Vejledning når du rejser til Cuba på egen hånd
af Inge Høgh, juli 2023
Pas :
Et gyldigt pas (Tag en kopi af billedsiden og tag den med). Vær opmærksom på at dit pas skal være
gyldigt i mindst 3 måneder efter aktuel hjemrejse.
Flybillet :
Kontroller at dit navn på flybilletten er det samme som står i dit pas. Æ = AE, Ø = OE og Å = AA.
Det er muligt at bestille siddeplads, check med flyselskabet når du køber din billet. Hos nogle selskaber er
det gratis andre tager et gebyr. Ved online check-in og i lufthavnen er det gratis men skal gøres 24 eller 30
timer før afrejse. Check det hos flyselskabet.
Visum :
Som dansk statsborger kræves der visum for indrejse i Cuba. Visum kan fås gennem den cubanske
ambassade i København ved personligt fremmøde. Det kræver en kopi af billedsiden i dit pas og betales
via netbank. Koster p.t. ( juli 2023 ) 193 kr. Fra november 2022 gælder et turistvisum 3 måneder og kan
forlænges med 3 måned ved henvendelse på et immigrationskontor i Cuba.
Rejseforsikring :
De cubanske myndigheder forlanger at alle der rejse ind i Cuba SKAL have tegnet en gyldig
rejseforsikring fra et godkendt forsikringsselskab. Dokumentation herfor (police eller forsikringskort) på
engelsk er dit forsikringsselskab forpligtede til at give dig. Check med dit forsikringsselskab også med
hensyn til afbestillingsforsikring.
Vaccinationer :
Cubanerne kræver ikke nogen vaccinationer men det kan anbefales at få imod stivkrampe og smitsom
leverbetændelse. Evt. imod Dengue. Check med din læge eller Dansk Serum Institut for opdateret
information.
Valuta :
Den cubanske valuta hedder pesos cubanos (CUP) og kan ikke købes i Danmark. Det anbefales at
medbringe Euro i kontanter (Sedler) der så veksles i Cuba i banker og vekselkontorer. Medbring hævekort
Mastercard eller/og Visa. Det anbefales at have to kort med. Inden afrejse så sikre dig at kortene er ”åbne”
for brug i Amerika, gøres via netbank. Cuba har vekselgebyr på 3 %.
I mange forretninger kan der kun betales med kort, på restauranter og barer kan betales med kort, Euro
eller pesos cubanos. Spørg dig frem. Betales med Euro får du byttepenge i pesos cubanos.
Mad og drikke :
Det anbefales at købe drikkevand fra flasker.
Drikkepenge :
Fra lufthavnen gives 1-2 Euro per person. På restauranter 10 % af regningen. Det er normalt ved
toiletbesøg at man lægger lidt som går til bl.a, toiletpapir og løn.
Sprog :
Spansk er det officielle sprog men på bl.a. hoteller tales der også engelsk.
Strømstyrke :
110 – 220 v . Adapter er nødvendig, da flade ” amerikanerstik ” benyttes de fleste steder.
Mobiltelefon og Internet :
Check med dit teleselskab om hvordan der er dækning i Cuba. Opkald og SMS kan være dyre.
Som turist kan man købe et lokalt SIM-kort til telefonen og et telekort til WI-FI. Flere hoteller tilbyder
denne service ellers hos ETECSA forretning. Det er nemt at se hvor hotspots er for der står mange folk
med deres telefoner.
Privat indkvartering :
Den cubanske udgave af bed & breakfast hedder Casas Particulares, som er privat udlejning. Man aftaler
med værten om man vil have morgenmad og andre måltider. Ved at benytter man Casas Particulares får
man indblik i hvordan cubanernes hverdag er og tit i en meget familiær atmosfære.
Billeje :
Ved billeje kræver det et internationalt kørekort. Læs altid kontrakten nøje og ved tvivl spørg udlejer så
ingen ubehagelige situationer opstår med diverse ekstra gebyrer. Ved afhentning af bilen lægges et
depositum hvor prisen er afhængig af selskab og biltype. Betal kontant i Euro, så får du Euro igen når
bilen afleveres. Undgå at køre når det er mørkt, da vejene ikke altid er i så stand og uden lys.
Rejse med bus :
På de store hoteller i Havanna kan man finde turistinformation der kan hjælpe med busrejser.
Viazul er et glimrende busselskab at benytte.
Lokal taxakørsel er blevet meget mere organiseret nu, hvor man også kan benytte sig af en slags ”Uber”-
agtig system, dog med den forskel, at de private taxaer er skattebetalende. Eksempelvis kan man
downloade en app som ”La Nave” (gældende for Havanna). Priserne er meget rimelige og der bruges
taxameter, så ingen uventede udgifter.
Tidsforskel :
Der er en tidsforskel på 6 timer mellem Cuba og Danmark. Klokken 12 i Danmark er klokken 6 i Cuba.
Juli 2023