“Venner af FN-pagten” udtaler sig om FN-stridige sanktioner
Læs denne erklæring fra “Group of Friends in Defense of the Charter of the United Nations” (Gruppen af Venner til Forsvar for FN-pagten) https://www.gof-uncharter.org/about-us, der er blevet fremlagt i FN-generalforsamlingen. Titlen er “Afskaffelse af ensidige ekstraterritoriale økonomiske sanktioner som et middel til politisk og økonomisk tvang.” Den giver et grundigt indblik i, hvad ensidige (og FN-stridige!) sanktioner mod tredje-lande betyder for de sanktionerede lande. USA, som med dollarens verdensmarkedsmonopol kan gøre mest effektivt brug af økonomiske sanktioner, har alene indført FN-stridige sanktioner mod 26 lande i verden (svarende til ca 1/3 af verdens befolkning) med alvorlige konsekvenser til følge for de berørte lande. Cuba er det land i verden, der længst har været ramt af USA’s økonomiske sanktioner.
Den bolivarianske republik Venezuela har den ære at tale for “Group of Friends in Defense of the Charter of the United Nations” (Gruppen af Venner til Forsvar for De Forenede Nationers Charter), hvis medlemslande fra begyndelsen udtrykker deres påskønnelse for indkaldelsen af denne historiske debat om et emne, som de tillægger særlig betydning , blandt andet i betragtning af dens direkte indvirkning på over en tredjedel af menneskeheden.
Unilaterale sanktioner, herunder dem, der anvendes som redskaber til politisk eller økonomisk og finansiel tvang mod ethvert land, især mod udviklingslande, er ulovlige. De udgør en klar krænkelse af selve principperne i De Forenede Nationers pagt, af de mest grundlæggende normer i international ret, herunder de internationale menneskerettigheder og humanitær ret, såvel som af bestemmelserne i både erklæringen om principper for international ret om venskabelige forhold og Samarbejde mellem stater, i
overensstemmelse med De Forenede Nationers charter og chartret om staters økonomiske rettigheder og ansvar, indeholdt i henholdsvis generalforsamlingens resolutioner 2625 (XXV) og 3281 (XXIX).
Et af de mest berygtede eksempler på denne mislykkede politik med ensidig tvang er den økonomiske, kommercielle og finansielle blokade, der er pålagt Republikken Cuba i over 60 år. Vi fastholder vores urokkelige solidaritet med Cubas folk og regering, samtidig med at vi endnu en gang opfordrer USA’s regering til øjeblikkeligt og betingelsesløst at afslutte blokaden og udelukke Cuba fra listen over statssponsorer af terrorisme. Cuba er virkelig et eksempel på værdighed, modstand og sejr over denne ulovlige og anakronistiske politik.
Udstedelse og anvendelse af ensidige sanktioner har ikke noget som helst grundlag inden for rammerne af international ret. De er klart ulovlige. Det er vigtigt at være klar i denne henseende, da nationer, der anvender disse ensidige sanktioner, søger at påtvinge en falsk narrativ for at forvirre og vildlede det internationale samfund, da de søger at retfærdiggøre og endda legitimere de ulovlige politikker.
I denne sammenhæng skal det også bemærkes, at finansielle transaktioner eller levering af varer og tjenesteydelser, der er nødvendige for humanitær bistand og basale menneskelige behov, påvirkes af de ensidige sanktioner blandt andet som følge af frygten for “sekundære sanktioner”.
Derfor kan man konkludere, at ensidige sanktioner, udover at skabe og uddybe betingelserne for fattigdom og ulighed, klart udgør forbrydelser mod menneskeheden og massekrænkelser af menneskerettighederne, da de kun har til formål at fratage hele befolkninger deres levebrød.
I dag anvendes ensidige sanktioner over for 30 nationer verden over, som direkte påvirker dagligdagen for over en tredjedel af menneskeheden. Denne virkelighed har skabt en systemisk krise i internationale relationer, som ikke blot fortsætter med at udhule multilateralismen, men også øger usikkerhed, ustabilitet, mistillid og spændinger rundt om i verden. Derfor udgør de et verdensproblem, der kræver en global løsning, hvorfor dagens debat er så vigtig.
Vi ser i øjeblikket en ny generation af disse ulovlige handlinger, nu langt mere grusomme og destruktive end nogensinde før. Der bruges smerte og lidelse, som med vilje forårsages som middel til at fremme interventionistiske og destabiliserende dagsordener. Disse værktøjer har til formål at udøve pres, udnyttelse, dominans og underkastelse af suveræne og uafhængige nationer, og de udgør i dag den største hindring for implementeringen af udviklingsplanerne for nationer, der er underlagt disse sanktioner, herunder implementeringen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
Ensidige sanktioner påvirker menneskers liv og velbefindende, da sådanne ulovlige tiltag forhindrer eller forstyrrer adgang til sundhedsydelser, adgang til og indkøb af medicin, medicinske forsyninger, udstyr og tjenester samt udvikling, indkøb og levering af vacciner, samt adgang til livreddende lægemidler, hvilket skaber alvorlige barrierer for håndtering og kontrol af sygdomme.
Unilaterale sanktioner hæmmer også internationalt samarbejde og begrænser de berørte staters mulighed for at få adgang til udenlandske investeringer og teknologi samt varer og tjenester, der er nødvendige for at løse miljøproblemer, mens sådanne ulovlige foranstaltninger også blokerer for international finansiering fra låneinstitutioner. I lande, der står over for miljøforringelse, er ensidige sanktioner en medvirkende faktor, der forværrer miljøet og dermed påvirker menneskers ret til et sundt og bæredygtigt miljø og til en tilfredsstillende levestandard samt retten til sundhed.
På baggrund af fremkomsten af en multipolær verden er unilaterale sanktioner blevet et middel til unfair konkurrence. Reservevalutaer bruges som våben, suveræn ejendom bliver vilkårligt blokeret eller
konfiskeret. Konsekvensen er, at ethvert land, der er mere eller mindre afhængig af vestlige markeder, teknologi og finansiel støtte, og som også kan have reserver i vestlige lande, risikerer at miste sine aktiver fuldstændigt. Sådanne aggressive tiltag har blandt andet til formål at kvæle det globale syd og underminere potentialet for dets dynamiske økonomiske udvikling, med det ultimative mål at eliminere en konkurrent og konsolidere udviklingslandenes position som blot leverandører af råvarer.
På globalt plan forværrer ensidige sanktioner bevidst den mangefacetterede krise, som menneskeheden står over for i dag, herunder dens energi- og fødevareforsyninger, samtidig med at de forstyrrer forsyningskæder og forstyrrer markeder, og de vil fortsat ikke kun påvirke den globale økonomi som helhed negativt, men også forårsage og forlænge menneskelig lidelse rundt om i verden. De har også en direkte indvirkning på Syd-Syd, Nord-Syd og trekantsamarbejdet.
Hvor meget kunne Zimbabwe bidrage til at afhjælpe den globale krise med fødevareusikkerhed, hvis landet blev skånet for ensidige sanktioner? Hvor meget kunne Hviderusland bidrage til at afhjælpe den samme krise, hvis landet fik lov til at handle frit med dets gødning? Hvor meget kunne Iran, Rusland eller Syrien bidrage til at afhjælpe den globale energikrise, hvis de ensidige sanktioner mod dem blev ophævet, og de kunne handle med deres olie og gas uden nogen form for begrænsning eller diskrimination? Kunne Venezuela ikke øge samarbejdet med De Vestindiske Øer og andre lande i regionen, især på energiområdet, gennem programmer som PETROCARIBE, der søger fordelagtige mekanismer til indkøb af olie? Hvor meget kunne Cuba, Den Demokratiske Republik Korea, Eritrea, Mali, Nicaragua, Syrien og alle andre, der er underlagt disse ulovlige sanktioner, bidrage til at overvinde vores fælles udfordringer, hvis disse sanktioner blev ophævet, og de alle kunne udnytte deres produktive potentiale fuldt ud? Vi har et ansvar for at bygge sammen og realisere denne nye og mulige verden af fred og udvikling for alle.
I mangel af afskaffelse af ensidige sanktioner og med hindringer for blandt andet muligheden for frit at drive handel og investeringer mellem uafhængige og suveræne nationer, udtrykker vi vores forpligtelse til et multilateralt system nedfældet i De Forenede Nationers pagt , samt vores vilje til at udforske potentielle måder og midler til at sikre en ramme, der er virkelig uafhængig og respekterer international lov, til at udføre finansielle transaktioner og betalinger mellem banker over hele verden.
Det vil sige, at vi søger at identificere måder og midler til at imødegå, afbøde og afhjælpe de negative virkninger af ensidige sanktioner, herunder gennem den potentielle etablering af en sikker zone, fri for ensidige sanktioner, hvor vi kan udføre handel og foretage betalinger uden risiko eller vilkårlige barrierer af straffende karakter, for at sikre både vores folks velfærd og udviklingen af vores nationer, eller ved at vedtage en konkret køreplan, der ville gøre det muligt at mindske den internationale handels afhængighed af nationale valutaer, der bruges til at gennemføre ensidigt sanktioner eller for at opretholde en bestemt stats monetære hegemoni over den globale økonomi.
Ligeledes anerkender vi også de – i overensstemmelse med international ret – legitime krav fra stater, der direkte eller indirekte er berørt af sanktioner og især fra stater og enkeltpersoner, der er særligt sårbare over for ensidige sanktikoner, om erstatning for de skader, der følger af eksistensen og anvendelsen af de ulovlige foranstaltninger, herunder som følge af fænomenet kendt som over-compliance og deres ekstraterritorialitet, som har reduceret handelen mellem lande, der er omfattet af foranstaltningerne, og lande, der ikke er, af frygt for, at de senere vil blive udsat for de såkaldte sekundære sanktioner.
Lad mig tilsidst afslutte med disse seks punkter:
For det første vil jeg gerne udtrykke vores tak til alle de grupper og delegationer, der deltager i dagens debat
For det andet: At opfordre FN’s sekretariat til at fremlægge en rapport med dets relevante resultater. FN’s rolle i at øge bevidstheden om dette problem og deres globale implikationer for de ramte lande kan ikke understreges for meget.
For det tredje: At opfordre alle ansvarlige medlemmer af det internationale samfund til, at sanktioner minimeres eller ignoreres. Vi kan ikke længere feje det ind under gulvtæppet eller afholde os fra at diskutere dette problem, som er af eksistentiel karakter for millioner af mennesker rundt om i verden.
For det fjerde ved kraftigt at opfordre alle stater til at afstå fra at annoncere, anerkende og/eller implementere ensidige sanktioner som et politisk redskab.
For det femte ved yderligere at opfordre alle internationale organisationer og internationale finansielle institutioner til at afstå fra at anerkende, støtte, implementere eller overholde ensidige sanktioner
Og for det sjette ved at gentage vores faste forpligtelse til ikke at spare nogen anstrengelser for at bevare, fremme og forsvare og gyldigheden af De Forenede Nationers charter, som blandt andet kræver fuldstændig, øjeblikkelig og ubetinget tilbagekaldelse af de ensidige sanktioner. Se også https://misiones.cubaminrex.cu/en/articulo/statement-group-friends-defense-charter-united-nations og https://svensk-kubanska.se/vanner-till-fn-stadgan-uttalar-sig-om-sanktioner/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR2muUWtu8AMWHMYcEn_FMHBKYUncmrIBXo1w7-Hi_9M7Avc9PxSDpGYLAM_aem_h4N2xcKwJO_sObN5_jg2Wg samt https://www.ohchr.org/en/special-procedures/sr-unilateral-coercive-measures/resources-unilateral-coercive-measures/guidance-note-overcompliance-unilateral-sanctions-and-its-harmful-effects-human-rights
