyder overnatning.

Og så er det blevet et stort problem for Cuba og for mennesker i Danmark og andre lande, at USA slår til med million og milliardbøder til banker, der faciliterer handel med Cuba eller af andre grunde har brug for at overføre penge til Cuba eller fra Cuba.

På rapportens side 32 kan man læse, at 48 banker – 28 i Europa, 14 i Nord- og Sydamerika og 6 fra andre lande – har afvist at gennemføre pengeoverførsler til Cuba.

Det rammer investeringslysten blandt udenlandske investorer, det rammer udviklingen i Cuba af landbrugs- og industriproduktion, og gennemførelse af en livsnødvendig udenrigshandel for at skaffe energi, teknologi og råvarer og eksportere fra Cuba … samt ikke mindst rammer det Cubas hovedkilde til indtjening af udenlandsk valuta; turismen.

Turismen er faldet fra op mod fire millioner om året for 5-6 års siden til omkring 2,5 millioner i den periode, som rapporten til FN dækker; nemlig fra og med marts 2023 til og med februar 2024.

FOLKEMORDERISK BLOKADE

Det er en særdeles informativ rapport, som både er meget konkret og samtidig tegner et samlet billede – et forfærdende billede – af det som Cubas udenrigsminister da også kalder en ”folkemorderisk blokade”.

Cuba har været kendt for et førsteklasses sundhedsvæsen. På grund af mangel på udstyr og medicin har man været nødt til at skære drastisk ned på antallet af operationer. Antallet af operationer er faldet fra en million i 2022 til omkring 650.000 i 2023. Ved udgangen af februar 2024 stod der 86.141 på ventelisten til en operation – heraf over 9.000 børn.

Da udenrigsminister Bruno Rodriguez i midten af september præsenterede rapporten til FN i Havanna, sagde han blandet andet:

”USA’s regering gjorde en ende på enhver tvivl om blokadens grusomme og folkemorderiske karakter, da man udnyttede det værste øjeblik under COVID19 til at stramme blokaden yderligere ved at skærpe importforbuddet imod respiratorer, indførte regler, som forsinkede og begrænsede Cubas masseproduktion af egne vacciner mod virussen og endte med at spænde ben for import af ilt fra andre lande”.

Der er afsat tid tirsdag den 29. oktober til en debat om USA’s blokade mod Cuba på basis af Cubas rapport om blokadens konsekvenser. Onsdag den 30. stemmes der om resolutionen med krav til USA om at ophæve blokaden.

FAKTA:

32. gang FN stemmer om blokaden

I år er det 32. gang FN’s generalforsamling diskuterer og stemmer om en cubansk resolution som kræver at USA ophæver sin økonomiske, finansielle og handelsmæssige blokade mod Cuba.

Hvert år er denne resolution blevet vedtaget med næsten enstemmighed i Generalforsamlingen. Sidste år med 187 stemmer for og 2 (USA og Israel) imod.